Sankthans en kirkelig fest
Sankthans blev gjort til en kirkelig fest i 400-tallet, hvor man tolket lyset fra bålet som symbol på Johannes, som udpegede Kristus i en verden af mørke. Hvor de hedenske bål blev en velsignet af kirke til ære for Johannes Døberen.
Indtil Helligdagsreformen af 1770 var Sankthansaften en helligdag i Danmark.
Ritualer ved Sankthans
Sankthans og midsommer er altid blevet fejret med sang og druk, især omkring helligkilderne. Sankthans har altid været forbundet med mange ritualer. Man har hængt en rønnegren over døren for at beskytte mod hekse.
Ifølge nogle folketroen kunne forelskede piger hænge to sankthansurter op under loftsbjælken og derved se fremtiden. Hvis de to planter voksede fra hinanden, var forelskelsen ikke gengældt. Hvis de to planter derimod voksede mod hinanden, så havde de en lys fremtid foran sig.
Man sagde, at helligkildernes magiske helbredelseskraft var stærkest ved Sankthans, hvorfor folk valfartede til dem. Ifølge folketroen var aften ladet med en særlig kraft, hvor man mente, at lægeurterne, man indsamlede sankthansnat var mere kraftfulde.
Sankthans heks
Fra begyndelsen af 1920’erne begyndte man at placere en figur, som ligner en heks på bålet. Heksene flyver så til kendte heksebjerge som Bloksbjerg, Hekkenfeldt og Lyderhorn.
Lær mere om hekseHvorfor hedder det Sankt Hans
Det hedder Sankt Hans efter Johannes Døberen, hvis blev født et halvt år før Jesus, som er den 24. juni. I nordisk tradition afholdes højtider aftener før dagen, ligesom vi fejrer juleaften dagen før juledag.
Hvor fejrer man Sankthans
Sankthans fejres primært i Norden og de balitiske lande, hvor de lyse nætter giver de optimale betingelser for det. Det bliver dog også fejret nogen steder i England, Irland, Tyskland, Spanien, Polen, Rusland og Frankrig.
Midsommervisen
Midsommervisen er skrevet af Holger Drachmann i 1885. Mange kender i dag sangen fra Shu-bi-dua udgaven fra 1980.
Midsommervisen bliver sunget rundt om til mange Sankthansaftner.