Napoleon den 1.

Napoleon Bonaparte var Frankrigs førstekonsul fra 17799 og var kejser i Frankrig fra den 18. Maj 1804 til 11. april 1814 og igen 20. marts til 22. juni 1815. Han gik under navnet Napoleon 1.

Napoleon 1. erobrede og regerede det meste af det vestlige og centrale Europa.

Napoleon udnævnte sig selv til førstekonsul med støtte fra regerings- og militærkredse efter sit statskup i efteråret 1799.

Kejser Napoleon gjorde hurtig karriere inden for militæret i årene efter revolutionen. Napoleon blev berømt hos franskmændene som en snu og effektiv feltherre. Han blev en trussel mod republikkens svage og kaotiske styrer, han blev derfor i 1798 sendt på et felttog mod briterne i Egypten. Dette endte i en fiasko, hvorfor Napoleon hurtig kom tilbage til Paris.

Han gik i ledtog med en række politiske prominente personer, som ikke var tilfreds med det franske styre. Sammen tog de magten ved et militærkup i 1899, og i 1804 lod han sig udråbe til kejser Napoleon den 1. af Frankrig.

Napoleon brugte største delen af sin regeringstid i spidsen for sin enorme franske hær, den største i hele Europa. Napoleon og Frankrig var også sejrherrer i mange af de slag, som Napoleon kastede dem ud i.

Det franskeherredømme var på sit allerhøjeste i 1810, hvor det kun var Storbritannien, som kæmpede ud. Hvor de fleste andre europæiske stater enten var allieret eller havde konger, som Napoleon havde indsat.

Hans store trang til at erobre hele Europa blev anset som en trussel mod de europæiske kongedømmer. Hvorfor han også mødte modstand rundt om i Europa.

Napoleon vandt Slagte ved Marengo i 1800, hvor de vandt mod østrigerne i Norditalien. Denne sejre var med til at give Frankrig en dominerende position på det europæiske kontinent.

Hans formentligt største sejre var Slaget ved Austerlitz i 1805. Her bekæmpede han og hans styrker en russisk-østrigsk koalitionsstyrke. Det gjorde Frankrigs position i Europa endnu mere dominerende.

Napoleons felttog til Moskva i 1812 endte ikke godt, her blev hans hær næsten tilintetgjort af den hårde vinter og det hårde russiske angreb. Napoleon blev slået og måtte afstod tronen i 1814, men han generobrede tronen igen i 1815.

Napoleon led sit endelig nederlag ved Slaget ved Waterloo i 1815.

Slaget ved Waterloo udspillede sig i 1815. Den 13. juni 1815 stod de fire stormagter klar til det store slag om Europa. Her vidste Napoleon, at hvis han kunne besejre Wellington, ville de andre bøje sig.

Napoleon startede med Wellington, hvor han fik dem lokket ud på slagmarken. Herefter skulle Napoleons kanoner skyde dem ned, men Wellington fandt en forhøjning, hvor han og hans mænd gemte sig. Det var et stort tab for Napoleon, hvor han soldater, som der havde været lokkemad, blev slagtet.

Napoleon fik dog fem dage senere den oplagte mulighed for at vinde slaget ved Waterloo. Her var Wellington kommet på afveje, hvor Napoleon let kunne have omringet og nedkæmpet hele hæren. Napoleon valgte dog af vente grundet de store nedbørsmængder. Dette var med til at føre til Napoleons kapitulation, han havde undervurderet Wellington.

Napoleon kapitulerede den 19. juni 1815 og så sig slået af Europas stormagter. Herefter flygtede han hurtigt til Paris, men han blev hurtig omringet af Wellington. Han krævede at Napoleon skulle abdicere og afgive tronen til en anden, ellers ville briterne indtage Paris.

Napoleon overgav tronen til sin søn Napoleon den 2., hvorefter han flygtede til Rochefort. Her blev han fanget og udleveret til Wellington. Briterne sendte ham i eksil på øen St. Helena.

Napoleon er kendt for, at han havde været kejser af det halve Europa med en stor magt. Han havde en særlig evne til at føre krig. Det var en stor sørgedag, da nyheden om hans død nåede til Frankrig.

Napoleon var først begravet på St. Helena, men hans nevø Napoleon 3. fik ham til Pari, hvor han blev begravet i Les Invalides i 1840.

Napoleon blev født i Ajaccio på Koriska, hvor han kom ud af den korsikanske adelsslægt Bonaparte.

Han blev uddannet på franske militærskoler, hvor han kæmpede for et selvstændigt Korsika det meste af sin ungdom.

Napoleon sluttede sig til jakobinerne og gjorde hurtigt karriere som general. Hvor han fik sit militære gennembrud gennem sin indsats under Toulons generobring 1793. Han skabte sig en position som mest succesrige general i Frankrig, og igennem sit første felttog viste han sin evne som leder. Her sluttede han fred med Østrig, da han giftede sig med den østrigske Marie Louise fra Habsburg familien.

Det var ved et statskup i efteråret 1799, hvor han udnævnte sig selv til førstekonsul med støtte fra regerings- og militærkredse. Hvorefter han var landets enehersker i Frankrig i 15-16 år.

I 1791 fik Frankrig sin forfatning som et resultat af borgerkrigen. Forfatningen gav borgerne større frihed.

Den franske revolution startede for alvor ved, at den fængslede Marquis de Sade råbte ud til borgerne, at man begyndte at dræbe fangerne i fængslet. Disse rygter spredte sig gennem alle gaderne i Paris, hvor medlemmer af kongens garde mødte op. Modstanderne mødte op med fire kanoner, hvor de havde besluttet sig for at vælte kongen. Dette gjorde det ved at overtage Bastillen, som var startskuddet til borgerkrigen.

Napoleon er en mest omdiskuterede politiske skikkelser. Han bliver enten hyldet som militærgeni og nationalhelt, eller fordømt som magtmenneske og diktator.

Hans styre fik stor betydning også udenfor Frankrig, hvor de revolutionære ideer blev udbredt til de forskellige besatte lande.