William Shakespeare

William Shakespeare er formentlig den bedst kendte forfatter i verdenslitteraturen. Shakespeare var en engelsk digter og skuespilforfatter, hvis værker stadig bliver udført i alle kroge af verden.

William Shakespeare
Skuespilforfatteren William Shakespeare (1564-1616)

Hvem var William Shakespeare

William Shakespeare var en engelsk skuespilforfatter, skuespiller og digter. Han bliver i dag anerkendt som den største forfatter på engelsk og verdens største dramatiker.

Hans værker består af 39 skuespil, 154 sonetter, to lange fortællende digte og flere andre værker. Shakespeares skuespil er blevet oversat til utallige sprog, og hans værker er de mest opførte rundt om i verden.

Shakespeare fakta

Født: 1564 I Stratford-upon-Avon, England
Død: 23. april 1616 i Dtratford
Debut: The Two Gentlemen of Verona, ca. 1590
Periode: Middelalderen – reformation og renæssance
Genre: Drama

Shakespeare baggrund

Shakespeare opvoksede i Stratford-upon-Avon i Warwickshire. Han startede sin skuespiller og forfatter karrierer mellem 1585 og 1592 i London, hvor han var medejer af et teaterkompagni, Lord Chamberlain’s Men.

Han skulle af i en alder af 49 år har trukket sig tilbage, hvor han døde 3 år senere.

Der går mange spekulationer omkring Shakespeares privatliv, da der ikke findes meget materiale om ham. Der stilles både spørgsmål til hans seksualitet, religiøse synspunkter og værker.

Shakespeares skuespil

Shakespeares skuespil og mest kendt værker blev skrevet mellem 1589 og 1613. Hans skuespil bestod primært af komedier og krønikespil.

Blandt nogle af hans fornemste værker er hans tragedier, heriblandt Hamlet, Othello, King Lear og Macbeth. I den sidste del af hans karrierer skrev han tragikomedier, hvor han samarbejdede med andre skuespilforfattere.

Lord Chamberlain’s Men

Det var omkring 1594-1595, at William Shakespeare blev skuespiller og en anpartshaver i Lord Chamberlain’s Men. Der kom til at stå for opførelsen af alle hans skuespil.

Truppen Lord Chamberlain’s Men havde den fordel, at de kunne leje sig ind på de permanente teaterbygninger i udkanten af London i stedet for at rejse så meget rundt. De spillede også regelmæssigt ved hoffet.

Truppen skiftede navn til The King’s Men i forbindelse med Jakob 1. Stuart kom på tronen i 1603.

Hvad kendetegner Shakespeares værker

Shakespeares værker er kendetegnet ved et stort og bredt persongalleri. Han havde en nysgerrighed over for magtudøvelsens.

Hans værker skildrer også hans store forståelse for mennesker, hvilket ses i det meget nuanceret persongalleri. Han havde også en evne til at skrive i flere genre og blande dem sammen.

Romeo og Julie

Romeo og Julie, som nok er en af de mest kendte værker af Shakespeare, er et værk fra 1595 om to aristokratiske familier, som er i strid med hinanden.

Værket er kendt for dens fine kærlighedshistorie mellem de to unge mennesker. Romeo og Julie forelsker sig hovedkulds i hinanden, og vil flygte sammen fra deres stridige familie. Hele fortællingen ender tragisk med, at det unge par dør i kærligheden til hinanden.

Hamlet

The Tragedy of Hamlet, Prince of Denmark er et af de mest opførte skuespil af William Shakespeare. Stykket er fra 1603.

Skuespillet hamlet handler om, at prins Hamlet møder sin fars genfærd. Kongen fortæller, at han er myrdet og kræver prinsen tager hans hævn. Kongens morder er Hamlets farbror Claudius, som er blevet giftet med Hamlets mor. Stykket er fyldt med intriger, og det ender med alles død. På nær Hamlets ven og den norske prins, som overtager tronen og genindfører den kosmiske verdensorden.

Shakespeares værker i dag

Shakespeares værker blev op igennem 1900- og 2000-tallet tilpasset og genopdaget af nye bevægelser inden for scenekunsten.

Shakespeares værker er stadig populære i dag, hvor de både bliver studeret, opført og fortolket i forskellige kulturer over hele verden.

Shakespeare efterliv

Shakespeares stykker bliver stadig spillet verden over. I 1623 udgav to af hans skuespillerkolleger ”Folioudgaver”, som er en slags "Shakespeare Samlede Værker". Dette var et stort arbejde, da det bestod i at samle brudstykker fra rollehæfter, manuskripter og skelne piratudgaverne.

Hvad har Shakespeare lavet

Shakespeare lavede digte og skuespil. Han står blandt andet bag værkerne Hamlet, Othello, Romeo og Julie og en Skærsommernatsdrøm.
Se en komplet liste af William Shakespeares udgivelser på lex.dk

Hvad er Shakespeare kendt for

Shakespeare er kendt for hans skuespil, som stadig flere hundrede år efter hans død stadig bliver spillet verden over. Han er stadig den dag i dag anerkendt som den største forfatter på engelsk og verdens største dramatiker. Hvortil han ofte bliver omtalt som Englands nationaldigter.

William Shakespeares liv

Shakespeare tidslinje

En tidslinje over nogle af de vigtigste begivenheder i Shakespeares liv.

Shakespeare født

1564

Shakespeare gifter sig med Anne Hathaway

1582

Shakespeare bliver for første gang omtalt som dramatiker i Greene’s Groates-worth of Wit

1592

Shakespeares første udgivet digt, Venus & Adonis

1593

Shakespeares første udgivet skuespil, Titus Andronicus

1594

Lord Chamberlain’s Men bliver King’s Men

1603

Shakespeare dør

1616

Den første Folio bliver udgivet

1623

logo
Leksikongen er en database fyldt med en masse interessante artikler om alt mellem himmel og jord.
Leksikongen har til formål at inspirere og informere om spændende emner indenfor historie, samfund og kultur.
Du kan også læse om nogle af de mest betydningsfulde mennesker igennem historien.

Sitemap
book