Medier og politik

Medierne kan have stor indflydelse på den politiske dagsorden, da de kan sende forskellige budskaber til mennesker. Derfor omtaler man også medierne som den fjerde statsmagt i Danmark.

Officielt består et demokrati af tre forskellige statsmagter: den lovgivende magt, den udøvende magt og den dømmende magt

Magtens tredeling
I Grundloven står der, at magten skal deles på tre forskellige områder. Hvoraf navnet magtens tredeling. Tanken er, at der er tre magter, der er fuldstændigt uafhængige af hinanden. Det er på den måde, at vi kan holde hinanden i skak på. Derved sørger for, at ingen misbruger deres magt.

Den lovgivende magt: Den lovgivende magt i Danmark er hos kongen og folketinget. De laver tilsammen lovene i Danmark. Folketinget beslutter lovene, mens kongen blot skriver under på lovende. Det er derfor reelt set kun folketinget, som alene vedtager lovene.

Den udøvende magt: I Grundloven står der, at kongen har den udøvende magt. Kongen skal administrere lovene, sørger for at de bliver vedtaget, samt ført ud i livet. Det gøres ved hjælp fra ministre og regeringen. Det er dog i praksis regeringen, der udarbejder lovforslagene i Danmark. Herefter behandler Folketinget lovforslagene og måske vedtages de. Det er Folketinget, der bestemmer, hvem der skal udnævnes til statsminister, og ikke kongen. Kongen har altså reelt ingen udøvende magt. Det er regeringen, der har den udøvende magt.

Den dømmende magt: Hvis lovene bliver overtrådt, er det domstolene, der har ret til at dømme efter lovene. Domstolene skal også kontrollere, at folketinget ikke vedtager love, der strider mod, hvad der står i Grundloven.

Den fjerde statsmagt
Medier spiller en større rolle i dansk samfund, især fordi de blander sig i politik. I Danmark lægges der stor vægt på at have en åben og kritisk presse, som værende vigtig for demokratiet.

Medierne spiller en vigtig i rolle i at afsløre magtmisbrug og korruption. De agerer derfor magthund for demokratiet og sørger for, at politikkerne lever op til deres løfter og ansvar.

I dag er den politiske dagsorden i høj grad rykkede over på de sociale medier. Hvor helt almindelige borgere også deltager i debatten. Borgerne udveksler synspunkter og kritiserer politikerne, og de har samtidig mulighed for at indgå i en dialog med politikkerne.

Faktaboks

Medialisering: At medierne i den grad er blevet styrende for det politiske liv

Massemedier: Medier der når ud til mange mennesker.
En af ulemper ved den fjerde statsmagt er, at det ikke altid kommer til at handle om politik. Nyhedsmedierne fokuserer på enkelte personer i stedet for selve sagen eller problemet. Der er stor fokus på skandaler og hænge politikker ud.

Medierne elsker en god historie, hvorfor de ofte har fokus på situationer, som er præget af konflikter.

Politikers brug af sociale medier
Politikerne bruger også i højere grad de sociale medier til at komme ud med deres politiske budskaber. De danske politikker bruger sociale medier i at komme i kontakt med befolkning.

De sociale medier har gjort det muligt, at politikkerne kan skabe deres egen platform. Her kan de diskutere og reklamere for sig selv uden at gå igennem de mere traditionelle medier såsom radio eller avisen.

Det er derfor nu i langt højere grad medierne, som har overtaget partiernes rolle som bindeled mellem politikere og befolkning. Politikkerne er derfor ikke længere afhængige af journalisterne for at komme ud med deres tanker i en artikel.

Politikkerne følger også med på de sociale medier. De kan på den måde få en fornemmelse af, hvad der rører sig i befolkningen og dermed reagerer på det.

De danske politikker har de seneste år ansat medierådgiver, som vejleder dem i medierne. Da de sociale medier er blevet et uundværligt redskab rent politisk.

Nyhedskriterierne
Der findes fem nyhedskriterier, som journalisterne benytter sig af, når de skriver en nyhed. Det er ikke altid, at alle fem nyhedskriterier optræder i en historie eller nyhed. Det afhænger i høj grad af, hvilket medie, der er afsender, og hvem som er nyhedsmediets modtagere.

Aktualitet: Nyheder skal være aktuelle. Det vil sige, at nyheden handler om noget, der sker lige nu og her. De forskellige medier er hele tiden i konkurrence med hinanden om modtagernes opmærksomhed. Hvorfor aktualitet og komme først er to vigtige parameter for nyhedsbranchen, da det gælder om at komme først med nyheden.

Væsentlighed: En nyhed skal også være væsentlig for medieforbrugerne. Den skal altså ses som relevant for mere end nogle få personer.

Konflikt: De fleste nyhedshistorier har også en konflikt. Konflikter skaber underholdning, spænding og drama. Det er med til at tiltrække mange læseres, seeres eller lytteres opmærksomhed.

Identifikation: Det vigtigt, at nyhedsforbrugeren kan identificere sig selv med historien. Modtageren skal kunne se sig selv i nyheden og tænke 'det kunne være mig' eller 'det påvirker mig'.

Sensation: Endelig er det godt, hvis en nyhed indeholder en sensation i form af noget overraskende og uforudsigeligt.

Læs her om, hvordan nyhedskriterierne blev til.

Leksikongen er en database fyldt med en masse interessante artikler om alt mellem himmel og jord.
Leksikongen har til formål at inspirere og informere om spændende emner indenfor historie, samfund og kultur.
Du kan også læse om nogle af de mest betydningsfulde mennesker igennem historien.
camera-video