Blekingegadebanden - Hvem var de?

Blekingegadebanden var en radikalt venstreorienteret gruppe af danskere, som opererede fra 1970’erne og frem til slutningen af 1980’erne.

Blekingegadens illegale aktiviteter var planlagt og organisereret, som man aldrig havde set i Danmark før. Deres kriminalitet bestod af dokumentfalsk, overvågning, biltyveri, våbentyveri og voldsomme bankrøverier. Alt dette gjorde de for at støtte kampen for et frit Palæstina.

Det mest berømte røveri var røveriet af Københavns Postkontor i 1988. Her stjæler de 13 millioner kroner, og røveriet fører også til et drab på en politibetjent.

Blekingegadebanden er en maoistisk gruppe, der fra december 1972 til maj 1989 begik politisk motiveret kriminalitet. Efter politiet opdagede lejligheden på Blekingegade 2, 1 th. på Amager. Det er var her gruppen holdt til, og derefter fik sagen og gruppen navnet Blekingegadebanden af pressen.

Det var den første 9. december 1975, at banden begik deres første pengerøveri.

Gruppens medlemmer kommer fra det Kommunistisk Arbejdskreds, der blev splittet i 1978. Hvorefter de arbejdede videre i Manifest-Kommunistisk Arbejdsgruppe.

Blekingegadebanden støttede befrielsesbevægelser i den tredje verden med legale og illegale midler. I løbet af 1980’erne blev de anklaget for at begå en række røverier. De mange millioner fra røverierne blev overført til PFLP, hvor målet var at støtte palæstinensernes kamp mod Israel.

Torkil Lauesen, Peter Døllner, Niels Jørgensen, Karsten Møller Hansen, Carsten Nielsen, Bo Weimann og Jan Weimann var med i Blekingegadebanden. De syv mænd var kernemedlemmer af Blekingegadebanden.

De blev alle dømt i retssagen, som fandt sted i 1990-1991. Schweizeren Marc Rudin blev dømt i en selvstændig retssag i 1993 for at have assisteret røveriet af Københavns Postkontor.

Blekingegadebanden opgave var at hjælpe kampen for et frit Palæstina. Det gjorde de ved at lave en række røverier, hvor de sendte penge til gruppen PLFLP, som en støtte til palæstinensernes kamp mod Israel.

Postrøveriet på Købmagergade i 1988 er den mest kendte aktion af Blekingegadebanden. Blekingegadebanden stjal 13 millioner kroner ved røveriet og endte med at slå en politibetjent ihjel.

Røveriet fandt sted torsdag morgen den 3. november 1988 på Københavns Postkontor. Fire betjente dukkede op ved postvagten, to i civil og to i uniform. Deres forklaring for at være der var et knivoverfald i nærheden.

Blekingegadebandens røveri starter ved, at de overfaldt postbudene i pengetransporten og portvagten. Derefter blev der bakkede en varevogn ind i gården, hvor de truede postbudene til at læsse pengesækkene over i varevognen.

Chaufføren i pengetransporten havde fået slået alarm, og der befandt sig en patruljevogn tæt på. Det lykkedes Blekingegadebanden at undgå den første patrulje. Flugtbilen stoppede, da de mødte den anden patruljevogn. Her steg en ud fra varevognen og fyrede et varselskud af fra det oversavet jagtgevær. Varselskuddet ramte den unge politibetjentelev Jesper Egtved Hansen, som var steget ud af patruljevognen. Han døde senere samme aften på hospitalet.

Drabet af betjenten gang i en voldsom efterforskningsindsats.

Peter Øvig Knudsen udgav to bøger om Blekingegadebanden, som udkom i foråret og efteråret 2007. Bøgerne blev hurtige bestsellere, og Peter Øvig Knudsen modtog Cavlingprisen 2007 for dem.

Nogle år senere udkom journalisterne Jeppe Facius’ og Anders-Peter Mathiasens bog ”Politiets hemmeligheder: Kriminalinspektør Jørn Moos genåbner Blekingegadesagen”. Den daværende efterforskningsleder af Blekingegadebanden, Jørn Moos, fremkom med beskyldninger mod Politiets Efterretningstjeneste (PET).

Bogen ”Rød september” af Anders Bodelsen, som udkom i 1991, er en blanding af fakta og fiktion omkring Blekingegadebanden.

Blekingegadebanden skildrer historien om Blekingegadebanden, som tager sit udgangspunkt i Peter Øvig Knudsens to bøger.

Filmen viser det danske bidrag til den bølge af venstreorienteret europæisk terrorisme. Der i starten af 1970’erne skyllede ind over Europa. Blekingegadebanden er en flok danske aktivister og idealister, der mister deres egen moral i deres solidaritetsarbejde for den palæstinensiske frihedsbevægelse PFLP.

Se filmen Blekingegadebanden på Filmstriben.

Der blev i december 2009 vist en serie på TV 2 omkring Blekingegade-sagen. I serien ”Blekingegade” følger man Danmarks mest berygtede bande og den politimand, Jørn Moos, der er på jagt efter banden. Serien blev instrueret af Jacob Thuesen og blev vist i fem afsnit.

The Popular Front for the Liberation of Palestine (PFLP) er et politisk parti, som kæmper for et frit Palæstina.

Deres mål er et skabe en ikke-religiøs, socialistisk, demokratisk stat, hvor jøder, muslimer og andre folk kan leve i fred.

PFLP bliver anset af Canada, USA, Australien og EU som en terrororganisation.

Det var i 1969, at det danske Kommunistisk Arbejdskreds (KAK) kontrakt til PFLP og flere medlemmer rejste også til Mellemøsten for at mødes med PFLPs ledelse. Dengang KAK blev opløst i 1978 fortsatte flere medlemmer i den nye organisation Manifest-Kommunistisk Arbejdsgruppe, bedre kendt som Blekingegadebanden.