Store Bededag - Hvorfor spiser vi hveder

Store Bededag er en officiel dansk helligdag, og Store Bededag falder altid på den fjerde fredag efter påske. Det vil sige tre uger før pinse.

Bededag var oprindeligt en af mange helligdage i løbet af året, hvor den var tilegnet bod og faste.

Historien bag Store Bededag er, at den oprindeligt var en del af mange mindre helligdage, som var tilegnet bod og faste. Det var for eksempel officiel bededag om onsdagen på landet. Her skulle folk faste og præsterne bede for fred. Derudover var der også en række bededage, som var forbundet med særlige lejligheder.

Reformationen afskaffede bodsdagene, men der gik dog ikke længe før, at fleste protestantiske kirker genindførte dem. Det var under 30-årgskrigen, hvor der blev skabt en fast ordning.

Store Bededag er ikke en helligdag, som har sin oprindelse i de bibelske fortællinger ligesom mange andre helligdage. Bededag er en særlig dansk helligdag, som blev indført i 1686 af biskoppen Hans Bagger.

Bededagen blev ringet ind aften før, når kirkeklokkerne ringede. Dette var et signal til, at kroer og forretninger skulle lukke. Herefter skulle alle faste indtil gudstjenesterne var slutte. Der blev ringet ind til tre gudstjenester, og fasten sluttede først, da sidste gudstjeneste var over.

Biskop Hans Bagger over Sjælland indførte tre faste- og helligdage i sit stift. En af dem blev ved kongelig forordning af 27. marts 1686 lovfæstet som almindelig ”Faste-, Bods- og Bededag for hele riget – såkaldt Bededag.

Bededagen afløste de årlige, ekstraordinære bodsdag, og dagen blev fastlagt til at være fredag 4. uge efter påske. Herefter forsvandt de ugentlige og månedlige bodsdage. I dag er Bededag den eneste helligdag tilbage af bodsdags-institutionen.

Bededagsferien er en forlænget weekend i forbindelse med bededag. I dag forbindes bededagsferie med varme hveder og konfirmation. Bededag var dog oprindeligt til bøn og faste.

Der er to traditioner, som man kan forbinde med Store Bededagsferien. Den største og mest udbredte er, at man spiser varme hveder aftenen før.

Den anden tradition er, at det københavnske borgerskabs skik med at spadsere på byens volde store bededagsaften. Denne skik har man kunne spore tilbage til 1700-tallet, og grunden til at det startede var det vellydende klokkespil fra Vor Frue Kirke. Denne store forkærlighed ved borgerskabet for denne specielle dag og tradition gjorde, at man ikke turde at forslå at sløjfe Store Bededag ved helligdagsreformen i 1770. Dette skyldes, at enevældens konger var afhængige af borgerskabets velvilje.

Det fine klokkespil blev sat op i 1747, og klokkespillet blev ødelagt ved englændernes bombardement i 1807. Her blev kirkens spir ramt og styrtede ned, og skibet udbrændte helt. Mange af Københavns volde er blevet sløjfet, og spadsereturene blev i stedt på de bevarede dele ved Kastellet og på Christianshavns Vold.

Historien bag varme hveder er, at bagerne ikke måtte arbejde fra solnedgang store bededags aften og hele bededag. Hvorfor de bagte ekstra store hvedeknopper, som folk så kunne købe og spise dagen efter.

Det blev dog hurtigt sådan, at hvederne blev spist samme aften, mens de stadig var varme. Traditionen med varme hveder kan føres tilbage til midten af 1800-tallet. Den er dog formentlig ældre.

Man spiser hveder aften før bededag. Den oprindelig tradition er dog, at man spiserne hvederne på selve store bededag, om fredagen.

Traditionen med at spise hveder er ikke religiøs, men det er en mere praktisk tradition. Da bagerne bagte hvederne dagen før til borgerne, da de ikke måtte bage i bededagene.

Varme hveder indeholder kardemomme, som er med til at give den karakteristiske smag og duft ved hveder.