Cyberkrig i Danmark
Danmark er også blevet ramt af cyberangreb, og Danmark har ligesom mange andre lande opruste deres cybersikkerhed.
Et større cyberangreb i 2017 ramte flere virksomheder og myndigheder over store dele af verden. Heriblandt blev danske A.P. Møller-Mærsk hårdt ramt. Efter dette cyberangreb begyndte både politikere og eksperter at forholde sig mere til problemstillingen omkring cyberkrig.
De senere år har den danske regering gjort en række tiltag for at imødekomme truslen fra cyberkrig – heriblandt cyberloven. Det danske forsvar har også fokus på, hvordan man indgår i cyberkrig.
Hvornår opstod cyberkrig
Cyberkrig som begreb vandt frem i løbet af 1990’erne, hvor computere og internettet begyndte af fylde mere i hverdagen.
Det første cyberkrig skete i 2007, som ramte Estland. Regeringen i Estland havde besluttet at flytte en statue af en russisk soldat ud af hovedstaden, dette førte til en lang række protester fra det russiske mindretal. Disse protester førte til et cyberangreb på mange estiske hjemmesider, som gik ned.
Hacking
Hacking betyder, når nogen ulovligt bryder ind i andres computere for at styre den eller stjæle oplysninger. Hacking er dog ikke kun ulovlige aktiviteter, mange virksomheder og institutioner ansætter i dag hackere, som skal hjælpe dem mod eventuelle hackerangreb.
Der findes forskellige former for hacking
- De kriminelle hackere: De stjæler oplysninger om personer, kreditkort og kontooplysninger og derudover hacker de også hjemmesider for at overtage dem eller stjæle data
- Script kiddies: Hackere som blot hacker for nysgerrighed
- Hackere ansat af staten: De hacker for at få viden om borgere eller virksomheder, det kan være viden, som skal bruges i krig eller politisk
- Hacktivister: Dem der hacker, da de mener, at internettet bør være frit og åbent.
