Det er svært at sige, hvornår Danmark blev et industriland, da diskussionen ofte handlede om, Danmark var et industriland eller landbrugsland. Og de to sektorer blev hurtig uløseligt kædet sammen, hvorfor den ene ikke kan fungere uden den anden. Industrialiseringen af Danmark startede i midten af 1800-tallet.
Industrialiseringen startede i Storbritannien i midten af 1700-tallet. Årsagen til industrialiseringen var den store befolkningstilvækst og vækst i økonomien. Det gik omkring 100 år før industrialiseringen spredte sig til resten af Vesten, hvor det først ramte USA og Tyskland.
Storbritannien sad med sit forspring i mange år som den største på verdensmarkedet.
Industrialiseringen fik en kæmpe betydning for samfundet og danskernes hverdag, hvor samfundet gik fra at være et landbrugssamfund til et bysamfund.
Byerne voksede under industrialiseringen, hvor særligt Aarhus, Aalborg og København voksede. Det første til stor byggeaktivitet, hvor man byggede små og tæt byggede arbejderboliger til de mange indbyggere.
Industrialiseringen var skyld i urbaniseringen, hvor bønderne begyndte at flytte fra landet til byen. Dette skete på grund af arbejdsmulighederne i industrien og samtidig blev antallet af arbejdspladser i landbruget reduceret med effektiviseringen.
Der skete derfor under industrialiseringen en kæmpe folkevandring fra land til by.
Arbejderklassen samlede sig i arbejderbevægelser, som kæmpede for ordentlige forhold og rettigheder for arbejderne. Dette førte til, at Socialdemokratiet blev stiftet i 1871 med formål at give arbejderne ordentlige levevilkår og demokratiske rettigheder.
Arbejderbevægelsens kamp førte til en lang række tiltag som sygeforsikring, ulykkesforsikring og arbejdsløshedsforsikring.
Industrialiseringen medførte en helt ny klasse, arbejderklassen. En klasse som var med til at forandre de politiske, økonomiske og samfundsmæssige vilkår.
Det var de dårlige arbejdsforhold og ringe boligkvarterer, som der var drivkraften bag den socialistiske arbejderbevægelse. Det var den tyske Karl Marx tanker om, arbejderklassens overtagelse af magten i samfundet, der var drivkraften til protesterne og kampen for borgerrettigheder. Bevægelsen førte i Sovjetunionen til det et totalitært kommunistisk regime, hvor man ville gennemføre et ”klasseløst” samfund. Hvorimod i Danmark var protesterne med til at lægge fundamentet for et demokratisk samfund.
Socialistisk industrialisering sås særligt i Østeuropa i forbindelse med
2. Verdenskrig. Det skete efter Den Russiske Revolution, hvor der skete betydelig industrialisering inden for rammerne af socialistisk planøkonomi, hvor produktionen var ejet og styret af staten.
Landene med socialistisk industrialisering viste de første år stor vækst, dette vente dog igen, hvor denne strategi viste svagheder i form af ineffektiv resurseudnyttelse, svag udvikling af produktionsmetoder og manglende evne til at opfylde forbrugerønsker.
Industrialiseringen er også starten på klimaudfordringer. Vores forbrug af fossile brændstoffer steg og er kun steget siden, da kul, gas og olie er tæt forbundet med effektiviseringen af produktion. Hvorfor nutidens klimaudfordringer skal forstås og ses i udspring af industrialiseringen af samfundet.
