Vietnamkrigen

Vietnamkrigen var en af voldsomste krige efter 2. Verdenskrig. Krigen foregik i årene 1961-1975. Krigen kostede millioner af liv heriblandt sodalter på begge sider og mange civile.

Krigen var et billede på magtbalancen under Den Kolde Krig, hvor den ene part var det kommunistiske Nordvietnam med støtte fra Sovjetunionen og Kina og den anden part var Sydvietnams regering og USA.

Krigen endte med en sejr for Nordvietnam og Viet Cong, som førte til et genforenet Vietnam under et kommunistisk styre.

Vietnamkrigen var en koldkrigskonflikt mellem USA og dets allierede på den ene side og Sovjetunionen, Kina og Nordvietnam på den anden side. Krigen var samtidig også en borgerkrig mellem kommunistiske og antikommunistiske vietnamesiske parter.

Vietnam havde været en dek af Fransk Indokina siden 1880’erne. Det var efter den japanske besættelse under 2. Verdenskrig, at uafhængighedsbevægelsen buldrede frem. Lederen Ho Chi Minh af den nationalistiske og kommunistiske befrielsesbevægelse Viet Minh proklamerede landets uafhængighed efter Japans kapitulation.

Frankrig nægtede dog at anerkende Vietnams uafhængighed, hvilket førte til krig, som varer fra 1946 til 1954. Et afgørende fransk nederlag i maj 1954 tvang dem ud af Indokina.

Vietnam blev delt i to efter fredsaften. Der skulle derefter afholdes et internationalt kontrolleret valg, hvor Vietnam skulle samles under en regering. Dette skete imidlertid aldrig, da Vietnam var blevet en del af den kolde krig. Med kommunisterne, Sovjetunionen og Kina på den ene side og USA på den anden side.

USA brugte store resurser på at stabilisere landet, hvilket dog endte forgæves.

I 1959 opgav kommunistpartiet idéen om, at Vietnam kunne genforenes med politiske midler. Man forberedte sig derfor til væbnet kamp mod styret i Saigon i samarbejde med andre oppositionsgrupper og med støtte fra Nordvietnam.

Præsident Kennedy godkendte i 1963 et militærkup mod den upopulære og korrupte præsent Diem i Saigon. Det blev planlagt i håbet om, at der ville komme en folkelig opbakning til nyt styre.

Tre uger efter kuppet mod og mordet på præsident Diem blev præsident Kennedy myrdet. Og da Lyndon B. Johnson overtog præsidentposten, gik optrapningen af det amerikanske engagement hurtigt.

Richard Nixon blev amerikansk præsident i 1969. Hvorefter sin indsættelse, han begyndte at trække tropperne hjem fra Vietnam. Han mente, at krigen skulle ”vietnamiseres”. Selvom USA’s tilbagetrækning, var der i periode med intensiveret angreb for at lægge pres på de nordvietnamesiske forhandlere.

Til starten af 1972 overlod amerikanerne kampen på landjorden til den sydvietnamesiske hær. Hvorimod den amerikanske styrke stadig var meget aktiv i luften. Forhandlingerne i Paris stod stille, hvilket førte til, at USA gennemførte 11 dages regulære terrorbombardementer af Hanoi.

I januar 1973 blev der endelig underskrevet en fredsaftale i Paris. Hvorefter de sidste amerikanske soldater trak sig ud af Vietnam to måneder senere.

Krigen fortsatte dog to år efter fredsaftalen indtil sydvietnamesiske hærs totale kollaps. Hvorefter de nordvietnamesiske styrker indtog præsidentpaladset i Saigon.

Der var næsten gået 30 år siden Ho Chi Minhs erklærede Vietnam for uafhængig, før de blev samlet under et fælles kommunistisk styre.

Vietnamkrigen sluttede med en tilbagetrækning og politisk nederlag til USA. De sidste tropper forlod Vietnam den 30. april 1975. Den militære sejr gik til Nordvietnam og Viet Cong, som samlede Vietnam under et kommunistisk styre.

USA tabte krigen i Vietnam, da de ikke havde en forståelse til guerillataktik og den vietnamesisk kultur. USA’s forsøg på at bombe Nordvietnam i knæ var ikke den rigtige strategi, da bomberne ikke gjorde den ”store” skade i så lavteknologisk verden. Deres industri og infrastruktur var nem at genopbygge.

Kina og Sovjetunionen gav samtidig stor støtte til Nordvietnam, hvor de erstattede tabet af krigsmateriel og andre forsyninger.

USA’s voldsomme bombeangreb mod civilebyer blev transmitterede i fjernsynet, hvorfor de også mødte stor modstand fra hele verden.

Konsekvenserne af Vietnamkrigen var millioner af dræbte og sårede vietnamesere og flere tusinde amerikanske soldater mistet også livet eller blev såret.

I USA var der stor modstand til Vietnamkrigen. Det var Students for a Democratic Society, som førte protestbevægelsen frem. Protestbevægelsen støtte voksede markant i forbindelse med indførelsen af værnepligt.

Det var særligt afsløringen af My Lai-massakren, USA’s invasion i Cambodja i 1970 og julebombardementerne af nordvietnamesiske byer i 1972, som mødte stor fordømmelse i USA.

Andre dele af verden demonstrerede også voldsomt mod Vietnamkrigen.

Det var i løbet af halvtredserne at fjernsynet virkelig fik sin udbredelse i USA og Europa. Hvorfor Vietnamkrigen blev den første store krig, som blev vist og dokumenteret i fjernsynet.

De uafhængige reportere kom helt tæt på krigshandlingerne. Her fik tv-seerne det ufiltrede billede af krigen, hvor de både så døde amerikanske soldater, men også det som de opfattede som en amerikansk krænkelse af menneskerettighederne.

Medierne fik derfor en stor rolle, da de var med til at gør krigen upopulær.

Vietnam er stadig en kommunistisk etpartistat. Hvor dog det private erhvervsliv blomstrer frem og spiller en stor rolle i samfundet, og politiske reformer er med til at bløde det enevældige styre op. Der er dog stadig store problemer med korruption, politivold og forfølgelse af systemkritikere.

Vietnam er dog en af verdens hurtigst voksende økonomier i dag.