Isaac Newton

Sir Isaac Newton (4. januar 1643 – 31. marts 1727) var en engelsk matematiker, fysiker og astronom. Newton står bag love om tyngdekraft, massetiltrækning og legemers bevægelser.

Hans latinske værk, Philosophiae Naturlis Principia Mathematica bliver regnet som et af de mest betydningsfulde videnskabelige værker nogensinde. I dette værk beskriver han den matematisk beskrivelse af de love, som styrer himmellegemers bevægelse. En beskrivelse af månens bevægelse om jorden og planeternes bevægelse om solen.

Isaac Newton var den absolut mest betydningsfulde videnskabsmand i 1600-tallets videnskabelige revolution. Hvor hans bevægelseslove og tyngdelov danner basis for den klassiske fysik. Indenfor optik var hans opdagelse af, at hvidt lys er sammensat af spektralfarverne, grundlaget for den fysiske optik.
Derudover er han også manden bag differentialregning indenfor matematik.

Newtons arbejde var afgørende for naturvidenskabens udvikling.

Kraftenheden newton er opkaldt efter Isaac Newton. En newton er den kraft, der er nødvendig for at give et legeme med masse på et kilogram en acceleration på 1 meter per sekund i anden.

Det var i 1687, at Newton opdagede tyngdekraften. Han opdagede den ved, at han sad under et æbletræ og filosoferede. Der faldt pludselig et æble ned fra træet, og Isaac begyndte at tænke over, hvorfor det faldt ned og ikke opad.

Her fandt han ud af, at der var en kraft, som gjorde ting, faldt ned – denne kraft døbte han Tyngdekraften. Han har skrevet tre love med udgangspunkt i sin teori om tyngdekraften.

Newton er kendt for at have opdaget tyngdekraften. Newtons videnskabelige arbejde bragte ham store berømmelse i sin tid. Han var en populær gæst hos hoffet, og han blev adlet i 1705.

Gravitationsloven er den først kendte universelle kraftlov. Den newtonske gravitation gør, at ting falder ned på jorden, den holder Månen i sin egen bane omkring Jorden og den forklarer planter og kometers bevægelser.

Gravitationsloven blev offentliggjort i 1687 i Newtons hovedværk Philosophiae Naturalis Principia Mathematica.

Philosophiae Naturalis Principia Mathematica udkom I 1687, der var baseret på de berømte tre newtonske love, for sammenhængen mellem legemers bevægelse og de kræfter, de påvirkes af.

Denne teori gjorde det muligt for Newton at udlede den almene gravitationslov ud fra Keplers love for planetbanerne, og herved bevise at kometer bevægede sig i baner, og dermed var underkastet de samme love som planetbanerne.

Udgivelsen gjorde ham med det samme berømt i England og hele Europa.

Newton voksede op i Woolsthorpe i Lincolnshire primært hos sin mormor. Det var mormoren, som sendte Newton i den lokale skole og sidenhen på latinskolen. Dette var fornuftigt gjort, da Newton hurtig viste sig som en dygtig elev.

I 1656 vendte hans mor tilbage og hun hev ham ud af skolen, da hun manglede hjælp på gården. Han viste sig dog at være en ringe hjælp, da han brugte alt sin tid på studier, teorier og ideer. Isaacs onkel, som hurtig opdagede Newtons talent, sørgede for, at han kom tilbage til latinskolen.

Newton blev optaget på Trinity College i Cambridge i 1661. Hans primære studier var teologi, men han studerede også optik, geometri, algebra, matematik og fysik.

I forbindelse med den store pest i London spredte sig til Cambridge i 1665 blev universitet lukket. Newton tog tilbage til gården i Lincolnshire, hvor han udførte eksperimenter i optik og kemi. Det er i denne periode, hvor han tilskriver sin opdagelse af gravitationskraften.

Det meste af Newtons forskning kan føres tilbage til 1665, hvor han påbegyndte store dele af sine teorier under sit ophold hjemme på gården. Her opstod både differential- og integralregningen, gravitationsteorien og farveteorien.

Newton blev første kendt i den lærde verden i 1671, det gjorde han i forbindelse med, at han sendte et eksemplar af sin nyopfundne spejlkikkert til Royal Society i London. Opfindelsen skete ifølge af Newtons teori om, at hvidt lys er sammensat af farverne i spektret, og at den enkelte farver brydes forskelligt i glas.