Halloween - historien bag

Halloween er aftenen den 31. oktober, som bliver fejret i mange lande med, at børn klæder sig ud og går fra hus til hus og tigge om slik. Det er særligt en amerikansk helligdag.

Oprindeligt er halloween en keltisk tradition, hvor man fejrede sommerens og høsten afslutning med en fest den 31. oktober, som var aftenen før den kristne højtid allehelgensdag.

Halloween er en del af de førkristne irske kelteres tradition, som handler om uhygge og død og markerer kelternes nytårsfest Samhain. En højtid, som både fejrer høstens afslutning og begyndelsen på et nyt år.

I 800-tallet, da allehelgen blev gjort til en kirkelig højtid, så blev Samhain til allehelgensaften, som på skotsk er All Hallows Eve.

Mange af traditionerne fra den oprindelige keltiske nytårsfest forsatte og flyttede med irske og skotske indvandrere til Amerika i 1800-tallet.

Halloween fejres den 31. oktober, som er datoen for de irske og engelske kelteres nytår. Det er en tradition, som er forbundet med masser af overtro. En tradition, som vi kan spore helt tilbage til før vores tidsregning.

Kelterne mente, at det var dagen, hvor de døde genopstod fra deres grav og hjemsøgte de levende. Det er derfor, at man klæder sig uhyggeligt ud, så man ligner de døde og derved narre dem.

Halloween stammer derfor fra en gammel kelternes tradition.

Halloween kom til USA i 1800-tallet i forbindelse med, at der kom indvandrere fra Ireland og Skotland. I USA fejres Halloween med masser af farvede lamper, udhulede græskar, udklædning, fyrværkeri og forskrækkelser.

Det var først i slutningen af 1990’erne, at den amerikanske Halloween nåede til Danmark med udklædning, udhulede græskar og trick and treat. Siden er det kun voksede sig større, hvor v iser Halloween i fjernsynet, butikker, hjem og den store udsmykning i Tivoli med mange tusinde græskar.

Hver år fejrer man Halloween den 31. oktober, hvor man klæder sig ud og børnene går fra dør til dør og siger ”trick or treat” – ballade eller slik.

Udskåret græskar er en af de mest kendte og ikoniske Halloween traditioner. De orange græskar bliver udskåret med skræmmende ansigter og brugt som lygter.

Oprindeligt var det udskæring af roer. Formålet med de skrækindjagende lygter var at holde de dødes spøgelser væk.

Roerne blev til græskar, da de første pilgrimme kom til Amerika. Der fandtes nemlig ikke roer i Amerika, og det blev derfor i stedet de orange græskar, som blev lavet til lygter. I dag står de orange udskåret græskar som et symbol på Halloween.

Traditionen med trick og treat startede i 1930’erne i USA, hvor man i starten kunne være heldig at få søde sager, frugt, nødder og småmønter. Fra omkring 1950’erne begyndte der at blive produceret Halloween-slik og fra 1970’erne var det indpakket Halloweenslik det eneste, man gav de udklædte børn.

Trick or treat traditionen er først for alvor slået igennem i Danmark indenfor de senere år.

Halloween er ikke en kristen tradition, da den er meget ældre end kristendommen. Halloween var oprindelige de gamle keltere i England store nytårsfest, Samhein. Samhein er natten mellem den 31. oktober og den 1. november, natten, hvor dødsrigets porte står åbne og de døde kan vende tilbage til de levendes verden for at skræmme eller gøre regnskabet op.

Sidenhen er Halloween eller nærmere Allehelgensaften blevet en kirkelig tradition, hvor man mindes de døde. Men mange af de traditioner, som vi forbinder med Halloween stammer fra kelterne.

Allehelgen er en kristen tradition, som altid ligger den første søndag i november. Det er en dag, hvor man mindes de døde.

I den katolske kirke fejres allegens med sjælemesser og bøn for de afdøde, som hjælper dem, som er havnet i skærsilden.

I dag markeres allehelgensdag mange steder med at tænde et lys for at mindes de døde. I mange kirker oplæses også de navne, som er døde i sognet i det forgange år.

Allehelgensaften fejres den 31. oktober, som ifølge folketroen er den aften, hvor hekse, genfærd og andre mørke magter er løse for at vanære de helgener, der festligholdes på allehelgensdag.

Allehelgensdag blev indført som helligdag i den katolske kirke omkring pr 610. Allehelgensdag var den 1. november, og her blev alle martyrer af kirken mindes. I år 998 blev alle sjæles dag indført, hvor man kunne bede for at tiden i skærsilden ikke blev for lang.

Disse to dage blev lagt sammen i Danmark efter reformationen. Christian den 7. flyttede allehelgensdag til at være den første søndag i november ved helligdagsreformen af 1770.

I dag fejrer de fleste danskere allehelgen i form af den amerikanske Halloween.