Vikinger og vikingetiden

Vikinger var nordiske søfarer. De rejste ud i verden for at plyndre, erobre land og handle. De fleste vikinger kom fra Skandinavien og de rejste i Nord- Central- og Østeuropa.

Vikingetiden varede fra slutningen af 700-tallet til engang i 1000-tallet.

Vikingetiden er en af de vigtige vendepunkter i skandinavisk historie. Her blev magten centraliseret, den kristne tro blev indført, markedsøkonomien voksede, landbruget intensiveredes og byerne voksede.

Der var ikke skarpe landegrænser i vikingetiden, så man ved ikke helt, hvor stort et område Danmark egentlig omfattede i 800-tallet. Man ved at i slutningen af vikingetiden havde Danmark, Norge, England og noget af Sverige fælles konge.

Danskerne har rødder i vikingetiden. Vikingerne havde deres oprindelse i Danmark, Sverige og Norge. Der fandtes også vikinger andre steder i verden, da vikingerne drog ud og erobret områder og bosatte sig der.

Vikingerne forsvandt i forbindelse med kristendommens indtog i hele verden. Officielt blev danskerne kristne i 965, da Harald Blåtand lod sig døbe. I vikingetiden blev den gamle asatro og de nordiske guder altså afløst af kristendommen.

Vikingerne sejlede ud med deres skibe og flåder for at handle, plyndre og erobre nyt land. Mange vikinger levede også som almindelige bønner, hvor de

Vikingerne kom fra de områder, som i dag er kendt som Danmark, Norge og Sverige. Her boede de fleste vikinger i små landsbyer med seks til syv gårde.

I de små landsbyer passede vikingerne deres dyr og dyrkede jorden. Flere vikinger arbejdede også som håndværkere, hvor de byggede skibe og fremstillede våben og andre redskaber.

Nole af Danmarks største byer blev grundlagt under vikingetiden blandt andet Roskilde, Odense og Aarhus. De store byer blev skabt ved, at vikingerne handlede på markedspladser.

Vikinger drog på togter for at røve og erobre lande. De første togter var små med få skibe. Men de blev med tiden mere organiserede og større. Vikingerne erobrede land ved at være hurtige og overraske modstanderne.

Vikingerne havde i slutningen af år 870 erobret store dele af England. Derudover havde de også erobret områder i Frankrig, Island, Rusland og enkelte områder i Amerika.

Vikingerne var dygtige sømænd og havde de bedste skibe, hvorfor de kunne nå langt på deres togter.

Vikingeskibene som var krigsskibe blev kaldt for langskibe. Det var skibe med både sejl og årer. Det der gjorde at vikingerne kunne komme tæt på de fremmede kyster uden at blive set var, at de kunne lægge sejlene ned. Den flade bund i langskibene gjorde det muligt at sejle op ad lavvandede floder. De største vikingeskibe havde plads til 80 mænd.

Der er blevet fundet adskille vikingeskibe i mange forskellige størrelser. De mange forskellige fund har været med til at give viden om de håndværksmæssige teknikker.

Der findes mange forskellige former for vikingeskibe. Den bedst kendte er langskibet, som blev brugt til krig og opdagelsesrejser.

Snekke var en anden type af vikingeskib. Snekkene var et let ro- og sejlskib, som også blev brugt på vikingetogter.

Skibstypen knarr brugte vikingerne til at handle og transportere med, den var designet til at kunne rumme store laster.

Skibe var en vigtig del af vikingekulturen. Skibene gjorde det muligt for vikingerne at rejse ud i verden og erobre den.

Vikingeskibene havde også en stor religiøsbetydning for vikingerne. Personer med høj status blev nogle gange begravet i skibe sammen med dyreofringer, våben, forsyninger og andre genstande.

Vikingerne rejste særligt til England. Hvor store områder blev erobret af vikingerne.

De fleste forbinder vikingerne med mjød, men i virkeligheden drak de mest øl.

Mjød er alkohol, som består af tre ingredienser: honning, vand og gær. Mjød bliver tit forbundet med øl, men i virkeligheden minder det mere om vin.

Mjød er kendt fra mange kilder om oldtiden i Europa, Afrika og Asien.

Nordboerne i vikingetiden kunne både læse og skrive. De brugte et ikke standardiseret alfabet kaldet futhark af runer. Et alfabet bygget på lyde.

Der er fundet tusindvis af sten med runeinskriptioner, som er blevet fundet de steder, hvor vikingerne levede. Runesten blev ofte rejst som et minde om de døde. Stene blev dog ikke nødvendigvis placeret på deres grave.

Runeskriften blev brugt helt op i 1400-tallet, hvor det blev brugt samtidig med det latinske alfabet.

De fleste fund af runeindskrifterne fra vikingetiden er fundet i Sverige, disse stammer fra 1000-tallet. Der er også fundet en del runeindskrifter fra Danmark fra omkring 975-1025.

De ældste runesten er fundet i Norge og er dateret til 300-tallet før vikingetiden.

De danske jellingesten er dateret til mellem 960 og 985. Hvor den mindste og ældste sten er rejst af Gorm den Gamle. Gorm den Gamle var den sidste hedenske konge af Danmark til minde om hans hustru, dronning Thyra.

Den største jellingsten blev rejst af Harald Blåtand. Stenen blev rejst for at fejre, at han havde samlede Danmark og Norge som en kristen befolkning. Denne sten har tre sider med følgende inskriptioner: et stort dyrebillede, et billede af den korsfæstede Jesus og den tredje side har følgende inskription:
”Kong Harald bød gøre disse kumler efter Gorm sin fader og efter Thyra sin moder – den Harald, som vandt sig hele Danmark og Norge og gjorde danerne kristne."

Vikingerne havde forskellige begravelsesritualer. Nogle blev begravet i jorden, andre i gravhøje og nogle tredje fik skibsbegravelser.

Ifølge de skrevne kilder foregik de fleste begravelser til søs. De døde blev alt efter de lokale skikke begravet eller kremeret. Det mest almindelige i Danmark var almindelige begravelser.

Vikinger blev begravet med mange forskellige genstande og disse var med til at indikere, hvad der var vigtige for vikingerne.

Viden om vikingetidens våben og rustninger er baseret på få arkæologiske fund.

Ifølge traditionerne skulle alle frie nordboere eje våben. Det var tilladt at bære dem overalt.

Krig var forbundet med prestige i vikingetidens Skandinavien. Våbnene var derfor smukt dekorerede. Man antager, at en rig viking havde spyd, skjold og sværd. De rigeste havde også en hjelm, hvor rustning højst sandsynlig kun var for adelen og dens krigere.

En almindelig bonde har formentlig haft et spyd eller et skjold. Der er også blevet brugt økse, kniv og jagtbuer i krig.

Et vikingeskjold var det mest almindelig form for forsvar. Vikingeskjoldene blev dekoreret med mønstre og farver.

Gokstadskibet har plads til, at rundeskjoldene kunne blive monteret langs rælingen. Dette blev kaldt skjoldlister, det var med til at beskytte besætningen mod bølger og vind. Gokstadskibet er et vikingeskib fra slutningen af 800-tallet.

Det er Norges største bevarede vikingeskib og i dag udstillet på Vikingeskibsmuseet på Bygdøy i Oslo.

Vikingerne troede på nordisk mytologi. Nordisk mytologi referer til de myter, legender og forestillinger om overnaturlige væsener, der var relateret til den før-kristne nordiske religion.

Nordisk mytologi består af fortællinger, som handler om guders liv go deres virke i verden.

Asetroen som er beskrevet i den nordiske mytologi, fremhæver, at en rigtig mand skal dø i kamp. Man vil herefter ende sine dage som kriger i Asgård blandt guderne. Hvorimod en vikingekriger, som der dør af alderdom eller sygdom i sin seng vil ende i Hel, et trist sted under Asgård for de ulykkelige sjæle.

Vikingerne praktiserede deres ritualer i hjemmet.

Vikingetidens store kontakt med omverden bragte dem også til kristendommen. Mange vikinger blev døbt rundt om i verden.

Den store interesse for at missionere for hedningene i nord skyldtes to ting. Et at man betragtede vikingernes overfald som Guds straf over de kristne. To at der fulgte politisk indflydelse med at organisere en kirke i et naboland.

Det første forsøg på at omvende danskerne til kristne omtales i begyndelse af 700-tallet. Den officielle overgang til kristendommen skete ved, at Harald Blåtand lod sig døbe i 965 og gjorde danerne kristne.

Læs mere om kristendommen i Danmark her.