Atletik - Historie og discipliner

Atletik er en form for idrætsgren, som består af en række løbe-, spring- og kastediscipliner. Discipliner indenfor atletik bliver ofte afholdt på atletikstadioner med en 400 meter lange løbebane.

De atletiske discipliner indenfor kast og spring bliver udført i banens inderkreds.

Der er en række forskellige discipliner inden for atletik, de kan overordnet inddeles i tre forskellige discipliner: banekonkurrencer, kast- og springkonkurrencer.

Atletik blev opfundet før kristusfødsel, og mange af discipliner er udformet og grundlagt i det antikke Grækenland.

Dengang udførte de græske atleter deres øvelser helt nøgen.

De første rigtige organiserede atletikkonkurrencer blev afholdt i England ved Royal Military Academy, Woolwich, i 1849.

Det første stævne efter regler, som minder om nutidens konkurrencer blev afholdt i 1850 ved Exeter College, Oxford.

Det første atletikstævne i Danmark blev afholdt af Københavns Roklub i 1886.

Den formodede første rigtige atletikforening i Danmark er Foreningen Sport. Den blev stiftet den 27. juni 1886 på Østerbro i København. Nytidens ældste atletikklub Københavns Idræts Forening (KIF) blev stiftet i 1892 under navnet Københavns Fodsports Forening.

Dansk Atletik Forbund blev stiftet i 1907.

Atletik var på programmet under de første antikke olympiske lege i 776 f.Kr. Siden starten af de moderne lege i 1896 har atletik været på programmet. Kvinder deltog første gang i OL i Amsterdam i 1928.

Kvinder har formentlig været udelukket fra at dyrke atletik omkring 1890. Her stammer de første dokumenterede kvinderesultater nemlig fra en konkurrence i USA.

De første officielle mesterskaber for kvinder blev afholdt i Europa fra omkring 1. Verdenskrig.

I Danmark var der stærk modstand mod kvindeatletik i nogle kredse. Det var først i 1944, at der blev indført i Danmark.

Stangspring og hammerkast blev først en del af kvinders program i 1997. Og 3000 m forhindringsløb blev i 2005 først en del af kvindernes internationale mesterskabsprogram.

Det første EM i atletik blev afholdt for mænd i 1934. I 1938 blev der afholdt EM for begge køn dog opdelt. Hvor EM for mænd blev afholdt i Paris og EM for kvinder i Wien.

Det var først i 1946, at man afholdte EM sammen for begge køn.

Atletikkens sportsgrene og discipliner kan overordnet inddeles i tre kategorier: banekonkurrencer, kast- og springkonkurrencer. De forskellige discipliner vil blive uddybet nærmere nedenfor.

Banekonkurrencer handler om, at atleten eller løberen skal løbe en bestemt distance på en bane.

Hækkeløb og forhindringsløb indgår også i banekonkurrencer, hvor der er placeret forhindringer på banen for atleten.

Der findes også stafetløb. Det er et hold af atleter, som løber og afleverer en depeche videre til deres holdkammerater.

Løb som også kaldes sprint over korte distancer er blandt verdens ældste type af løbekonkurrence.

De første 13 udgaver af de gamle Antikken Olympiske Lege bestod kun af en enkelt disciplin: løb. Det var et løb fra den ene til den anden ende af stadionet.
Der bliver i dag konkurreret i tre typer af sprint: 100-meter, 200-meter og 400-meter.

Sprintløbet starter ved at indtage en sammenkrøbet stilling i startblokkene. Herefter læner de sig frem og gradvist bevæger sig ind i en oprejst position i takt med at løbet bliver sat i gang.

Mellemdistanceløb er de mest almindelig 800 meter, 1500 meter og 1 mile løb. 1500 meter løbet har historisk været et af de mest prestigefyldte baneløb.

Langdistance løb har tre forskellige typer baneløb: 3.000 meter, 5.000 meter og 10.000 meter.

De to længste løb bliver dystet i ved OL og verdensmesterskabet. Hvorimod 3.000 meter løbet bliver afholdt ved IAAF’s indendørsverdensmesterskaberne.

Hækkeløb er en atletikdisciplin. Her løbes en distance på 100 meter (kvinder), 110 meter (mænd), 200 meter og 400 meter. Der skal passeres ti hække på alle distancerne.

Sportsgrenen hækkeløb opstod i England omkring 1830. Det var eleverne fra kostskolen Eton, som fandt på at konkurrere på en 100 yards lang bane. Der var opstillet ti fårehegn.

Hækkens højde blev standardiseret i 1866 og i 1935 blev den moderne hæk introduceret.

Her i videoen kan du se de danske atleter Stina Troest og Sara Slott Petersen til Women’s Atheletics Championships i Amsterdam i kvindernes finale i 400 meter hækkeløb. Sara Slott Petersen vinder finalen i 400 meter hækkeløb.

Kastekonkurrencer handler om, at man kaster et redskab så langt man kan. Der bliver kastet med tunge kugler, spyd eller diskos. Kastekonkurrencer bliver afgjort ved, at den som kaster længes vinder.

Kuglestød er en disciplin indenfor kaste atletik. Kuglestød handler om at kaste en kugle som langt, som det overhovedet er muligt for atleten.

Kuglestød kan man finde spor fra helt tilbage til kelterne i det 12. århundrede. Her blev der konkurreret i kast med tunge sten.

De moderne konkurrencer i kuglestød kan føres tilbage til 1866 i Skotland.

Herunder ses atleten Ryan Crouser fra HSA kaste til OL i Rio i 2016. Han kaster 22,52 meter og slår den olympiske rekord, hvilket giver ham en guldmedalje.

Spydkast er en anden atletikdisciplin inden for genren kastekonkurrencer. Her handler det om at kaste et spyd, så langt som muligt.

Spyddets vægt bliver afgjort af kasterens alder og køn, den vejer enten 400 gram, 500 gram, 600 gram, 700 gram eller 800 gram.

I atletikkens springkonkurrencer bliver atleterne bedømt på enten højden eller længden på deres spring. I længdespringkonkurrencer må atleterne heller ikke overtræde start.

I højdespring bliver springet udført ved, at atleterne skal få hele kroppen over en stang. Stangen er placeret mellem to støttepæle. Her må stangen ikke falde ned. Der findes nogle højdespringskonkurrencer, som bliver udført med en stav, som de springer hen over staven med.

Stangspringet er en atletikdisciplin indenfor springkonkurrencer. Her bruger atleten en fleksibel stang som hjælpemiddel til at springe over en overligger/stang, som er placeret mellem de søjler ligesom i almindelige højdespring.

Der findes en ”6-meter klub. Det er en særdeles eksklusiv klub, som indebære ralle de stangspringere, som har sprunget over 6 meter. Sergej Bubka var den første til at springe over 6 meter i 1985.

Den nuværende rekord (2021) ejer Armard Duplanti fra Sverige. Han satte rekorden for mænd på 6,15 meter. Det gjorde han den 17. september 2929 ved et Diamond League-stævne i Rom.

USA’s atlet Jennifer Suhr har den kvindelige rekord på 5,02 meter. Rekorden blev sat den 2. marts i 2013 i Albuquerque.

Mangekamp er en fjerde disciplin indenfor atletik. Her dyster de samme atleter i flere forskellige discipliner. Hver enkel disciplin bliver bedømt med et tilsvarende antal point.

I de internationale mesterskaber konkurrerer mændene i dag i tikamp. En tikamp turnering består af 100 meter, længdespring, kuglestød, højdespring, 400 meter, 110 meter hæk, diskoskast, stangspring, spydkast og 1500 meter.

Kvinderne dyster i en syvkamp, hvor disciplinerne består af 100 meter hæk, kuglestød, højdespring, 200 meter, længdespring, spydkast og 800 meter.

En mangekamp bliver udført over to dage.

Det største stævne indenfor atletik er OL, som bliver afholdt hvert fjerde år.

 Derudover er VM og EM også to store internationale atletikstævner, som bliver afholdt henholdsvis hvert andet og fjerde år.

Udenfor Europa bliver der afholdt Asian Games, African Games, Pan American Games og South American Games.

Der findes en lang række forskellige atletik øvelser, og du kan finde masser af inspiration på DGI’s hjemmeside. Her er et link til en masse forskellige løbe øvelser.

Elektronisk tidtagning og målfoto er blevet brugt indenfor løbedisciplinerne siden OL i Stockholm 1912.

Der har siden 1932 været tre forskellige måder, som man tager tid på: manuelt betjente ure, halvautomatisk tidtagning og fuldautomatisk tidtagning.

Der bliver stadig ved mindre stævner i Danmark benyttede elektronisk tidtagning. Det har dog siden slutningen af 190’erne været obligatorisk at bruge elektronisk tidtagning ved store stævner.

Opmålingen af kast og spring foretages ved hjælp af et målebånd eller elektronisk distancemåling