Buddhisme – den 4. største verdensreligion

Buddhisme er en ikke-teistisk religion. Buddhisme er baseret på læren fra Siddharta Gautama, som man antager har levet i Indien i perioden fra omkring 563 f.Kr. og 483 f.Kr.

Siddharta Gautama har fået navnet Buddha som voksen, det betyder ”det oplyste”.

I Buddhismen tror man på erkendelsen af nirvana som det endelig mål. Nirvana betyder ”udslukning”, hvor målet er at opnå indsigt ved at blive frelst fra begær, had og uvidenhed for at nå til nirvana.

Hvad der sker efter døden i buddhisme er, at man genfødes. Hvor mennesket får en ny krop, nye følelser, nye tanker, nye potentialer og ny bevidsthed.

Buddhismen startede med stifteren Siddharte Gotama, som levede fra omkring 563 f.Kr til 483 f.Kr. Han fik titlen Buddha, som betyder den oplyste.
Buddhisterne anerkender ikke sjælens eksistens. De betragter mennesket som en sammensætning af fem elementer:

Buddha er et æresnavn, der betyder den oplyste. Buddha er voksede op som en overbeskyttet kongesøn. Der blev spået om ham, at han enten ville blive en kongelig enehersker eller han ville blive en buddha.

Buddhas fader sørgede for, at han aldrig kom uden for den isolerede paladsverden. Buddha besluttede sig dog for, at han ville se verden udenfor. Udenfor murerne mødte han alderdom, sygdom, og en asket, der søgte en metode til at overvinde disse lidelser.

Buddha forlod paladset og satte sig uden et i Bodh Gaya. Hvor han ville blive, til han fandt den fulde og endegyldige oplysning. På en nat opnåede den mediterende Siddharta den endelige indsigt. Han var hermed blevet buddha og formulerede sin indsigt i de fire ædle sandheder.

Herefter blev Buddha under træet i 49 dage og mediterede over sin nye indsigt. Hvorefter han begav sig ud i verden for at videregive sin indsigt.

Grundlaget for buddhismen er læren om De Fire Ædle Sandheder. De fire Ædle Sandheder er:

1. I livet findes stress og ubehag - dukkha
2. Dukkha skyldes trang og længsel
3. Dukkaha kan udslukkes
4. Vejen til udslukkelsen er Den Ædle Ottefoldige Vej

I sin bestræbelse for at undgå karma-belastning må man gennemleve et utal af eksistenser, hvor man langsomt forbedrer sin karma.

Den ædle ottefoldigevej er en plan for at nå sin bestræbelse for at forbedre sin karma
1. Ret anskuelse, at man erkender de fire ædle sandheder
2. Ret sindelag, det modsatte af begær, ond vilje og en voldelig mentalitet
3. Ret tale, det modsatte af forkert tale såsom løgn og løs snak
4. Ret handlen, som er det modsatte af forkert handel såsom drab og tyveri
5. Ret vandel, som er det modsatte af forkert vandel, såsom bedrageri, forførelse og åger
6. Ret stræben, som er det modsatte af forkert stræben, at man lever uden ”opmærksomhed”
7. Ret opmærksomhed, at man skal udvikle en speciel og konstant bevidsthed, der skal føre frem til indsigten i at alt er forgængeligt
8. Ret fordybelse, som er en bevidsthedstilstand, hvor bevidstheden er tømt for indhold.

Karma betyder ”handling”, hvor Buddha sagde karma er ”hensigt”. Hvor man ved at have noget til hensigt, skaber man karma med sin krop, sin tale og sit intellekt.

Resultatet af karme er vipaka.

Buddhismen har gennem århundrede udviklet sig både i retninger og skoler. Der er stor forskel på, hvordan folk praktiserer buddhismen.

Buddhismen bliver dyrket i hele verden, hvor den er størst i Asien. De tre store hovedretninger er: Theravada, Mahayana og Vajrayana.

Theravada er den ældste buddhisme. De hævder, at man fører deres historie direkte tilbage til den historiske Buddha. Det er den retning, som fastholder opfattelsen af Buddha som et almindeligt menneske, der af egen kraft opnåede den evige befrielse fra lidelser. Og alle ville i princippet kunne gøre det samme.

Mahayana er anderledes fra Theravada ved, at den mediterende ikke blot stræber efter egen udfrielse men for udfrielse for alle levende skabninger.

Her opfattes Buddha som et åndeligt princip, som blev legemliggjort.

Vajrayana eller den tantriske buddhisme mener ikke, at den endelige udfrielse først sker efter et næsten uendeligt antal genfødsler, men det også kan ske inden for et enkelt liv.

Buddhisme bliver praktiserede af både lægmand og munke og nonner.

Her lever lægfolk et almindeligt liv med civil uddannelse, arbejde og familie. Hvor de også mediterer og integrere buddhismen i deres dagligdag.

Munke og nonner lever i klostre, hvor de lever i cølibat og arbejder inden for klostrets virke indenfor buddhisme.

Den mest kendte buddhist er Dalai Lama. Dalai Lama er tibetansk buddhistisk leder og overhoved for gelugsekten.

Dalai Lama bliver betragtet af tibetanerne som en inkarnation af bodhisattvaen Avalokiteshvara, som symboliserer medfølelse.

I den tibetansk opfattelse vil en oplyst lama blive genfødt for at fortsætte sit virke. Dalai Lamas reinkarnation begyndte i 1300-tallet. Den nuværende Dalai Lama, Tenzin Guatso er den 14. reikarnation.

Dalai Lama bliver også betragtet af tibetanerne som symbolet på et frit Tibet.