Belarus, tidligere kendt som Hviderusland, ligger i det østlige Europa, og grænser op til Rusland mod øst og nordøst, Ukraine mod syd, Polen mod vest og Litauen og Letland mod nordvest. Landet har en befolkning på cirka 9,5 millioner mennesker og dækker et areal på omkring 207.000 kvadratkilometer.
Belarus
Belarus har en rig historie, der strækker sig tilbage til middelalderen. Landet har gennem tiden været underlagt forskellige herskere, herunder Litauen, Polen, Rusland og Sovjetunionen. Belarus blev endelig uafhængig i 1991 efter Sovjetunionens opløsning.
Landets hovedstad og største by er Minsk, der er en vigtig politisk og økonomisk center. Belarus er kendt for sin stærke industrielle sektor, især inden for maskinteknik, landbrugsmaskiner, kemikalier og metallurgi. Landet er også en vigtig producent af trævarer, papir, tekstiler og fødevarer.
Belarus har en blandet økonomi med en betydelig statslig sektor og en voksende privat sektor. Landet har også været genstand for politisk uro og international kritik på grund af dets begrænsede politiske frihed og respekt for menneskerettighederne.
Belarus har et koldt kontinentalt klima med varme somre og kolde vintre. Landet har også mange naturlige ressourcer, herunder skovområder, mineraler og jordbrugsjord.
Belarus har desuden et rigt kulturliv med en lang tradition inden for musik, teater, litteratur og kunst. Landet er hjemsted for mange berømte kunstnere og musikere, herunder forfatteren Svetlana Alexievich, pianisten Sviatoslav Richter og kunstneren Marc Chagall.
Belarus er et land med en rig historie og kultur og en voksende økonomi. Landet står dog over for udfordringer i form af politisk uro og international kritik, som det arbejder på at overvinde og bevæge sig fremad mod en mere stabil og åben fremtid.
Belarus fakta
Republikken Belarus
Indbyggertal: 9,5 mio.
Nationaldag: 3. juli (uafhængighedsdag)
Nationalmelodi: My Belarusy (Vi er hviderussere)
Regeringsform: Præsidentiel republik
Hovedstad: Minsk
Officiellesprog: Belarussisk
Demonym: Belarusser
Areal: 207.595 km2
Kendingsbogstav: BY
Belarus Hovedstad
Belarus' hovedstad er Minsk, som også er landets største by. Minsk ligger i det centrale Belarus og har en befolkning på omkring 2 millioner mennesker i byområdet.
Minsk blev grundlagt i det 11. århundrede og har en rig historie, der spænder over flere århundreder. Byen har været underlagt forskellige herskere gennem tiden, herunder Litauen, Polen, Rusland og Sovjetunionen.
Efter Belarus opnåede uafhængighed i 1991, har Minsk oplevet en økonomisk og kulturel genopblomstring. Byen har et moderne udseende med mange skyskrabere og store indkøbscentre, men den har stadig bevaret sin historiske charme med smukke bygninger og monumenter fra forskellige perioder i dens fortid.
Minsk er en vigtig politisk og økonomisk center for Belarus og er hjemsted for mange af landets regeringsbygninger og virksomheder. Byen er også kendt for sin stærke teknologisektor og er hjemsted for mange teknologiske start-ups og virksomheder.
Minsk er også en vigtig kulturel destination og har et rigt kulturliv med mange teatre, museer og kunstgallerier. Byen er kendt for sin blomstrende musikscene og er vært for mange koncerter og musikfestivaler året rundt.
Nogle af de vigtigste seværdigheder i Minsk inkluderer det imponerende Nationalbibliotek i Belarus, Minsk Opera og Ballet Teater, Minsk Arena (et sports- og koncertkompleks) og den historiske uafhængighedsplads.
Minsk er også kendt for sine parker og grønne områder, herunder Chelyuskinites Park og Gorky Park, som er populære destinationer for rekreation og fritidsaktiviteter.
Fakta om Minsk
Hovedstad i Belarus
Indbyggertal: 2 mio.
Region: Minsk Oblast
Grundlagt: 1067
Hvad grænser Belarus op til
Belarus grænser op til Polen mod vest, Litauen mod nordvest, Letland mod nord, Rusland mod øst og Ukraine mod syd.
Fakta Belarus: Hvor ligger Belarus
Belarus er en indlandsstat i Østeuropa, som er omringet af land. Belarus har grænse mod Polen, Litauen, Letland, Rusland og Ukraine.
Belarus klima
Belarus har et tempereret kontinentalt klima med fire distinkte årstider. Sommeren varer normalt fra juni til august, med gennemsnitstemperaturer på omkring 20-25°C. Vinteren varer fra december til februar, med gennemsnitstemperaturer på omkring -4 til -8°C, men temperaturen kan falde helt ned til -20°C eller lavere i perioder med hårde frost.
Foråret og efteråret er korte, men behagelige, med milde temperaturer og nogle regnvejrsdage. På grund af landets placering og kontinentale klima kan vejret imidlertid være ret uforudsigeligt, og det kan skifte hurtigt fra solskin til regn eller sne.
Belarus får en gennemsnitlig nedbør på omkring 600-700 mm om året, med de højeste nedbørsmængder om sommeren. Tåge er også almindelig i landet, især om vinteren.
På grund af landets store udstrækning og forskellige geografiske træk kan klimaet variere fra region til region i Belarus. Generelt set kan man sige, at landet har et relativt mildt klima med fire årstider, der giver både varme og kolde perioder.
Belarus geografi
Belarus er inddelt i seks geografiske regioner, som er opdelt efter deres geografiske og historiske træk. Disse regioner er:
Brest-regionen: Beliggende i det sydvestlige Belarus, er denne region kendt for sin smukke natur med skove, søer og floder. Brest Fæstning, der spillede en vigtig rolle under Anden Verdenskrig, er også beliggende i denne region.
Vitebsk-regionen: Beliggende i det nordøstlige Belarus, er denne region kendt for sine skove og søer samt sin rige kultur og historie. Byen Polotsk, der er en af de ældste byer i Belarus, ligger også i denne region.
Gomel-regionen: Beliggende i det sydøstlige Belarus, er denne region kendt for sin landbrugsproduktion og industri. Byen Gomel, den næststørste by i Belarus, ligger også i denne region.
Grodno-regionen: Beliggende i det nordvestlige Belarus, er denne region kendt for sine historiske byer og middelalderlige borge. Byen Grodno, en af de ældste byer i Belarus, ligger også i denne region.
Minsk-regionen: Beliggende i det centrale Belarus, er denne region kendt for sin smukke natur, store skove og historiske byer. Hovedstaden Minsk ligger også i denne region.
Mogilev-regionen: Beliggende i det østlige Belarus, er denne region kendt for sin landbrugsproduktion og industri. Byen Mogilev, den tredjestørste by i Belarus, ligger også i denne region.
Hver af disse regioner har sine egne unikke træk, og de tilbyder besøgende en forskelligartet oplevelse af Belarus' skønhed og historie.
Belarus natur
Belarus har en rig og varieret natur, der spænder fra store skove og søer til floder og enge. Ca. 40% af landet er dækket af skove, hvilket gør Belarus til et af de mest skovrige lande i Europa.
Blandt de mest bemærkelsesværdige skove i Belarus er Belovezhskaya Pushcha National Park, der ligger på grænsen til Polen og er hjemsted for Europas sidste vilde bisonbestand. Parken er også kendt for sine høje træer, frodige vegetation og et rigt dyreliv.
Belarus har også mere end 11.000 søer, hvoraf den største er Naroch-søen. Naroch-søen er omgivet af smukke skove og enge og er en populær destination for turister, der ønsker at tage på en bådtur, fiske eller svømme i det klare vand.
Floden Dnepr, der strømmer gennem Belarus, er en af de største floder i Europa og er kendt for sit smukke landskab langs dens bred. Derudover har Belarus også flere vigtige naturområder, herunder Braslav-søerne, Pripyatskij National Park og Berezinski Biosphere Reserve, som er hjemsted for en bred vifte af sjældne og truede dyrearter.
Belarus' natur er også vigtig for landets landbrugssektor, da det er en af de største fødevareproducenter i regionen. Landbruget udgør en stor del af landets økonomi og beskæftigelse og er afhængig af de rigdomme, som landets natur tilbyder.
Belarus befolkning
Belarus har en befolkning på omkring 9,4 millioner mennesker (2021), hvilket gør det til det 14. mest befolkede land i Europa. Landet har en relativt homogen befolkning, hvor størstedelen af befolkningen er etniske hviderussere (83,7%), mens mindre grupper omfatter polakker (3,1%), russere (8,3%), ukrainere (1,7%) og andre mindre grupper.
Befolkningen i Belarus er for det meste urban, hvor ca. 77% af befolkningen bor i byområder. Landet har også en aldrende befolkning, hvor den gennemsnitlige alder er omkring 40 år. Landet har også en relativt lav fødselsrate og en stigende dødsrate, hvilket betyder, at befolkningen ikke vokser så hurtigt som i andre lande.
Derudover har Belarus også en række mindre etniske grupper, herunder jøder, tatarer og romaer, som udgør omkring 1% af befolkningen. Belarus har også en betydelig diaspora, hvor omkring 3 millioner belarusere bor i udlandet, primært i Rusland, Ukraine, Polen og de baltiske lande.
Fakta Belarus: Belarussiske byer
Belarus har flere større byer, hvoraf de største er:
Minsk - hovedstaden og den største by i Belarus, med en befolkning på omkring 1,9 millioner mennesker.
Gomel - den næststørste by i Belarus, beliggende i den sydøstlige del af landet. Byen har en befolkning på omkring 500.000 mennesker.
Mogilev - den tredje største by i Belarus, beliggende i den østlige del af landet. Byen har en befolkning på omkring 360.000 mennesker.
Vitebsk - den fjerde største by i Belarus, beliggende i den nordøstlige del af landet. Byen har en befolkning på omkring 342.000 mennesker.
Grodno - den femte største by i Belarus, beliggende i den nordvestlige del af landet. Byen har en befolkning på omkring 318.000 mennesker.
Udover disse større byer har Belarus også en række mindre byer og bysamfund, der spiller vigtige roller i landets økonomi og kultur. Belarus har også flere historiske byer, herunder Brest, Polotsk og Nesvizh, som er kendt for deres arkitektur og kulturelle betydning.
Hvorfor hedder det Belarus
Belarus "Беларусь" kan oversættes til "Hviderusland", som også tidligere var landets navn. Ifølge nogle kilder skulle navnet "Hviderusland" komme fra det faktum, at landet ligger i den vestlige del af Rusland og dermed vest for Rusland. "Hvid" skulle i denne sammenhæng betyde "vest". Navnet blev først brugt i midten af det 16. århundrede og blev sidenhen en almindelig betegnelse for området.
Men for at afspejle landets uafhængighed og dets eget sprog og kultur, valgte Belarus at skifte til et navn, der afspejler dets egne rødder og identitet, og dermed blev navnet "Belarus" officielt vedtaget som landets navn.
Belarus' styreform
Belarus har en præsidentiel republik som styreform, hvor præsidenten fungerer som statsoverhoved og regeringschef. Den nuværende præsident er Aleksandr Lukashenko, som har været i embedet siden 1994.
Den belarussiske regering består af Ministerrådet, som ledes af premierministeren, og Nationalforsamlingen, som er det lovgivende organ i landet. Nationalforsamlingen består af to kamre: Overhuset, som er Rådet for Republikken, og Underhuset, som er Repræsentanternes Hus. Medlemmerne i Rådet for Republikken bliver udpeget af præsidenten og de i Repræsentanternes Hus bliver valgt ved almindelige valg.
Men den faktiske magt i Belarus ligger i hænderne på præsidenten og hans administration. Lukashenko har i mange år kritiseret for manglende respekt for menneskerettighederne og demokratiske principper. Hans regime har været kritiseret for at undertrykke politiske oppositioner og medier, og der har været rapporter om valgsvindel og korruption i landet.
Belarus har også en række politiske partier og oppositionsgrupper, men disse er ofte blevet undertrykt af regimet og har haft svært ved at få fodfæste i den belarussiske politiske scene. Samtidig har regimet også haft en tendens til at have et stærkt samarbejde med Rusland, som har givet anledning til bekymring i Vesten om Belarus' uafhængighed og selvstændighed.
Fakta om Belarus: Hvilken styreform er der i Belarus
Belarus har en præsidentiel republik som styreform, hvor præsidenten fungerer som statsoverhoved og regeringschef.
Belarus økonomi
Belarus har en centraliseret, statskontrolleret økonomi, som er baseret på industri og landbrug. Landet har traditionelt været en vigtig producent af traktorer, lastbiler, kemikalier og andre industrielle varer, og landbruget spiller en vigtig rolle i økonomien.
Efter uafhængigheden fra Sovjetunionen i 1991 gik Belarus igennem en økonomisk krise, men siden 2000'erne er økonomien vokset og stabiliseret sig. Belarus har haft en vis økonomisk vækst og et relativt lavt niveau af arbejdsløshed i forhold til andre lande i regionen.
Men økonomien i Belarus er stadig udfordret af en række faktorer, herunder en stor afhængighed af handel med Rusland og en centraliseret planøkonomi, som kan hæmme innovation og produktivitet. Derudover har landet også været ramt af internationale sanktioner på grund af krænkelser af menneskerettighederne og manglende respekt for demokratiske principper.
Belarus er også blevet ramt af en række økonomiske kriser, herunder en valutakrise i 2011, som førte til en betydelig devaluering af landets valuta, og en økonomisk krise i 2015, som var forårsaget af et fald i oliepriserne og et fald i eksporten til Rusland.
Samtidig er der også rapporter om høj grad af korruption og ineffektivitet i den belarussiske økonomi, hvilket kan hæmme landets fremgang og udvikling.
Fakta Belarus: Hvilken valuta har Belarus
Belarus' officielle valuta er den belarussiske rubel (BYN).
Belarus og sport
Sport spiller en vigtig rolle i Belarus, både som en del af den nationale identitet og som en måde at fremme landets image internationalt. Landet har en lang tradition for sport og har opnået betydelige resultater på både internationalt og olympisk niveau i en række forskellige discipliner.
Nogle af de mest populære sportsgrene i Belarus inkluderer ishockey, fodbold, basketball og volleyball. Ishockey er især populært i landet og har produceret flere olympiske og verdensmesterskabsvindere. Fodbold er også en populær sportsgren, og den belarussiske liga er kendt for at have nogle talentfulde spillere og konkurrere på internationalt niveau.
Belarus har også haft succes i sportsgrene som atletik, gymnastik og brydning. Den belarussiske gymnast Viktoria Azarenka er en tidligere verdensmester og olympisk mester, mens bryderne fra Belarus har vundet flere verdensmesterskaber og olympiske medaljer.
Belarus har også været vært for en række store sportsbegivenheder, herunder IIHF Verdensmesterskaberne i ishockey og UEFA Europa League-finalen i fodbold. Disse begivenheder har bidraget til at fremme Belarus' image internationalt og tiltrække turister og investeringer til landet.
Samtidig er sport også blevet brugt som en politisk platform i Belarus. Præsident Lukashenko er kendt for sin kærlighed til sport og har ofte brugt sport til at promovere sin politiske dagsorden. Men sport er også blevet brugt som en måde at protestere mod regimet på, og flere belarussiske sportsudøvere har stået frem og kritiseret regeringen for krænkelser af menneskerettighederne og manglende respekt for demokratiske principper.
Belarus' fodboldlandshold
Belarus' fodboldhistorie går tilbage til 1992, da landet blev uafhængigt fra Sovjetunionen og etablerede sit eget fodboldforbund. Siden uafhængigheden har Belarus imidlertid haft svært ved at kvalificere sig til større turneringer, selvom de har haft perioder med gode resultater og spillet nogle overraskende kampe mod stærke modstandere. Holdet har dog ikke formået at kvalificere sig til et gruppespillet ved hverken EM eller VM.
Belarus spiller normalt deres hjemmekampe på Borisov Arena i Borisov, som har en kapacitet på omkring 13.000 tilskuere.
Belarus har ikke produceret mange kendte fodboldspillere i international sammenhæng, men der er stadig et par navne, der er værd at nævne:
Aliaksandr Hleb - Hleb er måske den mest kendte belarussiske fodboldspiller nogensinde. Han spillede for storklubber som Arsenal, Barcelona og Stuttgart i sin karriere og blev betragtet som en af de bedste spillere i sin position på sit højdepunkt.
Vitali Kutuzov - Kutuzov var en angriber, der spillede for klubber som AC Milan, Sporting CP og Sampdoria i sin karriere. Han scorede 6 mål på 33 kampe for det belarussiske landshold.
Sergey Kornilenko - Kornilenko er en tidligere angriber, der spillede for flere russiske og belarussiske klubber i sin karriere. Han scorede 8 mål på 39 kampe for Belarus og var en vigtig spiller for holdet i en periode.
Yuri Zhevnov - Zhevnov var en målmand, der spillede for klubber som BATE Borisov og Zenit St. Petersburg i sin karriere. Han optrådte i over 50 kampe for Belarus og var kendt for sin pålidelighed og konsistens.
Belarus religion
Belarus har en blanding af religioner, som har formet landets kultur og samfund. Den primære religion i Belarus er kristendommen, hvoraf den største del er den østlige ortodokse kirke. Derudover er der også en betydelig katolsk og protestantisk befolkning i landet.
Den østlige ortodokse kirke har en lang historie i Belarus og spiller stadig en vigtig rolle i det religiøse liv. Den er også en af de største kirkesamfund i landet, med mange kirker og klostre rundt omkring i landet. Kristendommen blev indført i Belarus i det 10. århundrede, da landet blev kristnet af den byzantinske kejser.
Den katolske kirke i Belarus har også en lang historie og er stærkt til stede i landet, især i de vestlige regioner. Der er flere katolske katedraler og kirker i landet, og der er også en stor polsk befolkning i Belarus, som er overvejende katolsk.
Protestantiske kirker er også til stede i Belarus, men er mindre udbredt end de to store kristne kirker. Der er dog stadig flere protestantiske kirker i landet og et voksende antal tilhængere.
Belarus sprog
Belarussisk er det officielle sprog i Belarus og tales af ca. 70% af landets befolkning. Sproget er en del af den slaviske sproggruppe og er nært beslægtet med russisk og ukrainsk. Det er også en officiel sprog i EU, da det blev inkluderet i EU's sprogpolitik i 2004.
Belarussisk har en række dialekter, som varierer i udtale og grammatik. Der er også forskellige skriftsystemer, der bruges til at skrive belarussisk, herunder det kyrilliske alfabet og det latinske alfabet.
Historisk set blev belarussisk undertrykt af det russiske imperium og senere under Sovjetunionen, som forsøgte at russificere landet og undertrykke belarussisk sprog og kultur. Efter landets uafhængighed i 1991 blev belarussisk genoplivet som et vigtigt symbol på den nationale identitet og kultur.
I dag spiller belarussisk en vigtig rolle i landets offentlige liv, og det er det primære sprog i uddannelsessystemet og medierne. Mange mennesker taler også russisk i landet, og det betragtes som et andetsprog.
Belarus' nationalflag
Belarus' nationalflag er rødt og grønt med en hvid vandret stribe i midten. Flaget blev officielt vedtaget den 7. juni 1995 efter uafhængigheden fra Sovjetunionen. Den røde farve symboliserer blodet, der blev udgydt under landets historie, mens det grønne farve symboliserer landets rige skove og natur. Den hvide stribe repræsenterer fred og renhed.
Flaget blev først brugt under den første belarussiske republik i 1918-1919, og det blev igen taget op af oppositionen under den sovjetiske æra i 1980'erne. Efter landets uafhængighed blev flaget officielt genindført som nationalflag.
Belarus' nationalflag har nogle ligheder med flags fra andre slaviske lande, som Polen og Litauen. Dette skyldes de historiske forbindelser mellem de slaviske lande og det faktum, at disse lande delte en fælles historisk og kulturel arv.
Belarus' nationalflag
Belarus' nationalsang
Belarus' nationalmelodi hedder "My Belarusy", hvilket betyder "Vi er hviderussere". Denne sang blev vedtaget som den officielle nationalmelodi i 1995, efter at Belarus opnåede uafhængighed fra Sovjetunionen.
Sangen blev skrevet i 1955 af to forfattere, Mikhas Klimkovich og Uladzimir Karyzny, og musikken blev komponeret af Nestar Sakalowski. Sangen var oprindeligt tænkt som en hyldest til Belarus' socialistiske fortid og dens rolle som en del af Sovjetunionen.
Men efter landets uafhængighed blev sangen ændret og tilpasset for at afspejle Belarus' nye status som en selvstændig nation. Sangens tekst hylder landets natur, kultur og historie og opfordrer befolkningen til at forblive stolte af deres hviderussiske arv og identitet.
"My Belarusy" har en melodi, der er inspireret af hviderussiske folkemusiktraditioner, og dens tekst er skrevet på hviderussisk, som er et officielt sprog i landet. Sangen er blevet en vigtig del af Belarus' nationale symboler og er ofte spillet ved officielle begivenheder og ceremonier, såsom præsidentens indvielsesceremoni.
Selvom sangen er blevet en del af Belarus' nationale identitet, har den også været genstand for kontroverser. Nogle kritikere mener, at teksten stadig bærer præg af landets fortid som en del af Sovjetunionen og ikke afspejler landets nuværende politiske og kulturelle situation.
Belarus’ nationaldag
Belarus' nationaldag er den 3. juli, som markerer uafhængighedserklæringen fra Sovjetunionen i 1990.
Den 25. august fejres også som "Dagen for Uafhængighed og National Flagdag", hvor der afholdes offentlige ceremonier og fejringer i hele landet for at fejre Belarus' uafhængighed og nationale identitet.
Begge dage er vigtige nationale helligdage i Belarus og er en anledning for befolkningen til at mindes landets historie og kæmpe for sin frihed og uafhængighed. Der afholdes parader og ceremonier, og der er masser af kulturelle og underholdningsaktiviteter for at fejre disse nationale helligdage.
Belarussisk mad
Belarussisk mad er kendt for at være rig og fyldig med en blanding af kød, kartofler, korn, grøntsager og mejeriprodukter. Traditionelt set har maden i Belarus været påvirket af de omkringliggende lande og deres kulturer, herunder Rusland, Polen og Litauen.
En af de mest kendte belarussiske retter er draniki, som er en slags kartoffelpandekage, der serveres ofte med creme fraiche eller syltetøj. Kød spiller en vigtig rolle i belarussisk madlavning, og retter som oksekødsgryde, kylling i smørsauce og stegt svinekød er populære retter. Traditionelle supper og gryderetter, såsom kålsuppe, grøntsagsgryde og borsjt (rødbedesuppe), er også almindelige i belarussisk madlavning.
Belarus er også kendt for sine mejeriprodukter, og ost og smør er en vigtig ingrediens i mange retter. Mælkeprodukter såsom kefir (en surmælksdrik), surmælk og hytteost er også populære ingredienser i belarussisk madlavning. Til dessert kan man prøve honningkager, tærter med frugt eller kartoffelkager med syltetøj. Vodka er også en populær drik i Belarus, og den bruges ofte til at skylle maden ned med.
Belarus historie
Belarus, også kendt som Hviderusland, har en lang og kompleks historie, der går tilbage til middelalderen. Landet har været påvirket af mange forskellige kulturer og har gennemgået en række politiske og økonomiske forandringer gennem tiden.
I middelalderen blev Belarus styret af lokale fyrster og adelsmænd, og landet var en del af storfyrstedømmet Litauen, som senere blev en del af Polen-Litauen. I 1700-tallet blev Belarus en del af det russiske imperium, og det forblev en del af Rusland, indtil Sovjetunionens oprettelse i 1922.
Under Anden Verdenskrig blev Belarus besat af Nazi-Tyskland, og landet oplevede store ødelæggelser og tab. Mange mennesker blev dræbt i krigshandlingerne, og mange flere blev dræbt i nazisternes masseudryddelser af jøder og andre minoriteter.
Efter krigen blev Belarus en del af Sovjetunionen, og landet blev genopbygget i den sovjetiske stil med store industrielle komplekser og kollektive landbrug. Belarus var en vigtig del af Sovjetunionens økonomi og var kendt for sin tunge industriproduktion.
I 1991 erklærede Belarus sin uafhængighed fra Sovjetunionen og blev en selvstændig republik. Siden da har landet gennemgået store politiske og økonomiske forandringer, og det har været præget af politisk ustabilitet og international spænding.
I de senere år har Belarus været i fokus på den internationale scene på grund af den kontroversielle genvalg af præsident Aleksandr Lukashenko i 2020, som blev kritiseret for valgsvindel og undertrykkelse af politisk opposition. Landet har også været involveret i konflikter med nabolandet Ukraine og har været genstand for internationale sanktioner på grund af krænkelser af menneskerettighederne og demokratiske principper.
Belarus’ seværdigheder
Belarus har mange smukke og interessante seværdigheder, som tiltrækker turister fra hele verden. Her er nogle af de mest populære seværdigheder i Belarus:
Minsk
Hovedstaden i Belarus er en smuk by med mange museer, parker og monumenter. Byen er kendt for sin imponerende arkitektur og livlige kulturscene.
Brest-fæstningen
En vigtig militær befæstning fra Anden Verdenskrig, der nu fungerer som et museum og mindesmærke for ofrene for krigen.
Mir-slottet
Et middelalderligt slot i den østlige del af Belarus, der er et af de bedst bevarede middelalderlige slotte i Østeuropa.
Nesvizh-slottet
Et andet smukt middelalderligt slot, der var en gang hjemsted for den polske aristokrat Radziwill-familien.
Belarus historie
Belarus Tidslinje
En tidslinje over en række vigtige historiske begivenheder i Belarus.
De første slaviske folk bosætter sig på det nuværende Belarus' territorium: Krivichi, Dregovichi, Radimichi
7. - 9. århundrede
Grundlæggelsen af Kievan Rus
988
Slaget ved Nemiga, første omtale af Minsk
1067
Grundlæggelse af Storhertugdømmet Litauen som den nuværende Belarus bliver en del af
13. århundrede
Opførelse af slottet i Mir (i dag: UNESCO Verdensarv)
1506-10
Den livlandske krig - konflikt mellem Rusland, Sverige, Polen og Storhertugdømmet Litauen over Østersøen
1558-83
Napoleon krydser floden Neman, begyndelsen af den russiske kampagne
1812
Oktoberrevolutionen, proklamation af sovjetstyret i Hviderusland
1917
Start af tysk besættelse i Hviderusland. Senere grundlæggelse af den hviderussiske folkerepublik
1918
Proklamation af den socialistiske sovjetrepublik Hviderusland (BSSR)
1919
1. Verdenskrig: Tyskland invaderer Belarus og opfører koncentrationslejre og ghettoer på hviderussisk jord
1941-1944
Hviderussisk bliver det andet officielle sprog ved siden af russisk
1990
Ændring af statens officielle titel fra Belarusian SSR til Republikken Belarus
1991
Leksikongen er en database fyldt med en masse interessante artikler om alt mellem himmel og jord. Leksikongen har til formål at inspirere og informere om spændende emner indenfor historie, samfund og kultur. Du kan også læse om nogle af de mest betydningsfulde mennesker igennem historien.