Tjernobyl – historiens største atomkatastrofe

Tjernobyl er kendt for den skæbnesvanger atomulykke som skete lørdag den 26. april kl. 01:24 1986. Atomulykken skete på Tjernobyl-atomkraftværket i Ukraine.

Tjernobyl
Det radioaktive og forladte Tjernobyl.

Hvad er Tjernobyl

Tjernobyl er både navnet på en by i Ukraine og navnet på et atomkraftværk. Atomkraftværket ligger i byen Pripjat 18 kilometer nordvest for Tjernobyl tæt på den hviderussiske grænse.

Byen Pripjat blev grundlagt som by, hvor alle de mennesker, der arbejdede på at bygge og siden drive det, kunne bo.

Arbejdet på atomkraftværket Tjernobyl startede i 1972. Kraftværkets anlæg bestod af fire atomreaktorer, som kan afgive varme. Derudover bestod den også af generatorer, som kunne skabe elektricitet.

Hvad skete der i Tjernobyl

Dengang ulykken indtraf blev det regnet som den værste i atomkraftens historie. Reaktor nr. 4 eksploderede, og reaktoren var ikke omgivet af en indkapsling. En indkapsling er en solid beton- eller stålindkapsling, som skal fungere som en sidste stopper, hvis noget skulle gå galt i reaktoren. Eksplosionen sendte derfor en sky af radioaktivt materiale ud i atmosfæren.

Det radioaktive materiale drev med vind og nedbør ud over dele af det vestlige Sovjetunion, Europa, Skandinavien og endda helt til det østlige USA.
Særligt store dele af Hviderusland, Rusland og Ukraine blev slemt forurenet.

 Flere hundredtusinder blev evakueret og genhuset.

Hvad var konsekvenser ved Tjernobyl

Atomkraftværkets eksplosion i Tjernobyl udløste mere end fire hundrede gange den radioaktive forurening, der kom af atombomben over Hiroshima.

Man ved ikke nøjagtig, hvor mange der, som følge af eksplosionen er døde. Det forventes at mange af de berørte mennesker ville dø på sigt af kræft, som konsekvens af strålingerne fra eksplosionen.

Ulykken var med til at sætte bekymring og spørgsmålstegn ved Sovjetunionens atomkraftanlæg. Det lagde også en dæmper på udbygning af atomkraft i en årrække.

Atomkraftværket Tjernobyl

Atomkraftværket Tjernobyl ligger ved bygen Pripjat i Ukraine. Anlægget bestod af fire atomreaktorer. Dengang atomkraftværket sprang i luften dækkede dens fire reaktorer en tiendedel af Ukraines elektricitetsbehov.

Der var to reaktorer af samme type under opbygning, men de blev aldrig færdiggjort.

Tjernobyl fakta Hvornår skete Tjernobyl

Tjernobyl skete den 26. april 1986. Kraftværket sprang i luften kl 01:24 om natten.

Reaktorer fire

Reaktorer fire var den reaktorer i Tjernobyl, som sprang. Reaktoren var en letvands kølet grafitmoderereret reaktor. Denne varme, som der blev skabt i reaktoren, blev brugt til at skabe strøm. Strømmen driver så generatorens turbiner, der derved skaber el.

Inden atomulykken dækkede reaktor nummer fire sammen med de tre andre reaktorer en tiendedel af Ukraines elforbrug.
Læs om hele ulykken og årsagen til den minut for minut i Historienets artikel: 
Tjernobyl: Atomragnarok ved reaktor 4

Hvordan stoppede man ulykken ved Tjernobyl

Der blev i timerne efter ulykken pumpede koldt vand ind i reaktoren for at slukke branden og derved stoppe udslippet af radioaktive materialer.
Brandslukningen var dog minimal på grund af de høje temperaturer.

I ugerne efter blev mere end 30 helikopter føjet over den brændende reaktor for at smide bly og sand ned på den. Det skulle være med til at kvæle branden og absorbere den radioaktive stråling. Dette viste sig dog at forværre situationen. Temperaturen steg i reaktoren og derved blev radioaktiv stråling øget. Herefter blev reaktoren kølet med nitrogen. Herefter kom banden under kontrol.

Efter brandslukningen støbte man en 300.000 tons tung betonkonstruktion. Denne betonkonstruktion indesluttede reaktoren helt. Det skulle sikre omgivelserne for radioaktiv stråling de næste mange år. Konstruktionen var dog ikke vurderet til at være god nok.

Derfor begyndte man i 2012 med at bygge et kæmpe metalskjold, der skulle erstatte betonkonstruktionen. Metalskjoldet blev færdig i 2016. Det er blevet bygget til at kunne modstå alt slags vejr og vurderes til at kunne holde i mindst 100 år.

Hvornår kan man bo i Tjernobyl igen

Der kan gå alt fra 20 år til flere hundrede år, før man igen kan bo i Tjernobyl området.

Inde på selve kraftværket vil der først være sikkert at bo om 20.000 år.
Tjernobyk
Det forladte Tjernobyl - her ses en gammelt Pariserhjul.

Hvor mange mennesker døde i Tjernobyl

Der hersker stor uenighed om, hvor mange mennesker der døde i Tjernobyl. Det officielle dødstal fra Sovjetunionen er 31, men flere organisationer vurderer det op til 150.000, som følge af strålingerne.

Der døde to personer under selve eksplosionen.

Der døde 29 brandmænd efter de var blevet udsat for store mængder stråling. De døde af akut strålingssyndrom.

Hvor mange der sidenhen er blevet syge af kræft og døde, er stadig meget omdiskuteret.

Sovjetunionen forsøgte også at hemmeligholde ulykken, hvilket også har medført, at man ikke nøjagtig ved, hvor mange der har hjulpet med oprydningen og herefter er blevet syge eller døde af det.

Hvordan er forholdene ved Tjernobyl i dag

I dag er der i en radius på 40 kilometer rundt om atomkraftværket i eksklusionszone. Her er strålingerne så høje, at man ikke kan, bor der.

Man kan godt opholde sig der i kortere perioder. Men man øger risikoen for at få kræft, hvis man opholder sig for længe der.

Hvilken stråling var der i Tjernobyl

Der blev radioaktive strålinger i Tjernobyl. Flere forskellige radionuklider blev frigivet ved eksplosionen. Der er stor forskel på, hvor farlige de forskellige stoffer fra udslippet var. Det var særligt de første dage at udslippet var størst og farligt.

Hvad er atomkraft

Atomkraft er baseret på spalte atomer, og derved bruge den energi der frigives, når atomet spaltes. Atomkraft omdanner energien fra kernefissionen til elektricitet.

Her ses mærket for atomkraft.
Atomkraft

Atomkraft? Nej Tak

Atomkraft? Nej Tak er et dansk musikalbum. Albummet blev udgivet i 1976 op CBS. Sangene på albummet er sange, som handler om modstanden mod atomkraft. Mange kendte danske bands er med på albummet, som Gnags, Sebastian, Gasolin og Lone Kellermann.

Albummets titel og cover var hentet fra sloganet, som var udviklet af Organisationen til Oplysning om Atomkraft.

Organisationen til Oplysning om Atomkraft

Organisationen til Oplysning om Atomkraft, OOA, var en dansk græsrodsorganisation imod atomkraft. Organisationen blev stiftet den 31. januar 1874. Deres slogan og formål var Atomkraft? – Nej Tak.

OOA nåede en bred befolkning, som tilsluttede sig deres holdninger og krav. Danmark fik ikke atomkraft, men fremmede i stedet vedvarende energi. Det svenske atomkraftværk Barsebäck, som var placeret på den anden side af Øresund, blev lukket.

Da OOA havde opnået sine mål blev organisationen opløst den 31. maj 2000.
Atomkraft? Nej tak
Her ses Atomkraft? Nej Tak logoet på et flag - med den tyske udgave "Atomkraft? Nein Danke".

Chernobyl

Chernobyl er en HBO serie, som baserer sig på atomulykken i Tjernobyl. Craig Mazin er instruktøren bag miniserien. Filmen handler om redningsarbejdet og det politiske magtspil, som følger efter ulykken.

Læs mere og se traileren for filmen på IMDb
.
Serien var med til at give fornyet interesse for atomkatastrofen i Ukraine. Der er strømmet med turister til Tjernobyl for at se stedet, hvor atomulykken fandt sted. I ovenstående klip fra DR kan du se, hvordan turister valfarter til Tjernobyl. I videoen besøger vi også Tjernobyl, hvor vi kan få et indblik i, hvordan byen ser ud i dag.

logo
Leksikongen er en database fyldt med en masse interessante artikler om alt mellem himmel og jord.
Leksikongen har til formål at inspirere og informere om spændende emner indenfor historie, samfund og kultur.
Du kan også læse om nogle af de mest betydningsfulde mennesker igennem historien.

Sitemap
pencil