Ideologier - Liberalisme & Socialisme

Gennem tiderne er der opstået mange ideologier og idelogi definitioner. To af de mest kendte i dag er liberalismen og socialismen. Man sætter ofte disse to ideologier op over for hinanden, da de nemlig er meget forskellige – især på det økonomiske område.

Liberalismen opstod helt tilbage i 1700-tallet i Vesteuropa, som dengang var styret af enevældige konger, der havde stor magt over befolkningerne. Det var primært kun kongen og adelen, der måtte eje jord. Der var heller ingen trosfrihed eller frihed til at skrive, hvad man ville. Den enkelte borger var i derfor i højt grad underlagt magthaverne. Der var kun ganske små friheder i livet. Som et oprør mod det opstod liberalismen, der betyder frihed. Ideologien lægger særligt vægt på to former for friheder:

1. Personlig frihed: Det enkelte menneskes ret til at tænke, skrive og tro, hvad man vil. Man skal også frit kunne udtrykke sine tanker. Man taler blandt andet om ytringsfrihed, trykkefrihed og forsamlingsfrihed - de liberale frihedsrettigheder.

2. Økonomisk frihed: Er frihed til at kunne skabe nogle gode økonomiske vilkår for sig selv. For eksempel, at man har mulighed for at eje sin egen virksomhed, bolig eller bil. Økonomisk frihed betyder også frihed til at konkurrere med andre virksomheder, om at få solgt sine varer, eller tilbyde arbejdskraft til virksomhederne. Derfor er den frie konkurrence central i liberalismen.

Liberalismen mener, at mennesket skal have frihed til at skabe sit eget liv, og hvis man ikke får et godt liv, er det ens egen skyld. Derfor er ideologiens motto blandt andet: ”Man er enhver sin egen lykkes smed”. Det referer til, at man selv er ansvarlig for sit eget liv- det er ikke statens opgave at skabe et godt liv. 

Liberalister mener, at vi alle er forskellige, og det er derfor naturligt med social ulighed i samfundet.

Liberalister mener også, at staten blot har til opgave at beskytte borgernes frihed. Det gøres ved hjælp af politiet eller domstolen. Liberalister ser derfor med bekymring, hvis staten blander sig. Da det fratager borgernes frihed til at skabe et godt liv. Det kan for eksempel ske, hvis staten opkræver skat og dermed fratager det enkelte individ en del af den indkomst, som personen selv har tjent.

Venstre og Liberal Alliance er eksempler på danske partier, der bygger på de liberale tanker. Venstre kendetegner den 'bløde' liberalisme, mens Liberal Alliance mere kendetegner den 'hårde' liberalisme.

Socialismen opstod i 1800-tallet i forbindelse med tanker om, hvordan goderne i samfundet skulle være lige fordelt. Der var blevet skabt stor social ulighed i samfundet med liberalismen. Disse nye tanker kaldes socialismen.

Socialisterne mener: ”At mennesket er socialt af natur”. Det vil altså sige, at mennesker har både brug for hinanden, og gerne hjælper hinanden. Man mener, at det ligger dybt, at mennesket skal tage sig af de svageste i samfundet. Socialister mener derudover også, at ”uden økonomisk lighed er der ingen frihed”. Skal man skabe frihed i samfundet, er man nødt til at skabe økonomisk lighed.

Hvis man vil ændre den økonomiske ulighed, må man have fælles eje af produktionsmidlerne - derfor skal alle virksomhederne ejes af hele samfundet. I praksis betyder det, at staten skal eje det hele. På den måde kan man bedre opnå, at ingen tjener for meget, og ingen tjener for lidt.

Socialister mener også, at de stærke i samfundet (de rige) skal hjælpe de svage (de fattige). Derfor lægger socialisterne vægt på, at der skal ske en udligning af de sociale forskelle. Forskellen mellem rig og fattig skal gøres så lille som mulig.

Socialisterne er ofte uenige om, hvordan det socialistiske samfund skal skabes. Det kan enten ske med en revolution eller reformisme.

Nogle mener, at der skal ske en revolution med en stor samfundsomvæltning, hvor man på én gang fjerner dem, der har magten over virksomhederne. Man kan også kalde de socialister, der vil have revolution, for de "hårde" socialister.

Andre mener ændringer skal ske mere gradvist ved hjælp af små ændringer af samfundet, det vil sige via reformer. Reformisterne vil gennemføre den socialistiske idé gradvist ved hjælp af demokratiske reformer. Disse kaldes for "bløde" socialister.

De "bløde" socialister er ovenikøbet enige med liberalisterne på visse områder. De går for eksempel også ind for personlig frihed. De vil dog modsat liberalisterne gerne have en mere social fordeling af rigdommene.

I Danmark er man præget af den liberalistiske tankegang men også påvirket af socialismen. Partier som SF og Socialdemokraterne er ”bløde” socialister, mens Enhedslisten er mere ”hårde” socialister.

Socialliberalisme er den mest udbredte ideologi, og er en blanding af socialisme og liberalisme. Kort sagt prøver socialliberalisterne at forene liberalismens effektive økonomi med socialismens sociale hensyn

Socialliberalismen mener, at der skal være en fri markedsøkonomi med fri konkurrence og privat ejendomsret. Modsat mener man også, at de svageste i samfundet skal hjælpes fra fattigdommen. Staten skal derfor gribe ind og hjælpe de svageste - for eksempel i form af kontanthjælp eller førtidspension. På den måde, forekaster den liberale ide om, at ”man er sin egen lykkes smed”.

Et eksempel på et parti i Danmark der er socialliberalistisk, er De Radikale Venstre.

Konservatismen opstod i 1900-tallet. Konservatismen ønsker, at alt skal være konservativt i samfundet - altså at bevare samfundet som det er - modsat af socialismen der ønsker at lave om i samfundet. Konservatismen frygter, at man med de store ændringer i samfundet smider de traditioner og værdier væk, som der altid har været med til at holde samfundet sammen. 

Konservatismen lægger stor vægt på traditioner og værdier som kongehuset, kirken, familien og kulturen. Deres motto er: ”Gud, konge og fædreland”. Det er vigtigt for dem at styrke det nationale udvikling - derfor er historien meget vigtig for konservative.

De konservative er enige med liberalismen om markedsøkonomi, fri konkurrence og privat ejendomsret. Men de konservative har ikke noget imod, at staten spiller en stor rolle, og skal have ansvaret for at hjælpe de svage i samfundet.

Den konservative ideologi findes herhjemme hos partiet Det Konservative Folkeparti. Ideologien præger i høj grad også partier som Venstre og Dansk Folkeparti