Til landmanden: Alt du skal vide om Grøn Trepart

For danske landmænd tegner sig i disse år en af de mest omfattende omstillinger af dansk landbrug i generationer. Med Grøn Trepart — en bred politisk aftale mellem staten, landbrugsorganisationer, natur- og miljøinteresser samt kommuner — introduceres en ambitiøs plan, som sætter kursen mod et grønnere, mere bæredygtigt landbrug. Her er, hvad du som landmand skal vide om aftalen, hvilke muligheder og udfordringer der ligger i den — og hvordan du kan forberede dig.

Grøn Trepart blev indgået i 2024 med det formål at forene natur- og miljøhensyn med en bæredygtig fødevareproduktion. Bag aftalen står regeringen, store landbrugsaktører og brede sammenslutninger som miljø- og naturorganisationer samt kommunerne.
Kernen i aftalen handler om en større arealomlægning: store dele af dyrket landbrugsjord skal omlægges til skov, vådområder eller naturarealer, og der skal træffes skridt for at reducere kvælstofudledning, beskytte drikkevand, fremme biodiversitet — og samtidig sikre at de resterende landbrugsarealer drives bæredygtigt.

– Der er planlagt udtagning af 140.000 hektar lavbundsjorde.
– En stor ambition om at etablere 250.000 hektar ny skov over tid.
– Samtidig skal kvælstofudledningen reduceres markant for at styrke vandmiljø, natur og biodiversitet.
– For at støtte omlægningen er der oprettet en national arealfond på mange milliarder kroner, hvor lodsejere og landmænd kan søge støtte ved omlægning, skovrejsning eller anden naturtilpasning.

For dig som landmand kan Grøn Trepart medføre flere muligheder — både for økonomi, fleksibilitet og for hvordan du driver din bedrift:

Økonomisk støtte og kompensation
Gennem arealfonden og nye støtteordninger kan du få økonomisk kompensation, hvis du omlægger jord, udtager lavbundsjorde eller etablerer skov. Det betyder, at omstilling ikke nødvendigvis behov for en uacceptabel økonomisk nedgang, men kan blive til en bæredygtig investering.

Mulighed for at gentænke drift
For nogle kan det være en mulighed at omlægge dele af bedriften til mere ekstensiv drift, skov, natur eller miljøvenligt landbrug. Det kan betyde lavere produktivitet per hektar — men også lavere driftsomkostninger, mindre miljøpres og bedre langsigtet stabilitet.

Bidrag til natur, vand og klima
Hvis du vælger at deltage aktivt, kan du være med til at forbedre drikkevandskvalitet, begrænse kvælstof- og miljøbelastning, og styrke biodiversitet. Det kan også give dig adgang til nye former for tilskud eller EU-midler via de grønne ordninger.

Mulighed for ændret ejerskab — men med tryghed
Hvis du ejer jord, men måske har lav produktion på den del — kan omlægning være attraktiv. Samtidig er der rammer og støtte fra staten, som gør det muligt at bevare økonomisk bæredygtighed.

Samtidig med mulighederne dukker en række seriøse udfordringer op:

Overgang og ændring af driftsmodel
At omlægge jord – fx lave skov eller natur af lavbundsjorde – kræver planlægning, tålmodighed og ofte reduktion af produktionsareal. Det kan være økonomisk hårdt især i starten. For nogle bedrifter kan det betyde ændret drift eller overgang til en anden type landbrug.

Usikkerhed om kompensation og stabilitet
Selvom der er støtteordninger, er der stadig usikkerhed: Hvad sker der på lang sigt med støtte, regulativer og krav? Markedet kan ændre sig, og regler kan skrues i vejret. Det giver både økonomisk og planlægningsmæssig usikkerhed.

Pres på arbejdspladser og landdistrikter
Nogle landdistrikter og ejendomme risikerer reduktion i arbejdspladser, hvis arealer omlægges eller produktionen reduceres. Det kan have sociale og økonomiske konsekvenser for lokalsamfund hvor landbrug bærer stor del af beskæftigelsen.

Krav om bred afvejning: natur, produktion og miljø
Som landmand kan du stå med spørgsmålet: Hvilke arealer er velegnede til omlægning? Hvilke skal bevares til produktion? Aftalen presser på for lokal planlægning, som kræver tid, dialog med myndigheder, naboer og evt. rådgivere.

1. Sæt dig ind i de lokale planer. Når din kommune og lokale trepart udarbejder deres arealomlægningsplan, vil det have direkte betydning for dine marker. Det er vigtigt at følge processen nøje og være i dialog.

2. Overvej om omlægning eller delvis naturgørelse kan betale sig for dig. Med støtte og kompensation kan det måske blive økonomisk realistisk — især hvis du har lavproduktiv, lavbunds- eller marginaljord.

3. Tal med rådgivere. Der findes rådgivningsfirmaer og eksperter, der hjælper landmænd med vurdering af jordens egnethed — og med at søge tilskud.

4. Vær forberedt på fleksibilitet. Den grønne omstilling kræver, at du er åben for at ændre bedriftens struktur, produktion eller målsætning.

5. Fokus på langsigtet bæredygtighed. Hvis du satser på økologi, natur, skov eller alternative driftstyper, kan dine investeringer blive mere fremtidssikrede — både miljømæssigt og økonomisk.