Fastelavn - historien bag fastelavn

Fastelavn er en fest, hvor man klæder sig ud og slår katten af tønden. Men fastelavn blev oprindelig afholdt om aftenen inden kirkens faste. Kirkens faste begynder askeonsdag i den syvende uge før påskedag. Der blev inden fasten spis, festet og afholdt forskellige konkurrencer.

Festen blev så udvidet til at vare tre dage op til askeonsdag: flæskesøndag, flæskemandag og hvide tirsdag, hvor man spiste mælkemad med fastelavnsboller.

Fastelavn var derfor engang en fest for voksne, men i dag er det primært en fest for børn, hvor de klæder sig ud og slår katten af tønden.

Vi holder fastelavn, da det var en fest, som blev afholdt inden fasten tilbage før reformationen. I den katolske tid var fastelavn starten på den 40 lange faste. Her nød man muligheden for at spise, det der var forbudt under fasten såsom kød og fedt.

Fastelavn stammer fra den katolske tid i Danmark. Det var en skik, at man fastede i 40 dage inden påske. Fastelavn var således en fest, hvor man festede og spiste inden en tid uden kød, fed mad og lækkerier.

Fasten forsvandt i forbindelse med reformationen i 1536, men fastelavnsfesten er blevet ved med at eksisterer.

Fastelavn er forbundet med en lang række traditioner såsom fastelavnsboller, fastelavnsris, rasle, slå katten af tønden og klæde sig ud.

Fastelavn i gamle dage blev fejret i flere dage, hvor hver dag havde sin egen betydning. Fastelavnssøndag og fastelavnsmandag blev kaldt for flæskesøndag og flæskemandag. Det blev det, da det var de sidste dage, hvor man måtte spise det fede flæsk og kød, som man skulle holde sig fra i fasten.

Tirsdagen efter blev kaldt hvide tirsdag. Det var den sidste dag inden fasten begynder. Det var her, man for sidste gang måtte spise de fine og dengang dyre hvide madvarer såsom æg, sukker og hvedemel. Langt op i 1800-tallet fejrede man det med at lave æggesøbe, som var en ret bestående af æg, sukker, hvedemel og øl. Det er også her sikken med fastelavnsboller stammer fra.

Fastelavn er mit navn er en sang, som børnene går rundt og synger til fastelavn. Man synger sangen i forbindelse med, at man rasler. Rasler er, når børn går rundt og tigger og synger for at få penge, fastelavnsboller eller slik.

Sangen er følgende eller hør den i videoen nedenfor

Fastelavn er mit navn,
boller vil jeg have.
Hvis jeg ingen boller får,
så laver jeg ballade.
Boller op, boller ned
boller i min mave.
Hvis jeg ingen boller får,
så laver jeg ballade.
boller små, skal i få,
så i bliver glade,
så vil jeg, ikke have,
i laver mer` ballade.

Fastelavnsboller blev oprindeligt spist tirsdag inden faste, hvor den var fyldt med sukker og rosiner. I dag er fastelavnsbollen af wienerbrødsdej, hvor den ofte fyldt med creme eller syltetøj. Fastelavnsboller bliver også bagt af gærdej og indeholder ofte vaniljecreme.

Fastelavnsbollen stammer formentlig fra Tyskland, hvor man i 1600-tallet lavede ”heisswecken”. Det var en form for varm og rund bolle. I Sønderjylland betegnes en fastelavnsbolle med ”Hedvig”, som formentlig udspringer af den tyske betegnelse.

Hvide tirsdag er tirsdagen efter fastelavnssøndag. Det er den sidste dag, inden fasten begynder og dermed den sidste dag, hvor man måtte spise hvide madvarer som æg, sukker og hvedemel. I Danmark spiste man fastelavnsboller, som er lavet på disse fine og dengang dyre råvarer.

Det har altid været en udbredt folketro, at en by kunne slippe for pest, hvis en sort kat blev slået ihjel. Det var derfor ikke ufarligt at være en sort kat i Europa omkring fastelavn tid i gamle dage. Katten blev smidt i tønden, da den var månens listige, hellige dyr og skulle derfor ofres inden lysere tider.

Der har været forskellige traditioner for, hvordan europæerne ofrede katten. I Danmark blev katten smidt i tønde, hvor den blev mishandlet, mens man slog tønden ihjel. Når der så gik hul på tønden, så bankede børnene katten ihjel. Pastor Holm i Tved på Mors fik i 1830’erne stoppet traditionen med at slå katten i tønden.

I dag slår man derfor katten af tønden med slik, appelsiner og konfetti i. Det handler så om at få slået bundet ud af tønden og slå den sidste bjælke ned, så man kan blive kronet til kattekonge og kattedronning

Fastelavnsris i dag består primært af slik og er noget børn for i forbindelse med fastelavn. Førhen brugte man fastelavnsris til at vække forældre med om morgenen fastelavnssøndag. Det gjorde man ved at slå på sengen for at give frugtbarhed. Fastelavnsriset var et bundt af friske birkegrene pyntet med udklippede figurer

I dag udklæder børn sig til fastelavn som alt fra prinsesser til klovne til sørøver, det er kun fantasien, som sætter grænser. Sådan har det dog ikke altid været. Da fastelavnsfesterne var for voksne, klædte man sig ud som bjørn, djævel eller noget andet skræmmende, så man kunne skræmme det onde væk.