Superhelte

Superheltene vi kender dem fra tegneserierne og de store filmlærreder - det er dem, som mange ser op til som børn og gerne vil være.

Superhelte

Hvad er en superhelt

En superhelt er en fiktiv figur, som der udfører heltegerninger og som ofte har overmenneskelige evner kaldet superkræfter.

Det er særligt i tegneserier, at vi møder superhelte.

Superhelte historie

Ordet superhelt stammer fra den første og formentlig også mest berømte af dem alle, Superman. Han bliver anset som den største superhelt af dem alle, og man sammenligner superhelte med ham.

Superheltene Superman og Batman kom til i slutningen af 1930’erne, og det var starten på genren. Det var det amerikanske tegneserieforlag DC, Detective Comics, som står bag de to superhelte. DC var markedets største i mange år. I 1960’erne blev deres førerposition udfordret af tegneserieforlaget Marvel Comics. Marvel skabte et stort univers fyldt med superskurke og -helte heriblandt Spiderman og Hulk.

Hvem er den mest kendte superhelt

Den nok mest berømte superhelt er Superman, som mange hurtigst forbinder med ordet superhelt.

Hvilke superhelte findes der

Der findes mange forskellige superhelte, her kan du læse om nogle af de mest kendte superhelte.

Batman

Batman er en amerikansk tegneseriefigur, som er skabt af tegneren Bob Kane og forfatter Bill Finger. Vi møder Batman første gang allerede i 1939.

Det særlige ved Batman er, at han ingen superkræfter har, men han benytter sig af sine snilde, fysisk træning og ny teknologi. Nogle af hans vigtigste og kendte teknologier er hans batmobil og bælte med mange forskellige egenskaber.

Batman hører til superhelte-universet fra forlaget DC. Batmanuniverset indeholder også den onde Jokeren og hjælperen Robin.

Spiderman

Spiderman er skabt af Stan Lee og Steve Ditko, og han er en af de mest populære tegneseriehelte. Vi møder Spiderman første gang i 1962 og er en del af superhelteuniverset fra det amerikanske forlag Marvel Comics.

Bag Spiderman er den unge mand Peter Parker, som der er blevet bidt af en radioaktiv edderkop. Biddet har givet ham superkræfter i form at kunne klatre på vægge. Han udvikler selv to netskydere og patroner fyldt med netvæske. Dette gør ham i stand til at skyde edderkop spind afsted, som han bruger til at transportere sig med og spinde sine fjender i.

Spiderman er både blevet animeret og filmatiseret mange gange.

Superman

Superman er en amerikansk tegneseriefigur, som vi møder første gang i 1938. Figuren Superman bliver betragtet som den første figur med de superkræfter, der kendetegner den moderne superhelt.

Bag Superman er Clark Kent, han blev oprindelig født som Kal-El på planeten Krypton. Superman blev dog som spæd sendt til jorden i en raket lige inden planten Krypton eksploderede. Et barnløs ægtepar finder Kal-El og adopterer ham. I løbet af sin opvækst, opdager Clark sine overmenneskelige kræfter og beslutter sig for at hjælpe andre.

Superman er en tegneseriefigur fra det amerikanske forlag DC Comics.

Wonder Woman

Wonder Woman er en af de første tegneseriesuperheltinder, vi møder hende første gang i 1941. Hun er en superseriesuperhelt fra DC Comics.

Superhelten Wonder Woman er en amazone, hvilket er en kvindelig kriger i den græske mytologi. Hun har fået sin lasso, armbånd, sværd og skjold af de olympiske guder.

Wonder Women havde sin egen tv-serie i 1970’erne, derudover har hun også sin egne spillefilm fra 2009 og 2017.

De fantastiske 4

Den amerikanske superheltegruppe, De fantastiske 4, var starten på det moderne univers i Marvel Comics. De fantastiske 4 består af Mister Fantastic, Invisible Woman, Human Torch og The Thing.

Serien blev skabt i 1961 af Stan Lee og Jack Kirby.

De fantastiske 4 er i dag bedre kendt under dets engelske navn, Fantastic Four.

Black Widow

Black Widow var længe den eneste kvindelig helt i Marvels The Avengers. 

Superspionen Black Widow spiller efter reglerne, når hun slås med andre Avengers, hvor hun ikke slår sine modstandere ihjel. Hvorimod, når hun er på egen hånd, så har hun licens til at dræbe.

Black Widow er også kendt under navnet Natasha Romanova.

Marvel Universet

Marvel Universet er en af de mest kendte og populære superhelte univers. Marvel blev grundlagt som Timely Comics i 1939, og det blev i 2009 opkøbt af Disney.

De mest kendte karakter i Marvel universet er Spiderman, Wolverine, Hulk, Iron Man, Captain America og superhelteholdene the Avengers, the X-men og Fantastic Four

Hvilke helte er med i Avengers

The Avengers er en superheltegrupper, hvor sammensætningen af superhelte varierer. Gruppen består som ofte af flere af Marcels mest kendte superhelte, som Captain Amercia, Thor og Iron Man.

Tegneserien the Avengers blev skabt som en konkurrent til DC Comics’ Justice League, som var deres superheltegruppe bestående af de mest kendte helte.

Hvilke superhelte er med i DC

Superhelte der er med i DC er Batman, Jonah Hex, Superman, Wonder Women og Teen Titans

Hvad kendetegner en superhelt

Selvom der er en bred vifte af superhelte, så er der en række træk, som er kendetegnet ved superhelte

- Superkræfter eller avanceret udstyr
- En høj moral og villig til at risikere sin egen sikkerhed i den gode sags tjeneste
- En speciel motivation såsom ansvarsfølelse (Spiderman), retfærdighedssans (Superman eller formelt kald (Wonder Women)
- En hemmelig identitet
- Let genkendeligt kostume, som skjuler den hemmelige identitet
- Et tema bag superhelten – såsom Batman og hans karakter med inspiration fra flagermusen, hvor hans ting kaldes Bat såsom Batmobilen og Bathulen
- Et våben, som er kendetegnet – såsom Thors hammer og Captain Americas skjold
- Tilbagevendende bipersoner heriblandt venner, kollegaer og kæreste
- Fjender – som bliver bekæmpet gentagne gange – herunder ærkefjender
- En formue eller job uden stort opsyn
- Et hemmeligt hovedkvarter
- En historie om deres kræfter

De fleste superhelte arbejder alene, men man ser også en del superhelte teams.

logo
Leksikongen er en database fyldt med en masse interessante artikler om alt mellem himmel og jord.
Leksikongen har til formål at inspirere og informere om spændende emner indenfor historie, samfund og kultur.
Du kan også læse om nogle af de mest betydningsfulde mennesker igennem historien.

Sitemap
sun