Genforeningen 1920

I 1920 blev Sønderjylland genforenet med Danmark. Danmark mistede hertugdømmerne Lauenberg, Holsten og Slesvig til Preussen og Østrig. Dette var et stort tab for Danmark, og udsigterne for at vinde det tilbage var ikke gode på grund af periodens politiske og økonomiske forhold.

Dette ændrede sig i med Tysklands nederlag ved 1. Verdenskrig. Det tyske kejserrige kollapsede, og landet blevet tvunget til at indgå en hård fredsaftale ved forhandlingerne i Versailles i Frankrig. Dette åbnede samtidig en mulighed for, at Danmark kunne tilbageerobre noget af Sønderjylland.

I 1920 blev Sønderjylland genforenet med Danmark den 15. juli. Det var den sidste af en række store ændringer af dansk territorium i årene omkring 1. Verdenskrig. Tidligere havde Danmark solgt De Vestindiske Øer i 1917 og i 1918 blev Island anerkendt som en selvstændig stat.

Baggrunden for genforeningen i 1920 var Tysklands nederlag i 1. Verdenskrig. Dette gjorde det muligt for en folkeafstemning, så Sønderjylland kunne blive genforenet med Danmark.

Den 15. juni 1920 var Sønderjylland under dansk suverænitet, dagene den 10. og 11. juli 1920 blev Genforeningen markeret gennem kong Christian 10.s indtog i Sønderjylland.

Den 10. juli 1920 red kong Christian X over den gamle grænse fra 1864 ved Frederikshøj, Christiansfeld for at byde sønderjyderne velkommen.

I starten af 1800-tallet var det opstået strid om, Slesvig var tysk eller dansk. Et forslag om at dele Slesvig blev afvist fra både dansk og tysk side.

Efter krigen i 1864 måtte Danmark afslå hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg til Preussen og Østrig.

I 1866 udbrød der krig mellem Østrig og Preussen. Napoleon 3. af Frankrig fik indsat en bestemmelse om, at indbyggerne i Nordslesvig kunne komme til at stemme om, hvorvidt de ville høre til Danmark eller Preussen. Denne aftale blev dog ophævet i 1879.

Ved Tysklands militære nederlag ved 1. Verdenskrig. Samme år USA’s præsident Woodrow Wilson fremlagde en 14-punkts fredsplan for Europa, som indebar princippet om folkenes selvbestemmelsesret. Det betød, at nationale mindretal selv skulle afgøre hvilken stat, de ville tilhøre.

Der blev i 1919 bestemt ved Versailles freden, at der skulle afholdes en folkeafstemning i Slesvig.

Versailles-freden i 1919 bestemte, at der skulle afholdes en folkeafstemning af to omgange, en i Nordslesvig og en i Mellemslesvig.

Traktaten sagde nemlig, at de imperier, der havde tabt, måtte lade de landområder, hvor befolkningen ønskede selvstændighed eller være en del af et andet land. Dette førte til folkeafstemning i de sønderjyske områder.

Afstemningen i zone 1, Nordslesvig foregik den 10. februar 1920. En afstemning, som gældte det hele nuværende Sønderjylland. Her var der dansk flertal. Der var dog en del af distrikter i zone 1, som havde tysk flertal.

Afstemning i zone 2, fra Flensborg og sydpå til en linje Flensborg-Tønning. Her foregik afstemningen i distrikter, men intet distrikt fik dansk flertal.