Imperialisme - hvad er det?

Imperialisme har to betegnelser. Den betegner politik, hvor magthaverne i et land eller område forsøger at undertrykke andre lande, folkeslag eller områder politisk og/eller økonomisk. Derudover betegner imperialisme også den ideologi, som understøtter netop denne politik.

Imperialisme har optrådt flere gange igennem tiden med forskellige former både i gennemførelse, motiver og udformninger.

Imperialisme kommer af det latinske ord imperium og betyder at befale. Som system er imperialisme i den klassiske imperialismeteori en verdensorden. En verdensorden, hvor stater med politisk, økonomisk og ikke mindst militær magt underlægger sig andre stater/områder og befolkninger.

Historisk er det særligt i perioden fra 1880-1918, at vi møder imperialsime.

Formel imperialisme bygger på en direkte underlæggelse af landet. Det sker ved, at landet kommer under kolonimagtens absolutte kontrol, og hermed er landet en koloni.

Imperialisme bliver derfor også ofte forbundet med kolonialisme.

Den ”klassiske” form for imperialisme sås udbredt i Europa i perioden fra det 16. århundrede og helt frem til midten af det 20. århundrede. Her havde Storbritannien opbygget verdenshistoriens største imperium. Deres imperium dækkede næsten 40 millioner kvadratkilometer.

Mange andre lande drev også imperialistisk politik, hvor blandt andet Spanien, Frankrig, Holland og Portugal også havde mange kolonier. Det gjorde sig i også mindre grad gældende for Danmark.

Uformel imperialisme bygger modsat på en indirekte kontrol. Kontrollen kan forekomme i form af bestikkelse af det pågældende lands ledere, ved regelmæssig militær indgriben eller investeringer.

Denne form kendes særligt fra marxistisk teori, hvor det bliver knyttet til begrebet ”afhængig udvikling”. Afhængig udvikling defineres på følgende måde: en række udenlandsk ejede virksomheder kontroller en stor del af landets økonomiske virksomhed, et nationalt borgerskab som hænger sammen med de udenlandske investeringsinteresser og en embedsstand og et militær som tilgodeser de udenlandske investeringsinteresser.

Årsagen til imperialismen skal findes hos magthaveren, hvor den finder vinding ved den undertrykkende part igennem arbejdskraft, råstoffer og økonomi.

Forskellen på imperialisme og kolonialisme er, at imperialisme er bestræbelsen eller politikken, der går ud på ekspansion og dominans og kolonialisme er etablering af kolonier. Disse to begreber bliver dog ofte brugt som synonymt, da det beskriver det samme fænomen.

Kolonisme er et værktøj indenfor imperialisme.

Imperialismen opstod som en handelskapitalistisk periode, som var under perioden for opdagelsesrejserne omkring år 1500. Herefter kom den første industrielle ekspansion omkring slutningen af 17-tallet. En periode som var præget af slaveri, hvor man udnyttede koloniområderne for deres råstoffer. I den periode var Storbritannien en globalt dominerende industrimagt.

Fra omkring 1880 til årene omkring 2. Verdenskrig sås den klassiske kolonialisme/imperialisme periode. Her blev store dele af Asien og Afrika koloniseret.

Imperialisme 1870 til 1914 er en periode præget med store vesteuropæiske imperialmagter. Det er særligt denne periode, som vi forbinder med imperialismen.

Imperialismen periode er særligt perioden med stor vesteuropæiske imperialmagter fra slutningen af 1880-tallet og frem til starten af 1900-tallet. De kapitalistiske lande besad store områder i de oprindeligt ikke-kapitalistiske lande såsom Afrika og Asien.

Storbritannien var fra 18-tallet og helt frem til 2. Verdenskrig den største magt både territorialt, økonomisk og militært.

Storbritannien fik en kæmpe magt, da de havde den største flåde, en lang tradition for opdagelse, handel og kolonisering. Det var særligt fra midten af det 16. århundrede og frem til starten af det 18. århundrede, at England tog magten over mange territorier.

Den økonomiske dominans voksede i takt med slavehandel, inddrivelse af skatter fra de koloniserede befolkninger, udvinding af råstoffer og plantagedrift.

I dag snakker man om imperialisme indenfor en række forskellige dominansforhold i form af blandt andet kulturel, teknologisk, militær, politisk eller økonomisk imperialisme.