Kong Christian 10. af Danmark

Christian 10. var konge af Danmark fra 1912 til 1947 og konge af Island fra 1918 til 1944. Han var søn af Frederik 8., og var dermed den tredje danske konge af den Glücksburgske (Lyksborgske) slægt.

Kong Christians valgsprog var ”Min Gud, mit Land, min Ære”.

Christian den 10. Blev konge den 14. maj 1912 ved hans far Frederik 8.’s død. Kong Christian den 10 står bag kongehusets årlige sommertogt på kongeskibet Dannebrog, som stadig finder sted i dag.

Christian den 10. er kendt for at være den danske konge, som sad under to verdenskrige.

Han er samtidig også kendt for at være den danske ”Rytterkonge”, da han hver dag red en tur rundt i København. Herunder kan du se Christian 10. på morgenridetur rundt i København.

Christian den 10 faldt af hesten i oktober 1932 under en af de daglige rideture. Faldet fra hesten forårsagede en varig svækkelse af kongens helbred.

Prins Christian tog som den første danske prins en privatist studentereksamen i 1889. Herefter tog han en officersuddannelse i livgarden, og han blev udnævnt til generalmajor i 1908. Han blev kronprins i 1906 i forbindelse med Frederik 8., hans far, blev konge.

Christian 10. og den daværende regering gik ind for, at Danmark skulle føre en neutralitetspolitik i forbindelse med 1. Verdenskrigs udbrud.

Christian d 10 deltog I trekongermødet i Malmø den 18.-19. december 1914. Trekongermødet var et møde mellem Danmarks, Sveriges og Norges konge, hvor de drøftede de nordiske landes neutralitet.

Det lykkedes Christian den 10 at holde Danmark neutral under 1. Verdenskrig.

I forbindelse med at Tyskland nederlag ved 1. Verdenskrig åbnede det en mulighed for at flytte grænsen mellem Danmark og Tyskland. Det blev afgjort ved to afstemninger i Nord- og Mellemslesvig i februar og marts 1920. Dette førte også til den såkaldte Påskekrise.

Den nye grænse blev lagt i overensstemmelse med afstemningsresultaterne og førte til fejringen af Genforeningen med Sønderjylland i juli 1920. Her fik Christian 10. slået sin rolle som national samlingsfigur, som blev kendetegnede for hele hans regentskab.

Christian d. 10 blev et symbol på Danmarks holdning til nazismen i udlandet under tyskernes besættelse af Danmark under 2. Verdenskrig.

Kongen blev populær under besættelsen, som blev vist igennem det store salg af kongemærker. Han blev et nationalt symbol, da han forsatte sin daglige ridetur.

Christian den 10 var ubevidst med til at skubbe den dansk-tysk diplomatiske krise. Det skete i forbindelse med Hitlers lykønskning til Christian den 10., som takkede tilbage med standardteksten. Den kortfattet tekst opfattede Hitler som fornærmede. Dette blev kendt som Telegramkrisen. Krisen lå dog dybere og var et resultat af utilfredsheden over den tiltagende antityske stemning i Danmark. I 1943 blev den danske regering afsat af tyskerne.

Kronprins Frederik som overtog forhandlingerne efter kong Christians slemme fald fra hesten.

Kong Christian afholdt en radiotale til det danske folk den 5. maj 1945 i forbindelse med befrielsen. Han holdt også en tale den 9. maj til genåbningen af rigsdag.

Christian 10. mødte Hertuginde Alexandrine af Mecklenburg-Schwerin under et ophold i Cannes i marts 1897. Han blev hurtig forelsket og de blev allerede forlovet den 24. marts 1897. Deres bryllup blev fejret den 26. april 1898 i Cannes.

Christian d 10 døde af længere varig svækket helbred. Kong Christian 10. sov stille ind den 20. april 1947 på Amalienborg.

Kong Christian har fået flere gader og steder opkaldt efter sig – heriblandt Kong Christian den X’s Bro, som forbinder Jylland og Als.

I 1952 blev der opført en rytterstatue af Christian den 10. Statuen blev opført i Nakskov. I 1954 blev Einar Utzon-Franks rytterstatue af Christian 10. opstillet på Sankt Annæ Plads i København. Og i 1955 blev en rytterstatue af kongen opstillet på Bispetorvet i Aarhus.