Fastelavn tradition
Fastelavn er forbundet med en lang række traditioner såsom fastelavnsboller, fastelavnsris, rasle, slå katten af tønden og klæde sig ud.

Børn der slår katten af tønden og er udklædt, Danmark 1937.
Kilde: Unknown author, Public domain, via Wikimedia Commons
Fastelavn i gamle dage
Fastelavn i gamle dage blev fejret i flere dage, hvor hver dag havde sin egen betydning. Fastelavnssøndag og fastelavnsmandag blev kaldt for flæskesøndag og flæskemandag. Det blev det, da det var de sidste dage, hvor man måtte spise det fede flæsk og kød, som man skulle holde sig fra i fasten.
Tirsdagen efter blev kaldt hvide tirsdag. Det var den sidste dag inden fasten begynder. Det var her, man for sidste gang måtte spise de fine og dengang dyre hvide madvarer såsom æg, sukker og hvedemel. Langt op i 1800-tallet fejrede man det med at lave æggesøbe, som var en ret bestående af æg, sukker, hvedemel og øl. Det er også her sikken med fastelavnsboller stammer fra.
Fastelavn er mit navn
Fastelavn er mit navn er en sang, som børnene går rundt og synger til fastelavn. Man synger sangen i forbindelse med, at man rasler. Rasler er, når børn går rundt og tigger og synger for at få penge, fastelavnsboller eller slik.
Sangen er følgende eller hør den i videoen nedenfor
Fastelavn er mit navn,
boller vil jeg have.
Hvis jeg ingen boller får,
så laver jeg ballade.
Boller op, boller ned
boller i min mave.
Hvis jeg ingen boller får,
så laver jeg ballade.
boller små, skal i få,
så i bliver glade,
så vil jeg, ikke have,
i laver mer` ballade.
Fastelavnsboller
Fastelavnsboller blev oprindeligt spist tirsdag inden faste, hvor den var fyldt med sukker og rosiner. I dag er fastelavnsbollen af wienerbrødsdej, hvor den ofte fyldt med creme eller syltetøj. Fastelavnsboller bliver også bagt af gærdej og indeholder ofte vaniljecreme.

En fastelavnsbolle
Hvor stammer fastelavnsbollen fra
Fastelavnsbollen stammer formentlig fra Tyskland, hvor man i 1600-tallet lavede ”heisswecken”. Det var en form for varm og rund bolle. I Sønderjylland betegnes en fastelavnsbolle med ”Hedvig”, som formentlig udspringer af den tyske betegnelse.
Hvad er hvide tirsdag
Hvide tirsdag er tirsdagen efter fastelavnssøndag. Det er den sidste dag, inden fasten begynder og dermed den sidste dag, hvor man måtte spise hvide madvarer som æg, sukker og hvedemel. I Danmark spiste man fastelavnsboller, som er lavet på disse fine og dengang dyre råvarer.
Slå katten af tønden
Det har altid været en udbredt folketro, at en by kunne slippe for pest, hvis en sort kat blev slået ihjel. Det var derfor ikke ufarligt at være en sort kat i Europa omkring fastelavn tid i gamle dage. Katten blev smidt i tønden, da den var månens listige, hellige dyr og skulle derfor ofres inden lysere tider.
Der har været forskellige traditioner for, hvordan europæerne ofrede katten. I Danmark blev katten smidt i tønde, hvor den blev mishandlet, mens man slog tønden ihjel. Når der så gik hul på tønden, så bankede børnene katten ihjel. Pastor Holm i Tved på Mors fik i 1830’erne stoppet traditionen med at slå katten i tønden.
I dag slår man derfor katten af tønden med slik, appelsiner og konfetti i. Det handler så om at få slået bundet ud af tønden og slå den sidste bjælke ned, så man kan blive kronet til kattekonge og kattedronning
