Bosnien-Hercegovina

Bosnien-Hercegovina er en smuk sydøsteuropæisk nation, der er rig på kultur og historie. Landet ligger på Balkan-halvøen og er omgivet af Serbien, Montenegro, Kroatien og den Adriatiske hav. Bosnien-Hercegovina blev grundlagt i 1992 efter sammenbruddet af Jugoslavien.

Bosnien-Hercegovina er kendt for sin blanding af kristne og muslimske befolkninger og dens imponerende arkitektur og landskab. Der er mange historiske steder at udforske, såsom broen Stari Most i Mostar og den middelalderlige befæstning i byen Počitelj.

Landet har også nogle smukke nationalparker, som bjergkæden Bjelašnica og naturreservatet Hutovo Blato. Udover sin naturlige skønhed er Bosnien-Hercegovina også kendt for sin rige musiktradition, især dens folkesange og dans.

Selvom landet har oplevet politisk og social uro siden sin oprettelse, har det også været vidne til betydelige økonomiske fremskridt og en stigning i turisme i de senere år. Bosnien-Hercegovina er et spændende og kulturelt rigt land, som tilbyder besøgende en oplevelse ud over det sædvanlige.

Hovedstaden i Bosnien-Hercegovina hedder Sarajevo og er en by med en rig historie og kultur. Byen ligger i den østlige del af landet, omgivet af bjerge og ved floden Miljacka.

Sarajevo er kendt for at have været et vigtigt sted under den østrigske-ungarske periode, hvor byen blev et kulturelt og økonomisk centrum i regionen. Byen har også spillet en vigtig rolle i den moderne bosniske historie, især under den jugoslaviske krig i 1990'erne.

Byen er et unikt og charmerende sted med smukke gamle bygninger, traditionelle markeder og hyggelige caféer. Nogle af de mest berømte steder i Sarajevo inkluderer det osmanniske bycenter, Baščaršija, og byens rådhus, Vijećnica. Byen er også kendt for sin rige kultur, som omfatter musik, litteratur og kunst.

Sarajevo er en multikulturel by med en blanding af bosniske, serbiske, kroatiske og muslimske samfund. Byen har et livligt natteliv, gode restauranter og en imponerende samling af museer og gallerier. Samlet set er Sarajevo en fascinerende destination, der har meget at byde på til rejsende med interesse for historie, kultur og arkitektur.

Franz Ferdinand var en østrigsk-ungarsk ærkehertug, der blev myrdet i Sarajevo i 1914. Mordet på Franz Ferdinand og hans hustru, Sophie, var et afgørende øjeblik i europæisk historie og var medvirkende til at udløse Første Verdenskrig.

Franz Ferdinand var arving til den østrigsk-ungarske trone og havde været på en inspektionsrejse til Bosnien-Hercegovina, som på det tidspunkt var en del af det østrigsk-ungarske imperium. På dagen for mordet, den 28. juni 1914, var Franz Ferdinand og Sophie på vej til Sarajevos rådhus, da de blev angrebet af en ung bosnisk-serbisk nationalist ved navn Gavrilo Princip.

Princip skød Franz Ferdinand og Sophie og dræbte dem begge. Dette drab blev en trigger for et komplekst web af alliancer og konflikter, der førte til Første Verdenskrig.

Mordet på Franz Ferdinand har stadig en vigtig plads i Sarajevos historie og kultur. Der er stadig steder i byen, hvor man kan se mindesmærker og monumenter, der er rejst til ære for ærkehertugparret. Der er også museer og udstillinger, der er dedikeret til hændelsen og dens historiske betydning.

Bosnien-Hercegovina er et land i Sydøsteuropa og grænser op til flere andre lande i regionen. Mod nord og vest grænser landet op til Kroatien, mod syd og vest grænser det op til Montenegro, og mod øst grænser det op til Serbien. Derudover har Bosnien-Hercegovina en kort grænse til den lille kroatiske enklave Neum, der ligger på kysten af Adriaterhavet og adskiller landet fra dets egen adgang til havet.

Bosnien-Hercegovina har et kontinentalt klima. De varmeste sommertemperaturer ligger i gennemsnit på omkring 25 °C, mens de koldeste vintertemperaturer kan falde til omkring -5 °C. I bjergområderne er der koldere temperaturer, og om vinteren er der sne og is i de højere beliggende områder.

Generelt har Bosnien-Hercegovina et tørt klima med få nedbørsmængder og få solskinstimer. Der falder mest regn i forårs- og efterårsmånederne, mens vinteren kan være ret tør i nogle områder. Regionen har lange, varme somre og korte, milde vintre. Somrene er normalt fugtige, mens vintrene har tendens til at være meget kolde med snebyger. Den årlige gennemsnitstemperatur ligger på ca. 10-°C. Nedbøren er ret lille, ca. 600 mm om året.

Landet oplever betydelige temperaturudsving i løbet af året, især i bjergområderne. Somrene er generelt varme og tørre med temperaturer på helt op til 35 °C i nogle områder. I vintermånederne kan temperaturen falde til -10°C eller endnu lavere i nogle områder, og snefald er almindeligt.

Generelt set er klimaet i Bosnien-Hercegovina velegnet til udendørs aktiviteter hele året rundt. De milde temperaturer gør det til et godt rejsemål for sommerferie og vintersport som f.eks. skiløb og snowboarding.

Bosnien-Hercegovina har et samlet landareal på 19.741 km2 (7.613 km2). Terrænet bosnien-Hercegovina er for det meste bjergrigt med sletter langs kysten. Det højeste bjerg er Maglić på 2.386 m. De vigtigste floder er Sava og Bosna, som begge løber gennem landet fra nord til syd.

Bosnien-Hercegovina har også mange søer og vandfald, såsom Plivsko-søen og Kravice-vandfaldet. Landet er for det meste skovklædt, med tykke bevoksninger af fyrretræer og bøgetræer i de højere beliggende områder. Klimaet i Bosnien-Hercegovina er generelt tempereret med kolde vintre og varme somre.

Bosnien er opdelt i to autonome enheder - Føderationen Bosnien og Hercegovina og Republika Srpska. Hovedstaden Sarajevo ligger i Føderationen. Andre større byer er Banja Luka, Mostar, Tuzla, Bihac og Zenica.

Føderationen Bosnien-Hercegovina består af 10 kantoner, mens Republika Srpska har én kanton. Hver kanton har sine egne styrende organer, som er ansvarlige for lokale anliggender som f.eks. uddannelse, sundhedspleje og udvikling af infrastruktur.

Bosnien-Hercegovina er et land med en varieret og smuk natur, der spænder fra bjerge og floder til skove og søer.

Et af de mest bemærkelsesværdige naturfænomener i Bosnien-Hercegovina er dens bjerge. Landet er omgivet af bjergkæder, hvoraf de mest berømte er Dinariske Alper. Disse bjerge er kendt for deres naturskønhed og er et populært turistmål for bjergbestigere og vandrere. Bjergene er også hjemsted for mange dyrearter, herunder bjørne, ulve og ørne.

Derudover er floder også en vigtig del af Bosnien-Hercegovinas natur. Floden Una er en af de mest berømte floder i landet, med dens krystalklare vand og smukke vandfald. Floden Neretva er også en populær destination, især for rafting-entusiaster, da den byder på udfordrende strømme og storslåede udsigter.

Landets skove er også bemærkelsesværdige for deres biodiversitet. Skovene i Bosnien-Hercegovina er hjemsted for et stort antal dyrearter, herunder vilde katte, rådyr og vildsvin. Derudover er skovene også vigtige for landets økonomi, da de bruges til at producere træ og andre skovprodukter.

Endelig er Bosnien-Hercegovina også kendt for sine smukke søer. Den mest berømte af disse er Plivitce-søerne, som er en UNESCO World Heritage Site. Disse søer er kendt for deres turkisblå farve og er hjemsted for et stort antal fiskearter og vandfugle.

Alt i alt er Bosnien-Hercegovinas natur rig på biodiversitet og skønhed, og landet er et ideelt sted for naturelskere og eventyrere, der søger at opleve nogle af de mest imponerende naturfænomener i verden.

Bosnien-Hercegovina har en varieret befolkning med forskellige etniske og religiøse grupper. Ifølge den seneste folketælling i 2013 har landet en befolkning på omkring 3,5 millioner mennesker.

Den største etniske gruppe i landet er bosniakker, som udgør omkring 50% af befolkningen. De fleste bosniakker er muslimer, men der er også en betydelig bosniakisk befolkning, der er ortodokse kristne eller katolikker.
Den næststørste etniske gruppe i landet er serbere, som udgør ca. 30% af befolkningen. Serberne er primært ortodokse kristne og bor primært i den østlige del af landet.

Endelig er kroater den tredjestørste etniske gruppe i Bosnien-Hercegovina og udgør ca. 15% af befolkningen. De fleste kroater er katolikker og bor primært i den vestlige del af landet.

Bosnien-Hercegovina er også hjemsted for mindre etniske grupper som romaer, jøder og andre mindre grupper.

På grund af den lange og komplekse historie i Bosnien-Hercegovina har etniske spændinger været til stede i landet i mange år, og dette har ført til konflikter og krig i det 20. århundrede. Selvom der er blevet gjort fremskridt for at tackle disse spændinger, er mange udfordringer stadig til stede, og der er stadig en lang vej at gå for at opnå fuld harmoni og integration i landet.

Bosnien-Hercegovina har mange smukke og historiske byer, der er kendt for deres arkitektur, kultur og livlige atmosfære. Her er nogle af de mest bemærkelsesværdige bosniske byer:

Sarajevo: Hovedstaden i Bosnien-Hercegovina, kendt for sin rige historie og kulturelle mangfoldighed. Byen var vært for De Olympiske Lege i 1984 og blev også centrum for krigen i Bosnien i 1990'erne.

Mostar: En historisk by kendt for sin berømte bro, Stari Most, der blev ødelagt under krigen, men senere genopbygget. Mostar har også en smuk gamle bydel med brostensbelagte gader og traditionelle bosniske huse.

Banja Luka: Den næststørste by i Bosnien-Hercegovina og hovedstaden i den serbiske del af landet. Byen er kendt for sin livlige atmosfære og har en smuk bymidte med mange historiske bygninger.

Tuzla: En by kendt for sin saltmine og termiske kilder. Tuzla er også en vigtig industriby i Bosnien-Hercegovina.

Bihac: En by beliggende ved floden Una, kendt for sine smukke vandfald og natur. Byen er også en vigtig turistdestination og et godt udgangspunkt for vandreture i bjergene omkring.

Trebinje: En historisk by beliggende i den sydøstlige del af landet. Byen er kendt for sin smukke gamle bydel og er et populært turistmål på grund af dens beliggenhed tæt på Adriaterhavet.

Visoko: En lille by kendt for sin pyramide, som nogle hævder er den største pyramide i verden. Byen er også kendt for sin smukke natur og er et populært sted for vandreture og outdoor-aktiviteter.

Disse er blot nogle af de smukke bosniske byer, der tilbyder besøgende en unik og varieret oplevelse af landets kultur og historie.

Navnet "Bosnien-Hercegovina" henviser til to historiske regioner i det sydøstlige Europa, Bosnien og Hercegovina, som er områder med lang og kompleks historie.

Bosnien var oprindeligt en del af Illyrien og senere underlagt forskellige herskere, herunder Romerriget, det osmanniske imperium og Østrig-Ungarn. Efter første verdenskrig blev Bosnien en del af Kongeriget Jugoslavien, og efter anden verdenskrig blev landet en del af den socialistiske føderale republik Jugoslavien.

Hercegovina er en region i det sydvestlige Bosnien, der var en del af det osmanniske imperium, indtil det blev annekteret af Østrig-Ungarn i 1878. Efter første verdenskrig blev Hercegovina en del af Kongeriget Jugoslavien og senere en del af den socialistiske føderale republik Jugoslavien.

Efter Jugoslaviens sammenbrud i 1990'erne blev Bosnien-Hercegovina en selvstændig stat i 1992, og navnet "Bosnien-Hercegovina" blev officielt vedtaget.
Navnet "Bosnien-Hercegovina" afspejler således landets historiske og geografiske rødder, og er et symbol på den komplekse og mangfoldige historie og kultur i dette sydøsteuropæiske land.

Bosnien-Hercegovina er en føderal parlamentarisk demokratisk republik. Det vil sige, at landet er en sammenslutning af to entiteter, Republika Srpska og Føderationen Bosnien-Hercegovina, samt Brčko-distriktet som er et særligt selvstændigt område under direkte føderal kontrol.

Bosnien-Hercegovinas politiske system er baseret på en magtdeling mellem tre niveauer af myndigheder: den føderale regering, regeringerne i de to entiteter, og kommunale myndigheder.

Den føderale regering er ansvarlig for udenrigsanliggender, forsvar, sikkerhed, told og en række andre områder af national interesse, mens entitetsregeringerne er ansvarlige for en række indenlandske anliggender, såsom sundhedsvæsen, uddannelse og kultur.

Den højeste myndighed i Bosnien-Hercegovina er Parlamentet, som består af to kamre: Repræsentanternes Hus og Hus af Folkenes Regioner. Repræsentanternes Hus består af 42 medlemmer valgt direkte af folket, mens Hus af Folkenes Regioner består af 15 medlemmer, valgt af de to entitetsparlamenter.

Præsidenten i Bosnien-Hercegovina er landets statschef, og vælges for en periode på fire år af Parlamentet, hvor han eller hun fungerer som en fælles repræsentant for de tre største etniske grupper i landet: bosniakker, serbere og kroater.

Bosnien-Hercegovina har en overvejende markedsøkonomi, og dens økonomi er blevet genopbygget efter krigene i 1990'erne. Landet er dog stadig en af de fattigste og mindst udviklede i Europa, og dets økonomiske vækst er relativt lav.

Landets økonomi er baseret på en række sektorer, herunder landbrug, industri og service. Landbrugssektoren er primært baseret på dyrkning af afgrøder som hvede, majs og kartofler samt produktion af kød og mejeriprodukter. Industrielle sektorer omfatter produktion af metal, træ, tekstil, papir og fødevarer. Tjenesteydelsessektoren omfatter en bred vifte af aktiviteter såsom turisme, bank- og finanssektoren, handel og transport.

Sport har en stor betydning i Bosnien-Hercegovina, og der er mange sportsgrene, som er populære blandt befolkningen. Fodbold er den mest populære sport i landet, og det er også den sport, som har den største tilhængerskare. Derudover spilles basketball, håndbold og volleyball også aktivt i landet.

Bosnien-Hercegovina har haft flere succesrige idrætsudøvere inden for forskellige sportsgrene. En af de mest kendte er tennisstjernen Damir Džumhur, der er den første bosniske tennisspiller, som har nået tredje runde i en Grand Slam-turnering. Derudover har landet haft succes i boksning, karate og kajakroning.

Fodboldlandsholdet i Bosnien-Hercegovina har også haft en vis succes på internationalt niveau og har deltaget i flere store turneringer, herunder VM i 2014 og EM i 2016. Edin Džeko er en af de mest kendte fodboldspillere fra Bosnien-Hercegovina og spiller for den italienske klub AS Roma.

Sport spiller også en vigtig rolle i forsoningsprocessen i landet efter krigen i 1990'erne, da sport kan bringe folk fra forskellige etniske og religiøse grupper sammen. Derudover er der blevet gjort en stor indsats for at fremme sportsfaciliteter og sportsbegivenheder i landet for at styrke turismen og økonomien.

Bosnien-Hercegovinas fodboldlandshold er det nationale fodboldhold for Bosnien-Hercegovina, og det er administreret af fodboldforbundet i Bosnien-Hercegovina, som er medlem af UEFA og FIFA. Landsholdet har haft en vis succes på internationalt niveau og har deltaget i flere store turneringer, herunder VM og EM.

Bosnien-Hercegovina spillede sin første officielle kamp som uafhængig nation i 1996, og siden da har landsholdet kæmpet for at nå de store turneringer. Bosnien-Hercegovina har haft flere berømte og succesfulde fodboldspillere gennem tiden, bl.a. Edin Džeko, Miralem Pjanić og Vedad Ibišević.

Edin Džeko er en af de mest succesfulde bosniske fodboldspillere nogensinde. Han har spillet for klubber som AS Roma, Manchester City og Wolfsburg og har scoret over 100 mål i sin karriere. Han har også spillet for Bosnien-Hercegovinas fodboldlandshold siden 2007 og er en af landsholdets største stjerner.

Miralem Pjanić er en midtbanespiller, der spiller for FC Barcelona. Han har tidligere spillet for klubber som Juventus, Roma og Lyon og er kendt for sin tekniske kunnen og sine dødbolde. Han har spillet over 100 kampe for Bosnien-Hercegovinas fodboldlandshold.

Vedad Ibišević er en angriber, der spiller for den tyske klub Schalke 04. Han har tidligere spillet for klubber som Hertha Berlin, Hoffenheim og Stuttgart og har scoret over 100 mål i sin karriere. Han har også spillet over 90 kampe for Bosnien-Hercegovinas fodboldlandshold.

Bosnien-Hercegovina er et land med en rig religiøs arv og en blanding af forskellige trosretninger. Den største religion i Bosnien-Hercegovina er islam, som praktiseres af omkring 51% af befolkningen. Kristendommen er den næststørste religion i landet og omfatter både den katolske og den serbisk-ortodokse kirke, der hver især praktiseres af omkring 30% af befolkningen. Der er også en lille jødisk befolkning og nogle andre mindre trosretninger.

Islam kom til Bosnien-Hercegovina i det 15. århundrede og har siden været en vigtig del af landets kultur og samfund. Den bosniske udgave af islam er kendt som bosniakisk islam og er en moderat og tolerant form for religion, der er åben over for andre trosretninger og kulturelle traditioner. Mange moskeer og andre muslimske institutioner blev ødelagt under krigen i 1990'erne, men mange er blevet genopbygget siden da.

Kristendommen har også en lang historie i Bosnien-Hercegovina, og både den katolske og den serbisk-ortodokse kirke spiller en vigtig rolle i samfundet. Den katolske kirke er især stærk i den kroatiske befolkning i Bosnien-Hercegovina, mens den serbisk-ortodokse kirke er stærkere blandt serberne. Begge kirker har været aktive i genopbygningen af deres institutioner og bygninger efter krigen.

Bosnisk er det officielle sprog i Bosnien-Hercegovina og tales af omkring 2,5 millioner mennesker i landet. Det er også anerkendt som et officielt sprog i Serbien, Montenegro og Kosovo. Bosnisk er en slavisk sprog, der er nært beslægtet med serbisk, kroatisk og montenegrinsk.'

Bosnisk bruger det latinske alfabet, som er blevet standarden siden 1990'erne, selvom det tidligere brugte det kyrilliske alfabet, som stadig bruges i nogle områder. Sproget har også nogle specifikke lyde og ord, der adskiller det fra de andre slaviske sprog.

Bosnisk sprog er påvirket af forskellige kulturer og trosretninger, som har haft indflydelse på Bosniens historie og samfund. Islam, som er den største religion i landet, har også haft en betydelig påvirkning på sproget, da mange ord og vendinger har arabiske eller tyrkiske rødder.

Efter Bosniens uafhængighed i 1992 blev der gjort en stor indsats for at standardisere sproget og gøre det til et adskilt sprog fra serbisk og kroatisk. Denne proces var imidlertid kontroversiel og blev mødt med modstand fra nogle, der mener, at bosnisk, serbisk og kroatisk er det samme sprog. Selvom der stadig er nogle sproglige forskelle, er de tre sprog meget lignende og forståelige for hinanden.

Bosnien-Hercegovinas nationalflag består af en blå overdel med en gul trekant i bunden og et system af ni hvide femtakkede stjerner, arrangeret i form af et "6-tal" i midten af flaget.

Den blå farve symboliserer Bosniens himmel og floder, mens den gule trekant repræsenterer landets solrige dale. De ni hvide stjerner repræsenterer de ni regioner i Bosnien-Hercegovina og er arrangeret i form af et "6-tal", som er et traditionelt mønster, der symboliserer harmoni og balance.

Flaget blev indført officielt den 4. februar 1998, efter en periode med politisk uro og konflikt i Bosnien-Hercegovina. Flaget erstattede det tidligere jugoslaviske flag, som blev brugt indtil 1992, da Bosnien-Hercegovina erklærede sin uafhængighed fra Jugoslavien.

Bosnien-Hercegovinas nationalflag er et symbol på landets uafhængighed, enhed og mangfoldighed. Det er en vigtig del af landets kultur og identitet, og det ses ofte ved offentlige begivenheder og ceremonier, såvel som på offentlige bygninger og monumenter.

Den bosniske nationalsang hedder "Intermeco" og blev vedtaget som den officielle nationalsang i 1999. Sangen blev skrevet af Dusan Sestic og komponeret af Dušan Šestić.

Sangens tekst er på bosnisk, kroatisk og serbisk og er en hyldest til landets naturlige skønhed og dets kultur. Sangen er kendt for sin stærke, stolte melodi og dens evne til at samle bosniere fra alle etniske grupper og religiøse trosretninger.

"Intermeco" har spillet en vigtig rolle i den bosniske nationale identitet og har været et symbol på enighed og national stolthed siden landets uafhængighed. Sangen bliver ofte spillet ved vigtige nationale begivenheder, såsom præsidentens indvielse og vigtige sportslige begivenheder, hvor bosniakker konkurrerer.

Den bosniske nationalsang er en vigtig del af landets kulturelle arv og en hyldest til dens rige historie og kultur.

Bosnien-Hercegovinas uafhængighedsdag fejres den 1. marts hvert år og markerer Bosnien-Hercegovinas uafhængighed fra Jugoslavien i 1992.

Den 1. marts 1992 afholdt Bosniens-Hercegovinas folkeforsamling en folkeafstemning om uafhængighed fra Jugoslavien, og resultatet var overvældende til fordel for uafhængighed. Denne beslutning blev dog mødt med modstand fra Serbien og bosniske serbere, som ikke ønskede at se Bosnien-Hercegovina forlade Jugoslavien. Dette førte til en lang og blodig konflikt, der varede i næsten fire år.

I dag er uafhængighedsdagen en vigtig national helligdag i Bosnien-Hercegovina, der mindes landets kamp for frihed og selvbestemmelse. Der afholdes normalt offentlige ceremonier og parader, og der er traditionelt også en tale fra landets præsident. Dagen bruges også til at fejre Bosnien-Hercegovinas kultur, traditioner og fremgang som en moderne, demokratisk nation.

Bosnisk mad er en fusion af forskellige kulturer og traditioner fra regionen, herunder balkanske, tyrkiske, ungarske og østrigske påvirkninger. Bosnisk mad er kendt for at være rig på smag og tekstur, og det er ofte lavet med friske og enkle ingredienser.

Nogle populære bosniske retter inkluderer:

Cevapi: Grillet pølse lavet af hakket oksekød og krydderier, ofte serveret med en fladbrød kaldet somun og ajvar, en slags pasta af røde feberfrugter.

Burek: En fyldig, krydret filodejstærte, der ofte er fyldt med kød, ost eller kartofler.
Bosanske mantije: En slags små dejbrød fyldt med hakket oksekød og løg.

Klepe: En form for ravioli fyldt med oksekød og krydderier og serveret med en krydret tomatsovs.

Bey's soup: En traditionel kødsuppe med oksekød, grøntsager og krydderier.
Dolma: Fyldte grøntsager, ofte auberginer eller peberfrugter, med en blanding af ris, kød og krydderier.

Baklava: En sød dessertlavet af filodej fyldt med nødder og sødet med honning eller sukkerlage.

Bosnien-Hercegovinas historie er lang og kompleks og har været præget af forskellige magthavere og påvirkninger gennem århundrederne. Her er en kort oversigt over nogle af de vigtigste begivenheder i Bosnien-Hercegovinas historie:

Middelalderen: Bosnien-Hercegovina blev beboet af slaviske stammer i det 6. århundrede, og området blev senere en del af den serbiske og kroatiske middelalderlige statsdannelse. Bosnien-Hercegovina blev også påvirket af den byzantinske kultur og blev et sted for kristendom og bogtrykkerkunst.

Osmanernes tid: I det 15. og 16. århundrede blev Bosnien-Hercegovina erobret af osmannerne, og området blev en del af det osmanniske rige. Bosnien-Hercegovina blev islamiseret, og den osmanniske kultur påvirkede landets sprog, madlavning og arkitektur.

Østrig-Ungarn og 1. Verdenskrig: Efter det osmanniske riges fald blev Bosnien-Hercegovina en del af Østrig-Ungarn i 1878. Efter Østrig-Ungarns sammenbrud i 1918 blev Bosnien-Hercegovina en del af Kongeriget Jugoslavien.

Anden Verdenskrig og kommunistisk periode: Under Anden Verdenskrig blev Bosnien-Hercegovina besat af Nazityskland og blev en del af det uafhængige kroatisk-fascistiske regime. Efter krigen blev Bosnien-Hercegovina en del af det kommunistiske Jugoslavien under ledelse af Josip Broz Tito.

Jugoslaviens sammenbrud og borgerkrig: Efter Jugoslaviens sammenbrud i 1990'erne blev Bosnien-Hercegovina uafhængig i 1992. Den uafhængige stat blev dog hurtigt udsat for en lang og blodig borgerkrig mellem etnisk bosniske muslimer, kroater og serbere, der varede indtil 1995. Krigen efterlod Bosnien-Hercegovina i en vanskelig situation med store tab af liv, ejendom og infrastruktur.

Nutid: Efter borgerkrigen i 1990'erne har Bosnien-Hercegovina arbejdet på at genopbygge sig selv og udvikle sin økonomi og politiske system. Landet har stadig mange udfordringer at tackle, men det har også gjort store fremskridt i retning af at styrke sin demokratiske regeringsform og etablere sig som en fredelig og tolerant nation.

Bosnien-Hercegovina er et land med en rig kulturarv og naturlig skønhed, og der er mange seværdigheder at udforske. Her er nogle af de mest populære seværdigheder i landet: