Præsidenter – USA’s politiske system

Præsident er den gængse titel for et statsoverhoved i en republik. Ordet præsident stammer fra det latinske ord praesideo. Det betyder at sidde foran, at man leder.

En præsident bliver ofte valgt enten gennem direkte valg eller indirekte valg. Indirekte valg kan ske gennem parlamentet, en valgkomité eller diverse andre valgmetoder.

Det sker også at diktatorer selv udnævner sig som præsidenter.

USA er en demokratisk forfatningsmæssig føderal republik. Præsidenten, kongressen og retsvæsenet deler beføjelser forbeholdt den nationale regering.

USA’s politiske system har siden midten af 1800-tallet fungeret som et topartisystem. Det politiske system i USA er dog officielt defineret som et flerpartisystem.

USA’s forfatning eller Constitution of the United States of America er de grundlæggende regler og love, som fastsætter Amerikas Forenede Starter organisering og styreform.

Constitution of the United States of America blev lavet 17. September 17. september 1787 og ratificeret 21. juni 1788.

Forfatningen er den korteste og næstældste, stadig gældende, forfatning i verden. USA’s forfatning er kun overgået af San Marinos forfatning, der kan tilbagedateres til 1600.

USA’s forfatning er grundlag og udgangspunkt for al lovgivning og myndighedsudøvelse på føderalt niveau i USA.

Hver enkelt delstat i USA har også deres egen forfatning. Det er en forfatning, som gælder på delstats niveau.

Indsættelsen af USA’s præsident sker ved begyndelsen af en ny periode for en amerikansk præsident.

I USA’s forfatning er det fastslået, at præsidenten skal aflægge følgende ed, før han eller hun kan overtage det amerikanske embede:

Edsaflæggelsen sker ved middagstid på præsidentens indsættelsesdag ved United States Capitol i Washington DC. Præsidenten aflægger normalt sin ed over for USA’s højest retspræsident.

Den første amerikanske præsident, George Washington, blev indsat 30. april 1789 i New York. I 1801 blev Thomas Jefferson, som den første præsident nogensinde taget i ed som præsident i Washington DC. Washington DC blev officielt hovedstad i USA det år.

I 1933 blev indsættelsesdagen ændret fra 4. marts til middag den 20. januar. Franklin D. Roosevelt var den første, som blev taget i ed den 20. januar under hans anden periode i 1937.

Det Demokratiske Parti eller Demokraterne er det ene af de to store poliske partier i USA. Det andet parti er det republikanske parti.

Demokraterne under sit nuværende navn blev dannet under Andrew Jackson i 1820’erne. Partiets rødder kan spores tilbage til Thomas Jefferson og det Demokratisk-republikanske parti.

Det Demokratiske Parti er det næstældste politiske parti i verden, det er kun overgået af Storbritanniens Konservative.

Demokraterne har siden 1896 været det mest venstreorienterede og liberale parti af de to store partier.

Franklin D. Roosevelts arbejderklassevenlige, aktivistiske filosofi har dannet udgangspunktet for store dele af demokraternes dagsorden siden 1933.

Den nuværende præsident i 2021 er Joe Biden, som er en demokratisk præsident.

Det Republikanske Parti også kaldet Republikanerne er USA’s konservative parti. Republikanerne er en af de to største politiske partier i USA. Det Demokratiske Parti er det andet.

Tilsammen udgør de to partier, det som kaldes et topartisystem, selvom USA officielt har et flerpartisystem.

Det Republikanske Parti består flere interne grupperinger og retninger. Partiet er dog primært karakteriseret ved at støtte republikanisme, amerikanske traditioner, begrænset statskontrol/-styring, kristne værdier, virksomhedsvenlig politik, fuldkommen individualisme, stærkt nationalt forsvar, frihandel og anti-kommunisme.

Republikanerne støtter lavere skatter, fri markedskapitalisme, øget militærforbrug, sikring af våbenrettigheder og restriktioner på immigration, abort og fagforeninger.

USA har et præsidentielt system, hvor Danmark har et parlamentarisk system. I Danmark stemmer vælgerne ved et folketingsvalg på de kandidater, som der er opstillet i de forskellige partier. Statsministeren i Danmark findes først efter valget.

Hvorimod i USA stemmer vælgerne på, hvem de vil have som præsident. Så selvom den amerikanske præsident er i mindretal i forhold til Kongressen, skal han ikke gå af. Valgperioderne er faste i USA, og præsidenten kan ikke opløse Kongressen eller udskrive et nyt valg.

Den første amerikanske forfatning var for de tretten amerikanske kolonier. De løsrev sig fra Storbritannien under Uafhængighedskrigen og blev til Amerikas Forenede Stater.

Konføderationsartiklerne havde ikke nogen udøvende magt, den havde en lovgivende forsamling med repræsentanter for de enkelte stater.

Repræsentanter fra de fleste starter mødtes i Philadelphia i 1787 for at revidere forfatningen. Det endte med en helt ny forfatning. Der var mange, som der argumenteret for nødvendigheden af en udøvende magt. Repræsentanterne var dog ikke helt enige om, at denne skulle samles i en person. Det endte dog med, at de fleste stater stemte for forslaget om en person, som borgerne skulle stamme på.

De repræsenteret repræsentanter blev enige om titlen ”præsident”, og denne skulle vælges ved valg hvert fjerde år. Personen, som der fik næstflest stemmer, ville blive taget i ed som vicepræsident. De to embeder er den dag i dag stadig de eneste politiske embeder ud af de mange tusinde, som besættes ved en national afstemning.

Den første Amerikanske præsident var George Washington (1732-1799). George Washington blev enstemmigt valgt til den første præsident i 1789. Han besad præsidentposten fra 30. april 1789 til den 4. marts 1797.

George Washington aflagde ed som præsident til New Yorks kansler, Robert. R. Livingston den 30. april 1789. Washington er den eneste præsident, som ikke har boet i Det Hvide Hus i Washington D.C. Det Hvide Hus blev først færdig efter hans død. Washingtong var samtidig også den eneste præsident, som har aflagt ed i New York.

John Adams var den første vicepræsident

Franklin Delano Roosevelt (1882-1945) er den præsident, som har siddet længst i USA. Han blev valgt til USA’s præsident fire gange. Roosevelt var præsident fra 1933 til 1945, og derfor den eneste præsident, som har siddet i mere end to perioder.

Franklin Roosevelt også omtalt FDR var amerikansk præsident under 2. verdenskrig. Roosevelt spillede en central rolle i det 20. århundrede i perioden fra Depressionen til 2. Verdenskrig.

Roosevelt havde et svigtende helbred, det var ikke kendt af offentligheden. Det kom derfor som et chok for USA og hele verden, da Roosevelt pludselig døde af en kraftig hjerneblødning. 

Roosevelt havde været præsident i over tolv år, og den længst siddende præsident nogensinde. Han havde ledt USA gennem nogle af landets største kriser frem til sejren over Nazityskland og med sejren over Japan i sigte.

Theodore Roosevelt er den hidtil yngste præsident, som USA’s har haft. Roosevelt var 42 år, da han blev præsident efter mordet på præsident William McKinley i 1901. Roosevelt var vicepræsident, da McKinley blev dræbt.

Der er et forfatningskrav om, at man skal være mindst 35 år før, man kan blive præsident i USA.

John F. Kennedy er derimod den yngste præsident, som er blevet valgt til embedet. Kennedy svor præsidenteden i 1961 i en alder af 43 år. Læs mere om præsident Kennedy og hans liv i artiklen: John F. Kennedy (1917-1963) – Mordet på Kennedy. 

En præsident kan genvælges én gang. En person kan stille op til USA’s præsidentvalg to gange. 

Derudover må en præsident samlet set være på magten i 10 år. Det kan lade sige gøre, da en præsident må side op til en halv periode inden, man bliver valgt første gang.

Man kan blive indstillet til præsident midt i periode, hvis den tidligere præsident har været nødt til at gå af før tid.

Præsidenten og vicepræsidenten i USA bliver valgt på en fælles kandidatliste under præsidentvalget.

Der har igennem tiden været 32 attentatforsøg på 20 præsidenter i USA. Fire præsidenter er blevet dræb. To præsidenters død er stadig et mysterium.

Bill Clinton og Barack Obama er blevet udsat for attentatforsøg hele fire gange, det er flest af alle.

Historikere har længe diskuteret om, præsident Zachary Taylor blev myrdet. Han døde den 9. juli 1850 efter flere dages smerter som følge af madforgiftning.

Abraham Lincoln blev udsat for et attentat både i 1861 og 1864. den 14. april 1865 bliver Lincoln skudt af sydstatsmanden John Wilkes Booth i Ford Theatre, Washington. Lincoln dør dagen efter.

Den 2. juli 1881 blev præsident James A. Garfield skudt af advokat og forfatter Charles J. Guiteau på ’Baltimore and Patomac Railroad Station’ i Washington. Der går 11 uger før Garfield dør.

Præsident McKinley dør ved et attentat den 14. september 1901. Leon Frank Czolgosz affyrer to skud mod McKinley den 6. september. McKinley dør af koldbrand i sårene otte dage senere

Præsident Warren G. Hardings død er stadig i dag et mysterium. Hardings døde den 2. august 1923, hvorefter hans kone nægtede at lade Harding obducere. Der er mange teorier om, hvad der var årsag til præsident Hardings død på et hotel i San Francisco.

En af de mest kendte præsidentmord er mordet på præsident John F. Kennedy. Kennedy blev skudt den 22. november 1953 i Dallas, Texas. Attentatet finder sted, mens Kennedy bliver kørt rundt i byen i en kortege.

Læs hele oversigten over alle de 32 attentatforsøg mod amerikanske præsidenter i Berlingske artikel.

Det Hvide Hus ligger i det nordvestlige Washington D.C på adressen 1600 Pennsylvania Avenue. Det Hvide Hus er USA’s præsidents embedsbolig. George Washington og byplanlæggeren Pierre L’Enfant valgte stedet sammen for Det

Hvide Hus. Huset blev besluttet bygget i 1790, og den første sten blev lagt i 1792.
I 1800 boede der for første gang en præsident i huset. Det Hvide Hus og Washington D.C. brændte ned i 1814 under den britisk-amerikanske krig, 1812-krigen. Det var kun ydervæggene som stod tilbage, hvorefter huset blev genopbygget.

En stor del af bygningsværket ”Det Hvide Hus” er i dag under jorden.

vI Danmark bruger vi ikke titlen præsident. Den nuværende (2021) statsminister er Mette Frederiksen fra Socialdemokratiet.

Mette Frederiksen blev statsminister den 27. juni 2019.´

Det danske embede blev oprettet under enevælden med udnævnelsen af lensgreve Frederik Ahlefeldt til storkansler tilbage i 1676.
Hvilke opgaver har en præsident?