Nationalisme - Hvad er nationalisme

Nationalisme: er et sæt af idéer. Nationalisme bygger på forestillingen om, at mennesker har én national identitet, og disse mennesker har ret til egen nationalstat. Nationalisme bruges også til at socialisere nationens borger til at opfatte sig som medlemmer af nationen. Det vil sige, at man opdrager medlemmerne af nationen med nationale værdier, normer og fællesskabsfølelser. Tit i den politiske debat vil for eksempel konservative partier som Dansk Folkeparti benytte nationale symboler og værdier på deres kampagneplakater.

Patriotisme: er et begreb, der henvender til fædrelandet. Patriotisme betyder loyalitet overfor den stat, man nødvendigvis er født ind i, og behøver ikke at være en stat med fælles kulturelle værdier, sprog eller etnicitet.

Chauvinistisk nationalisme: Mange mener, at nationalisme kan være problematisk. Historisk set har chauvinistisk nationalisme medført til krav om udslettelse af individualitet i befolkningen. Hvor man opfatter sin egen nation som værende hævet over andres. Det bedste eksempel på chauvinistisk nationalisme er nazismens Tyskland under 2. Verdenskrig. Nationalisme kan dog også være positivt i form af fædrelandskærlighed, som er en fredelig form.

Banal nationalisme: Når mennesker bevidst eller ubevidst genskaber nationalismen gennem sprog eller symbolbrug. Det kan for eksempel være, når man hepper på sit landshold, bruger Dannebrog til fødselsdage og bruger betegnelsen ”vi”, når man omtaler dansker.

Der findes tre centrale teorier, der hver kommer med sit bud på, hvorfor nationer og nationalisme opstår: den primordialistiske tankegang, etno-symbolisme og moderniseringsteorien.

I den primordialistiske tilgang mener man, at nationen er ældgammel og naturlig. At nationalisme altid har eksisteret. Her opfattes nationen som ældgammel, hvilket blandt andet afspejles igennem en række nationale symboler Med denne tankegang mener man også, at etniske nepotisme hører til menneskets natur, altså at medlemmerne af en gruppe altid vil tilgodese sin egen gruppe frem for andre.

Den primordialistiske tilgang mener, at nationen kommer først. Der var først et territorium, som folk boede på, og derefter kom nationalismen, som er en form for opdragelse af borgerne.

For at argumentere for, at nationen er ældgammel, bruger man historiske nation symboler, der har eksisteret længe. Det kunne være Dannebrogsflaget.

Denne tilgang mener, at befolkningen påvirker den politiske elite. Den politiske elite har ansvaret for, at de skal sætte ord eller tanker på, hvad det vil sige at identificere sig med nationen. Det er altså befolkningen, som identificerer sig nationalt, og den politiske elite som sætter ord og tanker på identifikationen.

Moderniseringsteorien går ud på, at nationen er moderne. Teorien mener, at nationen opstod i forbindelse med industrialisering i 1800-tallet. Med denne tankegang menes der, at nationalismen opstod først og efterfølgende nationen.

Det starter med, at der er følelsen af en samlet befolkning med fælles kultur og værdier, som skaber selve nationen. Nationen er en moderne konstruktion, som opstod i forbindelse med industrialiseringen. Her menes, at man førhen ikke havde en politisk elite. Den politiske elite har ansvaret for at fortælle befolkningen, hvad er det der kendetegner vores nation. Hvilke normer, værdier, kultur, myter, historie og så videre, der er med til at definere nationen.

Statsborgskab er en juridisk status, som giver personen rettigheder og pligter i det pågældende samfund både under nationale og internationale lovgivning. Statsborgerskab giver altså retten til at have rettigheder.

Medborgerskab er et subjektivt begreb. Det handler om en persons identitet, følelser og holdninger. Begrebet henvender sig til, at det er individets selv, der følger sig selv som medborger i en bestemt nation, selvom personen ikke har statsborgerskab. Individet deltager og aktivt i samfundet.

Der skelnes mellem medborgerskab og statsborgerskab. Statsborgerskab er den juridiske status, man har som borger i et land. Det er en mere håndgribelig størrelse end medborgerskab. Beviset på dansk statsborgerskab er det rødbedefarvede pas. Med det danske pas følger en række specifikke borgerrettigheder- og pligter. I Danmark kan man for eksempel ikke stille op eller stemme til folketingsvalget, hvis man ikke har statsborgerskab.

Man har modsat ikke papir på at være en medborger. Medborgerskab er noget mere følelsesbetonet og subjektivt. Der handler om identifikation med det samfund, man lever i og viljen til aktivt at tage del i det.

Du kan føle dig som en medborger uden at have statsborgerskab, og du kan have statsborgerskab uden at føle dig som medborger.