Vulkaner

En vulkan er en åbning eller sprække i jordoverfladen. Den sprække tillader, at varm, smeltet bjergart, aske og aske kan komme op til overfladen fra dybe niveauer under overfladen.

Der findes flere tusinde vulkaner på land og på øer, derudover findes der mange flere undervands vulkaner.

En vulkan ses på Jordens overflade, som smeltede stenmasser, magma. Magmaen er trængt frem fra planetens indre og størkner til vulkanske bjergarter.

Vulkaner er nogle af de første geologiske dannelser på Jorden. De har været medvirkende til oceanernes og atmosfærens tilblivelse. Vulkaner kan på meget kort tid skabe store geologiske dannelser.

Vulkaner kan tillægges over 80 % af jordens overflades oprindelse. De har samtidig haft en afgørende rolle i opbygningen af vores atmosfære og fremkomsten af de første organismer.

En vulkan er en åbning i jorden, hvor der kan komme smeltede bjergartsmasser gasser fra Jordens indre ud fra.

Vulkaner inddeles i forskellige typer, som er med til at beskrive deres fremtoning og udbrudstyper.

Spalteåbninger forekommer på Island, som er en spredningszone. Her kan udbrud opstå som kilometerlange spalter i landskabet. Der vælder letflydende lava op, som ofte i form af fontæner, af sprækkerne.

En skjoldvulkan karakteriseres som en bred, men ret flad profil med kun let skrånende sider. Skjoldvulkaner dannes af letflydende lava, der kan strømme over store afstande. Et kendt eksempel er Skjaldbreiður på Island, som også er navngiver til vulkantypen.

Stratovulkanen også kaldet keglevulkanen er den mest almindelige vulkan. En stratovulkan består af lag af lava og tefra, disse lang er dannet ved gentagne udbrud.

Stratovulkaner findes som ofte i subduktionszoner og forårsager typisk eksplosive udbrud. Et eksempel her er Fujibjerget i Japan.

Calderavulkaner opstår, når der er meget voldsomme udbrud. Det sker ved, at magmakammeret tømmes for så meget magma, at toppen af vulkankeglen ikke kan bære og derved styrter ned i magmakammeret og danner en caldera.

En caldera er en næsten cirkelformet fordybning, hvor keglen lå før.

Supervulkaner udløser såkaldte superudbrud, som er et ekstremt voldsomme udbrud. Disse udbrud er meget sjældent, hvor et udbrud består af mange hundrede og endda tusind kubikkilometer udbrudt materiale.

Superudbrud har store konsekvenser, da der bliver sendt gigantiske mængder svovldioxid op i stratosfæren og kan være skyld i alvorlige klimaændringer med kraftige temperaturfald på globalt plan i mange år.

Disse udbrud forekommer kun med mange tusinde års mellemrum, hvor den mest kendte er Yellowstone i USA, som sidst var i superudbrud for 600.000 år siden.

USA er det land med flest vulkaner, de har i alt 173.

Der findes mange vulkaner i Europa. På Sicilien kan man opleve 3300 meter høje vulkaner, heriblandt Etna.

På Island kan man opleve skjoldvulkaner og spaltevulkaner.

Mauna Loa på Hawaii er verdens største aktive vulkan. Det er en skjoldvulkan og er 4.134 meter høj. Andre vulkaner som er blandt verdens største vulkaner er Mount Fuji i Tokoyo, Mayon i Filippinerne, Mounst St. Helens i Washington, Popcoatéptl i Mexico, Arenal i Costa Rica og Mount Kilimanjaro i Tanzania.

Taal antages som den mindste vulkan på Jordne med kun 311 meter høj. Vulkanen Taal ligger på Filippinerne, 50 km. Syd for hovedstaden Manila.

Taal er den næstmest aktive vulkan i Fillippinerne.

Det største vulkanudbrud, som der er blevet dokumenteret, er fra Tambora vulkanen på øen Sumbawa. Den jævnede øen med jorden i 1815. Selve udbruddet dræbte mindst 10.00 mennesker og fik efterfølgende fatale konsekvenser.

Den frigivet aske og gasser, som røg op i atmosfæren, begrænsede mængden af sollys. Det førte til et fald i den globale temperatur, som gik udover afgrøder og medvirkede til, at mange døde af sult.

I det 20. århundrede er den største vulkankatastrofe ved udbruddet af Mont Pele, det ligger på øen Martinique. I 1902 oversvømmede vulkanen byen Saint Pierre og ødelagde den fuldstændig. Der var kun to overlevende, en skomager, som boede ved kysten og en fange, som sad i et fangehul med tykke stenvægge.

Der er omkring 2500 potentielle aktive vulkaner. Det er kun omkring 500-700 af dem, som har været aktive i historisk tid.

De mest aktive vulkaner på Jorden er Kilauea, som ligger på Hawaii. Den har kastede lave op siden 183.

Omkring 10 til 20 vulkaner gå hver dag i udbrud rundt om i verden.

Et vulkanudbrud opstår, når magma bliver tilstrækkeligt let og presser så meget på, at den bryder op igennem overfladen og spys ud fra en vulkan. Når magmaen kommer ud af vulkanen, kaldes det lava.

Der bliver dannet skyer af vulkansk støv, aske og gas ved vulkanudbrud. Askeskyerne kan bevæge sig hele 40 kilometer op i luften.

Magma betegner de smeltede bjergarter, når de befinder sig inden i jorden og indeholder gas. Magma bliver dannet ved opstrømmende varme fra Jordens indre kerne.

Geologiske naturkatastrofer er de katastrofer, som der starter ved eller under jordoverflade såsom vulkanudbrud og jordskælv.

Danmark har vi ingen vulkaner, da vi er placeret midt på en af de tektoniske plader. Og vulkaner opstår netop, når de tektoniske plader enten fjerner sig fra hinanden eller skubbes ind under hinanden.

Japan er for eksempel blevet skabt ved, at en plade er dykket ned under en anden.