Fake news

Fake news er oversat til dansk falske nyhedshistorier. Det er historier som ligner rigtig journalistik og ægte nyheder, men det er faktuelt forkert.

Fænomenet fake news er ikke nyt, men internettet og de sociale medier har skabt nye platforme og vækstpotentialer for falske nyhedshistorier.

Formålet med fake news at påvirke folk til at tro på noget bestemt eller handle på en bestemt måde. Det har ofte en karakter af strategiske interesser og politiske overbevisninger.

Fake news bliver også brugt kommercielt til at få folk til at købe eller abonnere på bestemte service, ting og ydelser.

Et andet vigtigt formål med fake news at have for øje er satire og humor. Her er formålet med fake news ofte at få folk til at tænke efter eller grine.

Fake news kan både tage form i billeder, tekst, video eller en blanding af disse. Fake news er i dag som oftest digitale, hvorfor de kan spredes hurtigt ud til mange mennesker via de sociale medier.

Indholdet i fake news er som oftest opdigtede historier, falske eller udokumenterede påstande. Det kan også være i form af billedmateriale, tekster, henvisninger og tal, som er manipulerede eller forfalsket.

Fake news har som oftest også et element af sandhed over sig, så den fremstår troværdig.

Selve ordet fake news om falske nyheder blev udbredt i forbindelse med den amerikanske præsidentvalgkamp i 2016. Her brugte Donald Trump det hyppigt om sine politiske modstandere og journalister og medier, når de skrev kritisk om ham og hans politik.

Der har figurerede falske historier lige så længe, som nyhedsmedier har eksisteret. Hvor både politisk propaganda og tabloid sensationsjournalistik minder på mange måder om fake news.

Propagandas formål er få folk til at tro på nogle bestemte overbevisninger, og samtidig så tvivl om politiske modstanderes eller andre modstanders troværdighed.

Sensationshistorier i tabloidpressen er sladder og rygter iblandt rigtige nyheder. Det handler som ofte om kendte personer eller dramatisk kriminalstof.
Fake news er bevidst falske nyheder, hvor de bliver fremstillet som rigtige nyheder, og dermed forstår overbevisende.

En af de store konsekvenser ved fake news er, at de får lov til at leve deres eget liv på internettet. Selvom nyheden er blevet afsløret som fake news, så lever den stadig videre ude på nettet længere efter, at den er blevet afsløret.

Det er svært at afsløre fake news, da det ser troværdig og ægte ud. Det første du skal tjekke er afsenderen af nyheden eller historien, hvad er afsenderens interesse. Her kan der være tale om politiske eller kommercielle interesser.

En anden metode er at sammenholde nyheden med andre mediers lignende nyheder og deres fremlæggelse af medier.

For at tjekke om det er troværdig journalistisk, kan man se om, de er tilmeldt Pressenævnet, der sikrer god presseskik.

En tredje metode er at tjekke kilderne til nyheden, hvem står bag udtalelser, forskning eller lignende. Er der her tale om troværdige forskere eller eksperter, og har de mandat til at udtale som pågældende emne.

Misinformation er ukorrekt eller upræcis information, men her bliver der ikke sagt noget om afsenderens intention om udbredelsen af informationen. Hvorimod disinformation er kendetegnet ved at være bevidst ukorrekt information med den hensigt fra afsenderen. Disinformation formål er derfor at mislede og bedrage modtageren.

Afsendere af fake news er som oftest falske nyhedssite. De producerer her falske nyheder og kan tjene penge på at sælge annoncer på deres sites
Mange af de falske nyheder ligner ægte nyheder, som er lavet af troværdige nyhedsmedier. Man kan også falde over sider, som nærmest har lavet en tro kopi af et eksisterende nyhedssite for at bruge deres troværdighed.

Sociale medier er en voksende kilde til nyheder. Næsten halvdelen af danskerne bruger sociale medier som deres nyhedskanal.

Det har sat gang i diskussionen om, hvad det gør ved vores opfattelser af nyheder og information, når det er vores boble på Facebook, som der styrer det, som vi præsenteret for. Det kan være med til at skabe de såkaldte ekkorum, hvor man kun hører nyheder, der bekræfter ens eget verdensbillede. Man mister derved et nuanceret billede af nyhedsstrømmen.

Google har også meldt sig ind i kampen mod fake news, hvor de vil begrænse muligheden for at tjene penge på de falske nyheder. Det gør de ved at blokere specifikke annoncører.