Thit Jensen

Thit Jensen hed Marie Kirstine Dorothea Jensen og var en dansk forfatter og foredragsholder. Hun belyste kvinder stilling i samfundet gennem populære romaner og med stor personlig gennemslagskraft.

Thit Jensen var en af de første danske forfattere til at forstå, hvordan man skulle iscenesætte sig selv for at trænge igennem med sine budskaber. Hendes budskaber handlet blandt andet om ægteskab, erotik, prævention og abort.

Thit Jensen mødte stor modstand i samtid med hende tabubelagte emner såsom ægteskab, erotik, prævention og abort. Hun var dog også med til at flytte holdningen i samfundet.

Thit Jensen voksede op i et dyrlægehjem og med en søskendeflok på tolv, hvor hun var den 4. ældste. Hendes ene bror var Johannes V. Jensen, som også lige som Thit slog igennem med sine kunstneriske evner. Deres liv og forhold blev som voksne modsætningsfyldt.

Hendes virke som forfatter og kvindeforkæmper afspejler sig i hendes forældre. Hvor hun så, hvordan hendes mors krop blev nedbrudt efter de mange fødsler. Det fik stor betydning for Thits opfattelse af moderskabet. Hendes far interesse for spiritisme smittede også af på Thit Jensen, som troede på reinkarnation.

Thit Jensens forfatterskab debuterede med romanen ”To Søstre” i 1903. Hun mødte stor modstand fra alle sider og særligt fra hendes bror Johannes V. Jensen.

Hun blev en efterspurgt foredragsholder med frivilligt moderskab som hovedemne fra 1909. Hun var medstifter af Københavns Husmoderforening i 1917 og hun var sammen med lægen Jonathan Leunbach med til at stifte Foreningen for sexuel Oplysning i 1924.

Johannes Vilhelm Jensen (1873-1950) var en dansk forfatter og modtager af Nobelprisen i litteratur i 1944. Han var en produktiv forfatter af digte, artikler, noveller og romaner.

Johannes V. Jensen skrev omkring 275 digte, hvor en af de mest kendte er Danmarkssangen.

Emnet ægteskabet mellem mand og kvinde kendetegner Thit Jensens forfatterskab. Derudover er hendes forfatterskab også kendetegnet ved kvindesagen, hvor hun mente at kvindekroppen skulle frigøres fra mandens dominans. Kvindens ret var et omdiskuteret emne i de første årtier af 1900-tallet. Selvom danske kvinder fik stemmeret i 1915, var kvinder stadig på mange områder underlagt mænd.

Romanen var Thit Jensens genre. Hvor de første år af hendes forfatterskab bar præg af samtiden, og den senere del af hendes forfatterskab handlede om historiske romaner.

Thit Jensen var en aktiv samfundsdebattør og stor fortaler for kvinders ligeret og brug af prævention. Hvilke førte til stiftelsen af Frivilligt Moderskab og Foreningen for Sexuel Oplysning.

Thit Jensen havde egentlig en meget grundlæggende gammeldags opfattelse, hun var blandt andet modstander af homoseksualitet. Samtidig var hun en fremtrædende debattør og forfatter, som talte for seksuel beskyttelse, kvinders forhold og frivilligt moderskab.

Hun tilsluttede sig også kun delvis det moderne gennembruds kvindefrigørelsesideer. Det vil sige, at hun gerne ville have uddannelse og arbejde, men hun higede også efter kærlighed og moderskab i et traditionelt ægteskab.

Thit Jensen modtog Drachmannlegatet i 1930, Den Kongelige Belønnings medalje i guld i 1949 og Dannebrogordenen i 1954

Thit Jensen blev gift med kunstmaleren Gustav Jéhan Fenger. De blev dog skilt efter seks års ægteskab, da Fenger havde været Thit utro med hendes bedste veninde. Det var en stor sorg for Thit Jensen, som også smittede af på tematikkerne i hendes bøger.

Thit Jensen udgav den skelsættende roman ”Den erotiske hamster” i 1919. Romanen var et opgør med hendes unge ægtemand, kunstneren Gustav Fenger. Bruddet med Gustav Fenger var et resultat af hans utroskab med hendes veninde. Hvorfor Thit Jensens budskab med bogen også blev ”hav aldrig nære veninder”.