Koreakrigen 1950-1953

Koreakrigen var en krig mellem Nordkorea, Kina og Sovjetunionen på den ene side og Sydkorea, USA og FN på den anden side. Krigen var den første store konflikt under den kolde krig.

Koreakrig
Koreakrigen, Seoul
Kilde: Naval Historical Center, Department of the Navy, Washington, D.C., 
Public domain, via Wikimedia Commons

Hvad er Koreakrigen

Koreakrigen var en væbnet konflikt mellem Nordkorea (støttet af Kina og Sovjetunionen) og Sydkorea (støttet af USA, Storbritannien og andre FN-lande. Krigen forgik fra 1950-53.

Krigen i Korea var den første store konflikt under den kolde krig, og fungerede som en stedfortræderkrig mellem USA og Sovjetunionen.

Koreakrigen var også første gang, at den kolde krig bevægede sig ud af Europa.

Hvornår var Koreakrigen

Koreakrigen var i 1950 til 1953

Hvad startede Koreakrigen

Koreakrigen startede den 25. juni 1950, da Nordkorea sendte tanks og tropper ind i Sydkorea. Krigen eskalerede hurtigt, da den kolde krigs stormagter gik ind i krigen.

Sydkoreas hær, som var meget lille, kunne ikke stille meget op mod Nordkorea. Der gik kun tre dage før, at Nordkorea havde indtaget hovedstaden Seoul. Og i slutningen af august 1950, havde Nordkorea besat hele landet undtaget den sydøstlige del omkring Pusan.

Hvorfor delte man Korea

Man delte Korea efter 2. Verdenskrig, hvor Japan tabte. Sovjetunionen og USA delte Kora i to ved den 38. breddegrad. Hvor Sovjetunionen fik den nordlige halvdel og USA den sydlige halvdel.

Det var dog meningen, at Korea skulle samles igen til en, og det på sigt skulle kunne klare sig selv.

Der blev nedsat en sovjetisk-amerikansk Koreakommission, der skulle være med til at sikre, at der blev afholdt frie valg og etableret et frit Korea. Kommissionen brød dog sammen i 1947.

Sovjetunionen forslog som et modsvar til dette, at de skulle trække sig ud af Korea og lade landet selv afgøre dens fremtid uden deres indblanding. Dette gik USA ikke med til, hvorfor FN sørgede for, at det afholdt et parlamentsvalg i Sydkorea i 1948. I 1948 blev Nordkorea også dannet, dog ikke på demokratiskvis.

Koreakrigen

Koreakrigen forgik i Korea og var en krig mellem Nord- og Sydkorea, som var blevet delt i to i kølvandet på 2. Verdenskrig. Koreakrigen blev dog hurtig en international konflikt med USA og Sovjetunionen i front. Da Nordkorea var under sovjetiske kontrol og Sydkorea var under amerikansk kontrol.

Koreakrigen forløb

Man kan inddele Koreakrigen i fem forløb eller tidsperioder, disse perioder er gennemgået herunder.

Forløb 1: 25. juni 1950 – 15- september 1950

Nordkorea krydsede den 38. breddegrad og invaderede Sydkorea. Her holder FN-styrkerne sig defensive. De første amerikanske tropper ankommer den 1. juli 1950. FN-stykkerne forskansede sig omkring havnebyen Pusan, hvor det lykkedes dem at holde Nordkorea ude af.

Forløb 2: 16. september 1950 – 2. november 1950

I anden forløb gik FN-styrkerne i offensiv. Til Nordkoreas overraskelse gik de i land ved byen Inchon. Det var et satset angreb, men det lykkedes for FN-styrkerne at bryde gennem forsvarsværkerne og drage mod nord. Seoul blev generobret igen i slutningen af september, og de overskred den 38. breddegrad.

Forløb 3: 3. november 1950 – 24. januar 1951

I det tredje forløb var de nordkoreanske styrker næsten nedkæmpet. Kina gik dog ind i krigen, og de indledte i november et overraskende og massivt modangreb på midten af fronten.

Det resulterede i, at den sydkoreanske styrke måtte flygte, fronten brød sammen og FN-styrkerne måtte trække sig tilbage.

I starten af januar 1951 generobrede nordstyrkerne Seoul, det lykkedes dog blot ti dage senere FN-styrkerne at stoppe offensiven.

Forløb 4: 24. januar 1951 – juli 1951

Der blev kæmpet hele foråret og hen over sommeren langs den 38. breddegrad. Det var blodige kampe, men ingen fik rigtig et overtag.

I slutningen af juni indledte deres forhandlinger om indstilling af kampene.

Forløb 5: 9. juli 1951 – 27. juli 1953

Krigens parter blev enige om at standse kampene den 23. november 1951. Den 38. breddegrad blev igen skillelinjen mellem Nord- og Sydkorea. 

Forhandlingerne om våbenhvile endte med at vare to år, hvor det brød sammen flere gange.

Det var særligt Stalins død i 1953 og skiftet fra præsident Truman til præsident Eisenhower, som der satte gang i forhandlingerne. I Juni 1951 accepterede begge parter at sende krigsfanger retur.

Hvad var Danmarks rolle i Koreakrigen

Danmarks rolle i Koreakrigen var humanitær støtte til den amerikansk-ledende FN-koalition. I den forbindelse blev hospitalsskibet Jutlandia sendt til Korea. Den 23. januar 1951 satte Jutlandia kurs mod Korea.

Hospitalsskibet Jutlandia var den danske regerings bidrag til De forenede Nationers aktion i Korea.

Koreanerne kan særligt huske Jutlandia, da det var det eneste hospitalsskib, som også behandlede civile koreanere. Jutlandia var oprindeligt sendt afsted for udelukkende at hjælpe FN Soldater.

Koreakrigen Jutlandia

Jutlandia var Danmarks bidrag til Koreakrigen, Jutlandia var et hospitalskib.
Læs mere om hospitalsskibet Jutlandia

Hvornår sluttede Koreakrigen

Koreakrigen sluttede i 1953 med en våbenhvile, der var dog ikke indgået en formel fredsslutning mellem de to lande.

Hvilket faktisk betyder, at de to lande stadig er i krig med hinanden, og deres forhold stadig er præget af spændinger og stridigheder.

Hvor mange døde i Koreakrigen

Der døde mellem 3 og 4 millioner i Koreakrigen, hvoraf 2 millioner af dem var civile.

Koreakrigen betydning

Koreakrigens betydning skal forstås i samspil med den Kolde Krig. Hvor Sovjetunionen ønskede at udbrede den internationale kommunisme, og USA’s ønske om at bremse kommunismens fremvækst.

FN-styrkers formål var først at befri Sydkorea, men da de slog Nordkorea tilbage i starten af krigen, ændrede formålet sig til et genforenet Korea. Det lykkedes dog aldrig med et genforenet Korea.

Tidslinje over Koreakrigen

Koreakrigen tidslinje

En tidslinje over nogle af de vigtigste datoer og begivenheder under Koreakrigen.

Japan tabte Korea. Sovjetunionen besatte den nordlige del, og USA den sydlige.

1945

Republikken Korea blev grundlagt med Syngman Rhee som den folkevalgte præsident. Det skete med amerikansk støtte.

Maj 1948

Den Demokratiske Folkerepublik Korea blev udråbt med Kim II-Sung som leder. Det skete med sovjetisk støtte.

9. juni 1948

Nordkorea angriber Sydkorea, da de overskrider den 38. breddegrad.

25. juni 1950

De nordkoreanske styrker erobrede hovedstaden Seoul

28. juni 1950

De første amerikanske tropper ankommer til Sydkorea

1. juli 1950

General Douglas MacArthur blev udnævnt som øverstbefalende for FN-styrkerne i Korea

8. juli 1950

FN-styrkerne gik til modangreb og stoppede nordhærens fremmarch

7. august 1950

FN-styrkerne generobrer Seoul

26. september 1950

FN-styrkerne går over den 39. breddegrad

8. oktober 1950

FN-styrkerne får erobret hovedstaden Pyongyang i Nordkorea

18. oktober 1950

Stort kinesisk modoffensiv standser FN-styrkerne offensiv og tvang FN-hæren tilbage

25. november 1950

Nordhæren generobrede Seoul

4. januar 1951

FN-styrkerne generobrede Seoul

15. marts 1951

MacArthur blev afskedet og efterfulgt af general Ridgway

11. april 1951

Den kinesiske forårsoffensiv startede

22. april 1951

FN-styrkerne stoppede nordstyrkernes offensiv

20. maj 1951

General Ridgway tilbød forhandlinger for at få standset kampene

30. juni 1951

Forhandlinger om våbenstilstand begyndte i Kaesong

10. juli 1951

Forhandlinger stopper

23. august 1951

Forhandlinger blev igen optaget i Panmunjon

07. oktober 1951

38. breddegrad blev genoprettet

27. november 1951

Krigsfangelisterne blev udvekslet

18. december 1951

Eisenhower blev amerikansk præsident

4. november 1952

Den sovjetiske leder, Josef Stalin døde

5. marts 1953

Der er enighed om betingelserne for udveksling af krigsfanger

8. juni 1953

Våbenstilstandsaftale indgået

27. juli 1953

Nord- og Sydkorea blev medlemmer af FN

17. september 1991

logo
Leksikongen er en database fyldt med en masse interessante artikler om alt mellem himmel og jord.
Leksikongen har til formål at inspirere og informere om spændende emner indenfor historie, samfund og kultur.
Du kan også læse om nogle af de mest betydningsfulde mennesker igennem historien.

Sitemap
star