Medierne kan have stor indflydelse på den politiske dagsorden, da de kan sende forskellige budskaber til mennesker. Derfor omtaler man også medierne som den fjerde statsmagt i Danmark.
Officielt består et demokrati af tre forskellige statsmagter: den lovgivende magt, den udøvende magt og den dømmende magt
Magtens tredeling
I Grundloven står der, at magten skal deles på tre forskellige områder. Hvoraf navnet magtens tredeling. Tanken er, at der er tre magter, der er fuldstændigt uafhængige af hinanden. Det er på den måde, at vi kan holde hinanden i skak på. Derved sørger for, at ingen misbruger deres magt.
Den lovgivende magt: Den lovgivende magt i Danmark er hos kongen og folketinget. De laver tilsammen lovene i Danmark. Folketinget beslutter lovene, mens kongen blot skriver under på lovende. Det er derfor reelt set kun folketinget, som alene vedtager lovene.
Den udøvende magt: I Grundloven står der, at kongen har den udøvende magt. Kongen skal administrere lovene, sørger for at de bliver vedtaget, samt ført ud i livet. Det gøres ved hjælp fra ministre og regeringen. Det er dog i praksis regeringen, der udarbejder lovforslagene i Danmark. Herefter behandler Folketinget lovforslagene og måske vedtages de. Det er Folketinget, der bestemmer, hvem der skal udnævnes til statsminister, og ikke kongen. Kongen har altså reelt ingen udøvende magt. Det er regeringen, der har den udøvende magt.
Den dømmende magt: Hvis lovene bliver overtrådt, er det domstolene, der har ret til at dømme efter lovene. Domstolene skal også kontrollere, at folketinget ikke vedtager love, der strider mod, hvad der står i Grundloven.
Den fjerde statsmagt
Medier spiller en større rolle i dansk samfund, især fordi de blander sig i politik. I Danmark lægges der stor vægt på at have en åben og kritisk presse, som værende vigtig for demokratiet.
Medierne spiller en vigtig i rolle i at afsløre magtmisbrug og korruption. De agerer derfor magthund for demokratiet og sørger for, at politikkerne lever op til deres løfter og ansvar.
I dag er den politiske dagsorden i høj grad rykkede over på de sociale medier. Hvor helt almindelige borgere også deltager i debatten. Borgerne udveksler synspunkter og kritiserer politikerne, og de har samtidig mulighed for at indgå i en dialog med politikkerne.
