EU – Den Europæiske Union

EU er Den Europæiske Union, som er økonomisk og politisk samarbejde mellem 27 europæiske lande.

Alle der har statsborgerskab i en EU-medlemsstat, har også unionsborgerskab.

EU begyndte som et fællesskab om administrationen af kul- og stålproduktionen. EU, det europæiske fællesskab er vokset voldsomt, siden sin start efter 2. Verdenskrig.

Det hele startede med, at den daværende franske udenrigsminister Robert Schuman præsenterede et forslag om Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab, også forkortet med EKSF. Det gik også under navnet Kul- og Stålunionen. Det internationale samarbejde trådte i kraft den 23. juli 1952 med seks medlemslande: Frankrig, Tyskland, Italien, Belgien, Holland og Luxembourg.

I starten handlede unionen om at arbejde om landenes produktion af kul og stål. Disse materialer var vigtigt for krigsindustrien og en stor handelsvare. Samarbejdet skulle sikre, at landene blev gensidigt afhængige af hinanden og derved forhindre krig og stridigheder mellem landene.

I slutningen af 1950’erne blev fællesskabet udvidet første gang. Der kom to nye fællesskaber: Det Europæiske Fællesskab (EØF), som også er kaldt Romtraktaten og Det Europæiske Atomenergifælleskab. Traktaterne for de to nye fællesskaber trådte i kraft den 1. januar 1958.

EØF blev det dominerende fællesskab. Det indebar et samarbejde om en toldunion, et fælles indre marked med fri bevægelighed for varer, personer, tjenesteydelser og kapital. Herunder kom der også hurtigt konkurrenceregler og for eksempel en fælles landbrugspolitik.

Det økonomiske samarbejde satte gang i handelen mellem landene og gjorde unionen eftertragtet. Storbritannien søgte medlemskab i 1961 efterfulgt af Danmark, Norge og Irland i 1967.

I dag er EU en politisk og økonomisk union. EU har sine egne institutioner og politisk indflydelse i hele verden.

EU det daværende Kul- og Stålfællesskab blev dannet af Frankrig, Tyskland, Italien, Belgien, Holland og Luxembourg.
Den første udvidelse skete i 1973 med optagelsen af Danmark, Irland og Storbritannien i det dengang EF.

I 1981 blev Grækenland medlem, i 1986 blev Spanien og Portugal optaget og i 1995 blev Sverige og Finland en del af fællesskabet.

I 2004 blev der 10 europæiske lande optaget, også kendt som Østudvidelsen. Tjekkiet, Estland, Cypern, Letland, Ungarn, Malta, Litauen, Slovakiet, Polen og Slovenien blev optaget.

Rumænien og Bulgarien blev optaget i 2007 og 2013 blev Kroatien medlem af EU.

Det eneste land som er trådt ud af EU er Storbritannien, som forlod EU i 2020.
Derudover er der fem lande, som har søgt optagelse og blevet accepteret som kandidatlande. De fem lande er Serbien, Montenegro, Tyrkiet, Albanien og Makedonien. De er dog ikke EU lande, men kan måske blive det en dag.

Alle europæiske stater kan søge om at blive medlem af EU. De skal dog leve op til en række krav. De skal respektere EU’s værdier og ønske at fremme disse.

De skal leve op til følgende krav.

Københavnerkriterierne indebærer blandt andet, at et land har institutioner, der sikrer demokratisk regeringsførelse, menneskerettigheder og beskyttelse af minoriteter.

EU blev dannet som et samarbejde efter 2. Verdenskrig. Formålet med unionen var at forhindre en ny krig mellem de europæiske lande. Den oprindelige grundtanke var, at hvis man øget handlen mellem landene ville det blive umuligt at gå i krig.

EU lovgiver på mange forskellige områder, hvor medlemslandene følger de samme regler og standarder.

EU har et bredt mål om at fremme fred, befolkningernes velfærd, tilbyde frihed, sikkerhed og retfærdighed uden indre grænser.

Du kan læse om alle EU’s mål både for deres indre og ydre grænser på Den Europæiske Unions officielle hjemmeside.

Den 2. oktober 1972 stemte et flertal af danskerne ja til medlemskab af EF. Den 1. januar 1973 blev Danmark officielt medlem af De Europæiske Fællesskaber EF.

Flertallet af danskerne stemte nej til Maastricht-traktaten i 1992. Det betød, at Danmark fik forhandlet en aftale på plads, hvor Danmark ikke ratificerede Maastrichttraktaten på fire områder

Retligt og indre anliggende: Det vil sige, at Danmark ikke deltager i det overstatslige samarbejde på rets- og politiområdet.

Forsvar: Her deltager Danmark hverken i afgørelser eller aktioner på forsvarsområdet.

Unionsstatsborgerskabet: Det vil sige, at unionsborgerskabet ikke erstatter dansk statsborgerskab, men supplerer det.

Euroen: Her deltager Danmark ikke i den tredje fase af Den Økonomiske Monetære Union med euroen som valuta.

Traktaten om Den Europæiske Union er den traktat, som oprettede Den Europæiske Union.

Traktater udgør grundstenen for EU og sætter rammerne for medlemslandenes samarbejde med hinanden og med de europæiske institutioner.

Herunder kan du læse om nogle af EU's traktater.

Paristraktaten er traktaten om oprettelsen af Det Europæiske Kul- og Stålfælleskab. Traktaten blev underskrevet den 18. april 1951 mellem Frankrig, Vesttyskland, Italien, Holland, Luxembourg og Belgien.

Traktaten var i kraft i 50 år, hvor den udløb i 2002.

Paristraktaten bliver anset som fredsmægleren efter 2. Verdenskrig. Da nogle af de største fjender under 2. Verdenskrig nu arbejdede sammen om produktion af kul og stål. Hvilket er centrale midler i krigsindustrien.

Romtraktaten er traktaten om Det Europæiske Økonomiske Fællesskab. Fællesskabet blev indgået den 25. marts 1957 mellem Belgien, Frankrig, Italien, Luxembourg, Holland og Vesttyskland.

Traktatens formål var at opnå en øget integration af medlemsstaternes økonomier. Romtraktaten er den grundlæggende traktat i EU-samarbejdet. Det vil sige alle medlemslande har tilsluttet sig denne.

Maastrichttraktaten er traktaten om Den Europæiske Union. Traktaten blev indgået i Maastricht i 1991 mellem alle det daværende EF’s medlemslande. Traktaten trådte i kraft den 1. november 1993.

Traktaten indbefatter 53 artikler og omdannede EF til Den Europæiske Union.

Lissabontraktaten er en folkeretlig overenskomst. Traktaten blev indgået på et møde i Det Europæiske Råd i Lissabon den 13. december 2007. Traktaten var med til at reformere flere af EU’s traktater.

Fordelene ved EU er, at man har frihed som borger til at bo, studere og arbejde i hele EU. EU har skabt verdens største indre marked. EU giver hjælp og udviklingsbistand til millioner af mennesker i hele verden.

Derudover har EU opnået fred og stabilitet, og de har været med til at fremme demokrati og grundlæggende frihedsrettigheder.

EU har syv institutioner. Der består af Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet for Den Europæiske Union, Europa-Kommissionen, Den Europæiske Unions Domstol, Den Europæiske Revisionsret og Den Europæiske Centralbank.

Læs om de forskellige institutioner herunder.

Europa-Parlamentet er lovgivende og er EU’s folkevalgte parlament. Det fungerer i fællesskab med Rådet som lovgiver. Det vil sige, at Europa-Parlamentet og Rådet er den højest lovgivende organ i EU.

Medlemmerne af parlamentet vælges for en femårig periode af befolkningerne i de 27 EU-lande. Parlamentet har 705 medlemmer, hvor 14 af medlemmerne er danske.

Rådet for Den Europæiske Union er lovgivende. Den fungerer som sagt i fællesskab med Parlamentet som den højst lovgivende organ i EU.

Rådet består af ministre, der repræsenterer nationalstaterne inden for hver sit område. Det vil sige, at i ministerrådet mødes for eksempel medlemslandenes landbrugsministre i landbrugsrådet.

Det er her vigtigt, at man ikke forveksler med Det Europæiske Råd.

Det Europæiske Råd er et råd, som der er tilknyttet den Europæiske Union. Dette råd består af regeringscheferne og formanden for EU-Kommissionen.

Der bliver afholdt cirka møder fire gange om året, hvor EU’s overordnede retningslinjer bliver fastlagt.

Europa-Kommissionen også kaldet EU-Kommissionen er den udøvende magt i Unionen. Kommissionen er ansvarlig for at fremlægge lovforslag, implementere beslutninger, opretholde EU-traktater og administrere den daglige drift af EU.

Berlaymont-bygningen er Europakommissionens hovedsæde, og kommissionen blev etableret i 1958.

Den Europæiske Unions Domstol også kaldet EU-Domstolen er den dømmende magt. EU’s domstol dømmer indenfor EU-retten, og derved ikke nationale love, hvor hvert medlemsland har sit eget retssystem.

EU-Domstolen har to instanser:

Den første er domstolen, som er den øverste instans. Den behandler sager fra nationale domstole til indledende afgørelser, omstødelse eller appel.

Den anden instans er Den Europæiske Unions Ret, den påkender
 annullationssøgsmål fremlagt af privatpersoner, selskaber og ved sjældne lejligheder nationale regeringer.

Den Europæiske Revisionsret eller Revisionsretten er en ekstern instans i EU. Revisionsretten blev oprettet i 1975 og dens opgave er at foretage uafhængig revision med EU’s regnskaber. Dens formål er, at bidrage til at forbedre den økonomiske forvaltning af Den Europæiske Unions midler på alle niveauer.

Revisionsretten har hovedsæde i Luxembourg.

Den Europæiske Centralbank bliver forkortet med ECB. ECB er centralbanken for de 19 lande i eurozonen. Banken har ansvar for ØMU’en og euroen. ECB udgør sammen de nationale centralbanker Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB).

Et af EU’s økonomiske mål er bekæmpelse af inflation.

ØMU er Den Økonomiske og Monetære Union, som er den møntunion, der ligger til grund for euroen.

En møntunion er, at nogle lande vælger at have en fælles valuta.

EURO er den officielle valuta i eurozonen. Euroen er valutaen i 19 EU-lande. Der er derudover seks lande udenfor EU, som benytter euroen som møntenhed.

Den europæiske valuta blev indført den 1. januar 1999 og som fysisk betalingsmiddel den 1. januar 2002.

Danmark stemte ved folkeafstemning den 28., september 2000 nej til euroen med 53,2 % imod. Hvorfor Danmark stadig har den danske krone som valuta. Danmark modtager dog EURO som betalingsmiddel.

Eurosymbolet er €.

Lande som EURO som valuta: Belgien, Finland, Frankrig, Grækenland, Holland, Irland, Italien, Luxemburg, Portugal, Spanien, Tyskland, Østrig, Slovenien, Cypern, Malta, Slovakiet, Estland, Letland og Litauen.

EU har en lang række officielle sprog. De officielle sprog i EU er ungarsk, tysk, tjekkisk, svensk, spansk, slovensk, slovakisk, rumænsk, portugisisk, polsk, nederlandsk, maltesisk, litauisk, lettisk, kroatisk, italiensk, irsk, græsk, fransk, finsk, estisk, engelsk, dansk og bulgarsk.

Arbejdssproget internt i EU’s institutioner er fransk og engelsk, og i mindre grad tysk.

EU modtog i 2012 Nobels fredspris for, at i over seks årtier have arbejdet for og fremmet fred, forsoning, demokrati og menneskerettigheder i Europa.

EU overrakte Nobels Fredspris til alle EU-borgere.

Brexit er Storbritanniens exit fra EU. Den 23. juni 2016 stemte nemlig et flertal af briterne for, at Storbritannien skulle forlade EU. Det var dog kun 52 %, som stemte for. Så brexit har skabt splittelse i Storbritannien.

Storbritannien trådte officielt ud af EU den 31. januar 2020 klokken 23:00 GMT. Udtrædelsen af EU var en lang proces med mange forhandlinger mellem Storbritannien og EU.

Storbritannien er det først selvstændige og uafhængige land, som der forlader EU. Grønland forlod det daværende EF den 1. februar 1985.

Brexit kommer af sammentrækningen af Britain og exit.

Grønland (1973-1985, repræsenteret af Danmark) og Storbritannien (1973-2020).

EU har fem symboler et europaflag, en hymne, et motto, en møntfod og en Europa-dag.

Den europæiske hymne er ”Ode til glæde”, EU’s motto er Forenet i mangfoldighed, dens møntfod er EURO og Europa-dagen bliver fejret den 9. maj

EU har sit eget flag, Europaflaget. Flaget har siden 26. maj 1986 været EU’s officielle flag og fra 8. december 1955 flag for Europarådet

Europaflaget består af 12 gyldne pentagramstjerner, som danner en cirkel. Cirklen af stjerner er placeret på en blå baggrund.

Flaget var oprindeligt tænkt som et symbol på hele Europa. Stjernerne var Europas folk i enhed. Antallet af stjerner tager udgangspunkt i stjernetegnene.
11. april 1986 besluttede Europaparlamentet, at man skulle bruge flaget for det Europæiske Fællesskab.

Flaget er at finde på alle euro-sedler og kørekort og nummerplader i de fleste europæiske lande.

Europahymnen kommer fra Beethovens niende symfoni fra 1823, hvor han satte musik til Friedrich von Schillers lyriske vers ”Ode til glæden” fra 1785.

EU's nationalmelodi symboliserer ikke kun EU men hele Europa.

I 1985 blev "Ode til glæden" valgt som den officielle hymne for Den Europæiske Union. Lyt til den europæiske hymne herunder.