Jordskælv

Jordskælv sker hele tiden rundt om verden uden, at vi opdager det. Til kontrast til de små jordskælv opstår der også store jordskælv, som har store fatale konsekvenser for naturen, bygninger, infrastruktur og os mennesker.

Jordskælv

Hvad er et jordskælv og hvordan opstår det

Et jordskælv er en rystelse i jordens skorpe. Rystelserne opstår imellem de tektoniske plader, dem som jordens skorpe er opdelt i.

Jordskælv opstår på flere forskellige måder, det afhænger af, hvordan pladerne bevæger sig i forhold til hinanden. De to plader kan støde sammen, hvor den ene plade bliver skubbet opad eller nedad, eller begge plader bliver skubbet opad.

Pladerne kan også trække sig fra hinanden eller forskubbe sig sideværts i forhold til hinanden.

Hvor ofte forekommer jordskælv

Der antages, at der hvert år er op mod 1 mio. jordskælv. Vi kan dog kun mærke nogle tusinde af dem, som er så kraftige, at de forvolder skade. Heriblandt er det kun få, som der udløser katastrofer.

I Europa forekommer der flest jordskælv i Grækenland.

Jordskælv fakta

Et jordskælv er en rystelse af jordens overflade.

Hvor sker der flest jordskælv

Jordskælv opstår i bestemte seismiske zoner, i kanten af lithosfærepladerne. Bæltet er på godt 500-800 km bredde, som strækker sig over mere end 60.000 km rundt om Stillehavet og ind gennem Sydøstasien, Mellemøsten og Sydeuropa.

Nogle af de lande, som er særligt udsat for jordskælv er Japan, Indonesien, Nepal, Mexico og Indien.

Jordskælv ødelæggelser

Jordskælv forårsager enorme ødelæggelser, hvor bygninger og infrastrukturer bliver efterladt i ruiner. Jordskælv gør også stor skade, når de forårsager tsunamier, som skylder ind over land og rydder alt på sin vej.

Jordskælv har igennem historien ved årsag til flere tusinde af menneske liv.

Efterfølgende skader fra et jordskælv har store økonomiske omkostninger forbundet med oprydning og genopbygning.
Jordskælv ødelæggelser

Fakta: kontinentalplader

Kontinentalplader eller tektoniske plader er det jordens overflade er opdelt i, ifølge teorien om pladetektonik. Pladerne er tykke og består af vulkanske eller sedimentære bjergarter. Pladerne flytter sig som ofte 10-40 mm om året, men kan flytte sig helt op til 160 mm om året.


Forskerne mener, at det er jordens kernes varme, som der får pladerne til at bevæge sig.

Hvornår opstår jordskælv

Der opstår faktisk jordskælv næsten hele tiden overalt i verden. De helt store jordskælv opstår kun, når de tektoniske plader støder sammen. Hvorimod mindre jordskælv kan forekomme midt på pladen, når der opstår spændinger på pladen eller i forkastningszoner.

Det er ikke muligt at forudsige hvor, hvornår og hvor kraftige fremtidige jordskælv vil opstå henne.

Årsager til jordskælv

Her er en række årsager til, hvorfor jordskælv opstår
Når to tektoniske plader støder ind i hinanden
Når plader gnider mod hinanden
Når to plader støder sammen og den ene glider ind under den anden (det er sådan bjerge dannes)
Når to plader støder sammen, og de skubber hinanden op (sådan opstår bjerge også)
Når to plader trækker sig fra hinanden

Jordskælv konsekvenser

Det er som ofte ikke selve jordskælvet, som forårsager skaderne. Det er som ofte brandene, der opstår som en følgevirkning, som der forårsager de største materielle skader.

Når der opstår jordskælv i oceanbunde, kaldet havskælv, dannes der flodbølger. Disse er kendt fra den japanske betegnelse tsunamier.

En af de mest katastrofale tsunamier ramte Det indiske Oceans kyststrækning den 26. december 2004. Tsunamien blev udløst af et jordskælv vest for Sumatra og blev mål til 9,3 på Richterskalaen. Tsunamibølgen målte helt op mod 20 meter og oversvømmede store landområder og kostede tusindvis af menneskeliv.

Fakta: Tsunami

Tsunami eller en tsunamibølge er en havbølge, som på dybt vand udbreder sig med op til ca. 700 km/t. Den har på overfladen kun en svag bølge på 0,5 meters højde. En tsunamibølge er derfor ufarlig på dybt vand.


En tsunamibølge skabes af undersøiske jordskælv. En tsunami, som rammer i nærheden af kysten kan skabe store naturkatastrofer.
Tsunami
Her ses ødelæggelser efter en Tsunami

Jordskælvet i Det Indiske Ocean 2004

Jordskælvet i Det Indiske Ocean var et undersøisk jordskælv, som blev udløst den 26. december 2004. Jordskælvet igangsatte en række ødelæggende tsunamier langs med kysten, som grænser op til Det Indiske Ocean.

Der blev dræbt over 200.000 mennesker i 11 lande og blev målt til 9,3 på Richterskalaen. Jordskælvet er på verdensplan det tredje mest kraftige jordskælv, som der er registreret. Det er det kraftigste jordskælv siden Langfredagsjordskælvet i Alaska i 1964.

Det største jordskælv

Det største jordskælv, som der er blev målt, var jordskælvet i Chile 1960. Jordskælvet skete omkring Valdivia i Chile 22. maj 1960.
Jordskælvet blev målt til 9,5 på Richterskalaen, og er det kraftigste jordskælv, der nogensinde er registreret.

De fleste, som døde af jordskælvet, døde af den efterfølgende tsunami med op til 25 meter høje bølger. Tsunamien kunne måles over store dele af Stillehavskysten.

Naturkatastrofe jordskælv

Jordskælv er en af de første naturkatastrofe, som kan ramme os mennesker og vores jord.

En naturkatastrofe bliver betegnet som en katastrofe, som der er forårsaget af noget naturligt, som ikke er påvirket af os mennesker. Jordskælv er en geologisk naturkatastrofe, som karakteriseres som dem, der starter ved eller under jordoverfladen. Vulkanudbrud er en anden form for geologisk naturkatastrofe.
Lær meget mere om naturkatastrofer

Hvor ofte er der jordskælv i Danmark

Det sidste jordskælv i Danmark, som man rigtig kunne mærke skete den 19. februar 2010. Jordskælvet blev udløst i en dybde af ca. 10 km under epicenteret i Vesterhavet ca. 45 km vest for Lyngby i Thy. Rystelserne blev særligt mærket i Thy og områderne omkring Holstebro og Lemvig. Jordskælvet blev målt til 4,7 på richterskalaen.
Det første jordskælv i Danmark blev registreret i 1073. Og det mest ødelæggende jordskælv fandt sted i Thy i 1841.
Thy er en af de mere seismisk urolige områder i Danmark.

Fakta: bantustans

Bantustans var områder i Sydafrika, som var forbeholdt den sorte befolkning – det var et område på ca. 13 % i 1989.

De alt ti bantustans eller hjemmelande lå i det østlige Sydafrika og var en del af apartheids raceadskillelsespolitik indtil 1985.

Hvornår har der sidst været jordskælv i Danmark

Det sidste jordskælv i Danmark, som man rigtig kunne mærke skete den 19. februar 2010. Jordskælvet blev udløst i en dybde af ca. 10 km under epicenteret i Vesterhavet ca. 45 km vest for Lyngby i Thy. Rystelserne blev særligt mærket i Thy og områderne omkring Holstebro og Lemvig. Jordskælvet blev målt til 4,7 på richterskalaen.

Det første jordskælv i Danmark blev registreret i 1073. Og det mest ødelæggende jordskælv fandt sted i Thy i 1841.

Thy er en af de mere seismisk urolige områder i Danmark.

Hvordan måler man styrken af jordskælv

Styrken af et jordskælv bliver som ofte målt på Richterskalaen. Richterskalaen har ikke en øvre grænse, men et jordskælv på over 9,5 anses som umuligt.

Vigtige begreber, når man snakker om jordskælv

Hypocenter

Hypocenter er det punkt inde i jordoverfladen, hvor energien frigives.

Epicenteret

Epicenteret er selve centrummet for skælvet – det er her rystelserne er mest voldsomme.

Styrken af jordskælv

Styrken af jordskælv bliver som oftest målt på richterskalaen.

Jordskælv myter

Man har ikke altid vidst, at jordskælv skyldes jordens plader, som bevæger sig. Hvor man i græsk mytologi mente, at jordskælv var et resultat af Poseidons vrede. Han kunne skabe et jordskælv ved, at han bankede enden af sin trefork i jorden.

I Japan mente man engang, at det var kæmpefiske Namazu, der forårsagede jordskælv. Fisken blev holdt i ro med en sten af guden Kashima, det lykkedes dog for Namazu at vende sig, som udløste jordskælv i Japan.

logo
Leksikongen er en database fyldt med en masse interessante artikler om alt mellem himmel og jord.
Leksikongen har til formål at inspirere og informere om spændende emner indenfor historie, samfund og kultur.
Du kan også læse om nogle af de mest betydningsfulde mennesker igennem historien.
SitemapSponsorerede artikler