Reformationen - Den danske reformation 1520-1539

Reformationen brød for alvor ud i Wittenberg i Tyskland, hvor den tyske munk Martin Luther i 1517 rejste en stor kritik af den katolske kirke med sine 95 teser.

Man regner tidsmæssige med, at reformationen afsluttede med den westfalske fred i 1648. Den westfalske fred skabte fred efter trediveårskrigen, der var en krig mellem protestanter og katolikker inden for det Tysk-romerske rige.

Reformationen årstal var fra 1517 til 1648.

Reformationens centrum var universitet i den tyske by Wittenberg, hvor Luther boede og underviste. Det var herfra troen spredte sig videre til det øvrige Nordeuropa, herunder også Danmark.

Den egentlige luthersk inspirerede reformationsbevægelse kom først til Slesvig-Holsten og bevægede sig derfra hurtigt til Viborg, Malmø og Fyn.

Allerede i 1526 var statsmagten blevet påvirket af bevægelsen. Kongen og rigsrådet besluttede det år, at paven ikke længere skulle godkende valget af biskoppen. Derfor blev forbindelsen med Rom i realiteten brudt allerede i 1526.

Martin Luthers enkelte kritik elemeter af kirken var ikke noget nyt. De havde allerede været fremført i lidt andre former. Der havde i århundrederne før den lutherske reformation været en række reformbevægelser og -forsøg internt i kirken. Der havde været forsøg på at gøre op med indblanding i magtpolitiske forhold, hvor der var stor kritik af kirkens hierarkiske struktur og dens rigdom.

Den samtidig voksende befolkningstal og samfundsøkonomiske forandringer i Europa førte til uro og krav om sociale forbedringer fra byernes borgere og fra bønderne.

Opgøret startede som et internt kirkelig oprør, der rettede sig mod den katolske kirkes afladshandel. Afladshandlen indebar, at man gennem en økonomisk ydelse til kirken kunne betale sig til et kortere ophold i skærsilden. Skærsilden opfattes som det, man skulle igennem før, man kom op i Himmeriget.

Reformationen sikrede dermed afskaffelsen af afladshandlen som religiøs praksis og skærsilden som teologisk begreb afskaffet.

Reformationen endte med et brud med den katolske kirke og dannelsen af nye protestantisk kirke. Kirken byggede på den tyske reformator Martin Luthers teologi.

Kirken og samfundet var nu ikke længere bundet til paven i Rom.

Reformationen førte også til en lang række samfundsændringer. Hvor nogle skete med det samme og andre først efter længere tid.

Den endelige reformation af Danmark skete ved en kongelig beslutning i 1536.

Reformationen årstal i Danmark var fra ca. 1520 til 1539. Reformationen blev officielt indført i Danmark med recessen af 30. oktober 1536 efter en længere periode med politisk og kirkelig uro.

Den danske reformation udviklede sig i flere niveauer og hastigheder. I begyndelsen blev reformationen ikke altid kaldt luthersk. Bevægelsen blev i stedet kaldt evangelisk, fordi Luther lagde vægt på forkyndelsen af evangeliet.

Allerede kong Christian 2. indførte love, der var præget af tidens reformtanker, som var med til at begrænse kirkens magt. Disse love var med til, at Christian 2. i 1523 blev afsat som dansk konge og måtte flygte ud af landet. Christian 2. mødte Luther og tilsluttede sig lutherdommen. Reformationen var derfor undervejs selvom det ikke var Christian 2., der stod bag den endelig reformation af Danmark.

Reformationen af Danmark skete både ved, at folk tilsluttede sig de nye prædikanter, og da kongen gjorde lutherdommen til den eneste tilladte religion.

I Haderslev blev der i 1526 oprettet evangeliske præsteskoler. Det skete også i Viborg, hvor Hans Tausen (1404-1561) i årene forinden var begyndt at prædike luthersk. Det gjorde han, selvom han stadig var munk.

Tausen havde forladt klostret, hvilket betød, at han ikke kunne fortsætte med at prædike i kirken. Han fortsatte dog med at prædike i det fri.

I 1530 gennemførte Viborg en fuldstændig luthersk reform af byens gudtjenester. Man rev herefter 12 af byen kirker ned. Hvor de fleste af kirkerne havde været knyttet til katolske klostre. Da munkene enten frivilligt eller tvunget havde forladt klostrene, så var mange af kirkerne blevet overflødige.

Hans Tausen blev født i 1494 i Birkende ved Langeskov på Østfyn. Han døde den 11. november 1561 i Ribe. Hans Tausen var en dansk gejstlig og reformator, senere en biskop i Ribe. Han oversatte Biblen til dansk og er kendt som ”den danske Luther”.

I 1525 vendte Hans Tausen tilbage til Danmark efter, at han havde gået på universitet i Wittenberg. Hans Tausen kendes først fra sin optræden i Viborg johanniterkloster, hvor han skulle forelæse for munkene. Da det viste sig, at han en evangelisk og reformatorisk lære, udstødes han – efter eget udsagn – af klostret og ordenen.

Tausen prædiker i forskellige kirker i Viborg og fik efterhånden mange tilhængere blandt byens borgere.

Da reformationen i Viborg var gennemført i 1529, blev Hans Tausen af kongen kaldt til København, Tausen prædikerede her i Nikolaj Kirke.

Hans Tausen døde i 1561 og er begravet i Ribe Domkirke. Tausen er begravet lige ud for den daværende placering af prædikestolen. Symbolikken i denne plads har været den betydning for reformationen, Tausen fik igennem sine prædikener.

Reformationen fik en stor betydning for kristendommen i Danmark. Reformationen betød et brud i den vesterlandske kirke, og begyndelsen til etableringen af både den lutherske og reformerte kirke samt døberbevægelsen.

Der er ingen tvivl om at reformationen havde store konsekvenser. Der skete en radikal omlægning af kirkens økonomi, som blev stadfæstet i recessen fra 1536. Der skulle stadig betales tiende, men ikke længere til kirken. Det var kongen som skulle stå for inddrivelsen. Indtægterne skulle så ifølge recessen i lighed med tidligere deles i tre dele: én til aflønning af præster, én til vedligeholdelse af sognekirkerene, og én til kongen.

Den nye ordning for kirken sendte man til godkendelse hos Luther i Wittenberg. I 1537 rejste Johannes Bugenhagen, som var en del af inderkredsen omkring Luther til Danmark. Bugenhagen skulle være med til at hjælpe kongen med at indføre en ny luthersk kirkeordning.

I 1537 blev Christian 3. kronet som luthersk konge af Johannes Bugenhagen. Kroningen skete også uden om den katolske kirkes medvirken. Danmark blev derfor det første eksempel på et helt kongerige, som var samlet over den lutherske tro.

Martin Luther var en tysk teolog og reformator, og den helt centrale skikkelse i bruddet med den romersk-katolske kirke. Det resulterede i den evangelisk-lutherske kirkeretning. Bruddet kaldes Reformationen.

Luther læste ud fra Bibelen, at mennesket ikke kan frelse sig fra sine egne gerninger, men alene guds nåde kan frelse.

Martin Luther kritiserede i 1517 med skarpe vendinger afladshandlen i sine ”95 teser”.

Den nye ordning for kirken sendte man til godkendelse hos Luther i Wittenberg. I 1537 rejste Johannes Bugenhagen, som var en del af inderkredsen omkring Luther til Danmark. Bugenhagen skulle være med til at hjælpe kongen med at indføre en ny luthersk kirkeordning.

I 1537 blev Christian 3. kronet som luthersk konge af Johannes Bugenhagen. Kroningen skete også uden om den katolske kirkes medvirken. Danmark blev derfor det første eksempel på et helt kongerige, som var samlet over den lutherske tro.

Der fandt mange ændringer sted inden for det kirkelige område, hvor én kirke blev til mange kirker.

I 2017 blev 500-året for Reformationen markerede. Mange strømninger i eftertiden har bygget videre på reformationen.