Hekse - Hekse i Danmark og heksejagten

Hekse er som ofte kvinder, som der tillægges magiske evner. Hekse går helt tilbage til Stenalderen, afhængig af tid og sted op igennem historien har heksetroen været forskelligt udformet.

Hekse er op igennem historien blevet beskyldt for at stå i ledtog med djævelen. De er blevet beskyldt for at dræbe børn, kannibalisme, ondsindede forbandelser og for at forføre mænd.

Efter reformationen blev der indledt en stor heksejagt i hele Europa, hvor mange kvinder blev brændt på bålet, da de var anklaget for at være hekse. Der var en stor frygt for hekse og overtro, denne frygt var ikke så udbredt i Danmark, men der blev alligevel brændt over 1.000 hekse i Danmark – hvor de fleste blev dømt under kong Christian d. 4.

Mange primitive samfund har deres egne troldmænd og koner, hvor de mentes at kunne forårsage regn og forebygge sygdomme og barnløshed.

I dag møder vi ofte hekse i en gruppe spirituelle, der arbejder med selvudvikling, intuition, magi, tarokkort, urter og krystaller.

Hekser bliver som ofte beskrevet som en gamle dame med kost, spids hage og krum og vortet næse i eventyr. Hvor de er ledsaget af en sort kat, iklædt sorte pjalter og hun kan flyve på sin kost.

Vi møder hekse i alt fra fortællinger om kampen mellem det gode og onde i alt fra oldtidens legender og folkeeventyr til moderne gysere og computerspil.

Hekseforfølgelsen var præget af store kirkelige konflikter. Danmark blev katolsk i år 948, og i 1231 blev Inkvisitionen oprettet som en paveligdomstol, som skulle forfølge folk, det ikke bekendte sig til Gud og pavestyret i Rom.

Kirken forbød folk at tro på hekse frem til 1200-tallet, hvorefter præsteskabet meget overraskende erklærede, at der alligevel fandtes hekse.

I 1300-tallet fik katolicismen en dominerende magt i Europa, hvor det blev muligt at lave en systematisk forfølgelse af kætter. Her mente man at hekseri var djævlens værk, hvor dæmonerne forvandlede sig til en kvindeskikkelse.

Heksehammeren blev udgivet i 1486, som er heksehistoriens hovedværker og middelalderens skrift til at retsforfølgelse, domfældelse og henrettelse af hekse. Inkvisitionen kom aldrig til Danmark, men fik stor betydning alligevel og påvirkede lovgivningen under Reformationen.

Hekseforfølgelsen har forgået i hele Europa, men tidspunkterne for hekseforfølgelserne er forskudt. De første hekseforfølgelser skete i Frankrig i år 1264. i de næste århundrede spredtes angsten for den sorte magi, og dette prægede Europa helt op til begyndelsen af det 18. århundrede.

De skandinaviske landes hekseforfølgelse startede først i forbindelse med Reformationen i det 14. og 15. århundrede.

Heksejagten skete efter reformationen rundt om i Europa. De fleste forfølgelser fandt sted i det nordlige Europa. Det var ofte gamle, ensomme eller udstødte kvinder, som blev anklaget for hekseri, men det skete også mænd og børn blev anklaget og henrettet for hekseri.

Martin Luther lærte, at alt som skete for det enkelt menneske, det havde Gud forudset. Og hvis Gud ikke stod bag, så var det djævelens værk.

Vandprøven var den såkaldte hekseprøve, som blev brugt i 1500-og 1600-tallet. Her blev vandet sammenlignet med Guds hellige dåbsvand. Den mistænkte heks blev bundet med reb om livet og smidt i vandet. Hvis hun sank, var det et tegn på uskyld.

De fleste flød op, som var et tegn på, at de var skyldige.

En anden hekseprøve er tåreprøven, hvor man havde en ide om, at hekse ikke var i stand til at græde under totur. Så hvis den anklagede, ikke fældede en eneste tåre under tåre, så var den anklagede en heks.

Vægtprøven var en tredje form for hekseprøve. Her bliver kvinden vejet, og hvis hun vejer mindre end gennemsnittet, antog man, at hun var en heks. Fordi en heks måtte være let for at kunne flyve.

En fjerde hekseprøve var stikprøven, her antog man, at der var et djævelsk mærk på kroppen. Dette mærke var følelsesløst, og toturen gik derfor ud på at finde denne plet.

Det var næsten umuligt for en anklaget at blive frikendt, de fandt altid en måde at anklage kvinden for hekseri på.

Dem som blev anklaget for at være hekse under udbredelsen af kristendommen blev brændt på bål. Der forgik flere tusindvis hekseafbrændinger. Heksene blev brændt på bål, da kirken mente, at det onde på den måde gik op i røg.

Døden ved brænding var en smertefuld død. Heksen blev enten bundet til en bål, hvor der blev bygget et bål rundt om eller bundet til en stige, hvorefter heksen blev væltet ind i bålet.

Det var kun de fornemme folk, som blev hængt eller halshugget, inden de blev brændt.

Tegnene for, at man var blevet forhekset var, at man var ramt af voldsomt uheld eller alvorlig sygdom uden påviselige årsager. Man benyttede amuletter og forskellige ritualer til at beskytte sig mod hekse.

Heksejagten i Danmark kom med reformationen. Befolkningen spillede en stor rolle i hekseforfølgelsen, hvor de var med til at udpege hekse. Når husdyr var syge, mælken blev sur eller når høsten slog fejl, så var det landsbyens særling eller den forhadte nabokone.

I Danmark blev de anklagede hekse stillet til ansvar i deres eget område. Valdemar Sejrs Jyske Lov sagde, at mindst én af dem, der havde fremført hekseanklagen, skulle lægge sin hånd på den anklagedes hoved og beskylde hende for at være en troldkvinde.

Heksejagten i Danmark anslås til medført mellem 1.000 og 2.00 henrettelser. Den første kendte heks i Danmark blev dømt til bålet i Stege i 1540.

Den officielle sidste dømte heks i Danmark var Anne Palles, som blev henrettet den 4. april 1693. der er dog skete flere lynchninger af hekse i Danmark helt op i 1800-tallet.

Hvor den sidste hekseproces i Danmark fandt sted på Ærø i 1936.

Hekse religion eller heksetro udspringer af de hedenske folkeslags naturreligioner. Her var præsterne magikere, indviede medicinmænd og åndemanere.

Heksetro er meget gammelt, og heksekunsten forbydes i 2. Mosebog. Hvor der står, at ”en troldkvinde må du ikke lade blive i live”.

Anne Palle er en af de mest kendte hekse i Danmark, hun var samtidig også Danmarks sidste retslige brændte heks.

Hun blev anklaget for en lang række ting såsom at forhekse kvæg, dræbt en anden kvinde med trolddom og ødelagt en bymands høst, som hævn for at hendes søn var blevet taget til soldat.

Kong Christian den femte benådede Anne, hvor hun slap for at blive brændt levende, men hvorimod hun blev halshugget først.

Jeanne d’Arc er en fransk nationalheltinde, som i 1920 blev udråbt til Helgen. I årene 1200-1500 var Frankrig og England konstant i konflikt med hinanden. Jeanne d’Arc levede i senmiddelalderen under Hundredeårskrigen (1337-1453). Jeanne d’Arc mente at have kontakt til diverse helgener og erklærede, at hun var udsendt af Gud til at hjælpe Frankrig med at bekæmpe England.

Den franske kronprins, Charles den Syvende, overdrag hende hær. Krigslykken vendte til fordel for franskmændene, men Jeanne d’Arc og hendes hær overmodig og tabte slaget i Compiégne. Jeanne d’Arc blev taget til fange og udleverede til englænderne. Hun blev dømt skyldig i kætteri og brændt på bålet i Rouen som kun 19-årig.

Sankt Hans-aften er den 23. juni, som er en gammel skik, hvor vi fejrer midsommer. Dette har danskerne gjort siden de tilbad guderne Odin og Thor.

Afbrænding af heksedukker på bålet er en meget ny skik. Det er et ritual, som kom til Danmark fra Tyskland i 1920’erne og 30’erne.

Højtiden Sankt Hans har navn efter Johannes Døberen, som blev født et halvt år før Jesus den 24. juni. I nordisk tradition afholdes højtider aftenen før dagen, det vil sige, at sankthansaften fejres den 23. juni.

Der sker stadig den dag i heksejagt rundt om i verden, og særligt i Afrika. Her tror man på magi, og frygten for hekse er stor i mange samfund.