Store Bededag - Hvorfor spiser vi hveder

Store Bededag er en helligdag i Danmark, vi danskere forbinder den ofte med Bededagsferien og spise hveder. Her dykker vi lidt dybere ned i historien og traditionen bag Store Bededag og spise hveder.

Hvede
En hvede, som vi spiser før Store Bededag

Hvad er Store Bededag

Store Bededag er en officiel dansk helligdag, og Store Bededag falder altid på den fjerde fredag efter påske. Det vil sige tre uger før pinse.

Bededag var oprindeligt en af mange helligdage i løbet af året, hvor den var tilegnet bod og faste.

Er Store Bededag altid en fredag?

Store Bededag er altid en fredag, og det er altid den fjerde fredag efter påske.

Hvad er historien bag Store Bededag

Historien bag Store Bededag er, at den oprindeligt var en del af mange mindre helligdage, som var tilegnet bod og faste. Det var for eksempel officiel bededag om onsdagen på landet. Her skulle folk faste og præsterne bede for fred. Derudover var der også en række bededage, som var forbundet med særlige lejligheder.

Reformationen afskaffede bodsdagene, men der gik dog ikke længe før, at fleste protestantiske kirker genindførte dem. Det var under 30-årgskrigen, hvor der blev skabt en fast ordning.

Store Bededag oprindelse

Store Bededag er ikke en helligdag, som har sin oprindelse i de bibelske fortællinger ligesom mange andre helligdage. Bededag er en særlig dansk helligdag, som blev indført i 1686 af biskoppen Hans Bagger.

Bededagen blev ringet ind aften før, når kirkeklokkerne ringede. Dette var et signal til, at kroer og forretninger skulle lukke. Herefter skulle alle faste indtil gudstjenesterne var slutte. Der blev ringet ind til tre gudstjenester, og fasten sluttede først, da sidste gudstjeneste var over.

Indførelsen af Store Bededag

Biskop Hans Bagger over Sjælland indførte tre faste- og helligdage i sit stift. En af dem blev ved kongelig forordning af 27. marts 1686 lovfæstet som almindelig ”Faste-, Bods- og Bededag for hele riget – såkaldt Bededag.

Bededagen afløste de årlige, ekstraordinære bodsdag, og dagen blev fastlagt til at være fredag 4. uge efter påske. Herefter forsvandt de ugentlige og månedlige bodsdage. I dag er Bededag den eneste helligdag tilbage af bodsdags-institutionen.

Fakta boks: Hans Bagger

Hans Bagger (1646-1693) var biskop over Sjælland fra 1675 og frem til sin død.
Hans Bagger
Biskop Hans Bagger
Kilde: Ukendt, Public domain, via Wikimedia Commons

Hvad er bededagsferie

Bededagsferien er en forlænget weekend i forbindelse med bededag. I dag forbindes bededagsferie med varme hveder og konfirmation. Bededag var dog oprindeligt til bøn og faste.

Bededagsferiens traditioner

Der er to traditioner, som man kan forbinde med Store Bededagsferien. Den største og mest udbredte er, at man spiser varme hveder aftenen før.

Den anden tradition er, at det københavnske borgerskabs skik med at spadsere på byens volde store bededagsaften. Denne skik har man kunne spore tilbage til 1700-tallet, og grunden til at det startede var det vellydende klokkespil fra Vor Frue Kirke. Denne store forkærlighed ved borgerskabet for denne specielle dag og tradition gjorde, at man ikke turde at forslå at sløjfe Store Bededag ved helligdagsreformen i 1770. Dette skyldes, at enevældens konger var afhængige af borgerskabets velvilje.

Det fine klokkespil blev sat op i 1747, og klokkespillet blev ødelagt ved englændernes bombardement i 1807. Her blev kirkens spir ramt og styrtede ned, og skibet udbrændte helt. Mange af Københavns volde er blevet sløjfet, og spadsereturene blev i stedt på de bevarede dele ved Kastellet og på Christianshavns Vold.

Hvad er historien bag varme hveder

Historien bag varme hveder er, at bagerne ikke måtte arbejde fra solnedgang store bededags aften og hele bededag. Hvorfor de bagte ekstra store hvedeknopper, som folk så kunne købe og spise dagen efter.

Det blev dog hurtigt sådan, at hvederne blev spist samme aften, mens de stadig var varme. Traditionen med varme hveder kan føres tilbage til midten af 1800-tallet. Den er dog formentlig ældre.
Hvede
En hvede

Hvornår er det man spiser hveder

Man spiser hveder aften før bededag. Den oprindelig tradition er dog, at man spiserne hvederne på selve store bededag, om fredagen.

Traditionen med at spise hveder er ikke religiøs, men det er en mere praktisk tradition. Da bagerne bagte hvederne dagen før til borgerne, da de ikke måtte bage i bededagene.

Hvorfor er der kardemomme i hveder

Varme hveder indeholder kardemomme, som er med til at give den karakteristiske smag og duft ved hveder.
Find en opskrift på Varme Hveder på Arlas hjemmeside

logo
Leksikongen er en database fyldt med en masse interessante artikler om alt mellem himmel og jord.
Leksikongen har til formål at inspirere og informere om spændende emner indenfor historie, samfund og kultur.
Du kan også læse om nogle af de mest betydningsfulde mennesker igennem historien.

Sitemap