Besættelsen - Danmarksbesættelse 1940-1945

Regeringen og Rigsdagen så sig nødsaget til at samarbejde med tyskerne. Forhandlingspolitikken varede indtil 29. august 1943, hvorefter den danske regering trådte af. Det skete i kølvandet på Augustoprøret. Den danske flåde sænkede sine skibe. Tyskerne overtog herefter ledelsen i Danmark. Modstandsbevægelsen mobiliseres og vokser.

I oktober 1943 begynder tyskerne at arresterer danske jøder. Mange jøder nåede til det neutrale Sverige inden.

Budskabet om tyskernes kapitulation blev transmitteret fra BBC den 4. maj 1945 om aftenen. Den officielle tyske kapitulation skete næste morgen kl. 8:00 til de britiske tropper.

Natten mellem d. 8. og 9. april 1940 trængte tyskerne ind i Danmark. I løbet af formiddagen besætter knapt 34.000 tyske soldater hele Danmark.
Tyskerne neutraliserer flyvevåbnet i Værløse, indtager Allborg Lufthavn og Kastlette i København. Kastlette bliver omdannet til den tyske generalkommandoens hovedkvarter.

Den danske regering indgår den såkaldte samarbejdspolitik med tyskerne, som kommer til at gælde de første år af besættelsen.
Den danske regering var ikke glade for besættelsen. De forsøgte at få det bedste ud af situationen. De ønskede at bestemme så meget som muligt uden lidelser for det danske folk. Den danske regering samarbejdede med tyskerne. Samarbejdet sluttede i august 1943 i forbindelse med Augustoprøret. Der udbryder en kæmpe strejke fra danskerne. De danske arbejderne demonstrerer, og barrikaderer gaderne.

Tyskerne vil have det stoppet demonstrationerne og indført dødsstraf. Regeringen går af. Politiet bliver taget af tyskerne. I oktober 1943 blev general Günther Pancke udnævnt til højere SS og politifører i Danmark. Dermed blev han også chef for hele det tyske sikkerhedsapparat og Gestapo. Til erstatning for det danske politi oprettede besættelsesmagten HIPO-korpset, som bestod af danskere.

Tiden efter augustoprøret til befrielsen i maj 1945 var blodige og farlige i Danmark. Det tyske sikkerhedspoliti bekæmpede den voksende modstandsbevægelse brutalt.

Da Danmarks Kommunistiske Parti bliver forbudt i august 1941 går flere medlemmer under jorden. De bliver involveret i den voksende modstandskamp med at udgive illegale blade.

En af de mest kendte og første modstandsgrupperer Churchill-klubben fra Aalborg. Churchill-klubben udførte der første sabotageaktion i foråret 1942.
Der opstår en lang række modstandsgrupper rundt omkring i Danmark. Modstandsfolk udførte en lang række sabotager mod jernbanevogne og fabrikker.

Modstandsgrupperne og modstandsbevægelsen var de civile danske modsvar til den tyske besættelse af Danmark under 2. Verdenskrig.

Modstandsbevægelsen foretog sabotage af industri, jernbaner og likvidering af stikkere. Derudover var der også et militært modsvar, som særligt var inspireret af engelsk militær.

Selvom modstandsgrupperne aldrig fik overtag eller kontrol af nogen områder fra tyskerne, havde deres arbejde stor betydning. En af de største bedrifter var redningsaktionen for de danske jøder, som blev hjulpet til Sverige af modstandsbevægelsen. Det resulterede i, at størstedelen af de dansk/jødiske mennesker overlevede besættelsen.

Dagligdagen under besættelsen betød mørklægning af vinduer, lys i det offentlige rum og køretøjer, det var for at forhindre britisk bombning.

Derudover var dagligdagen under besættelsen præget af varemangel og rationeringskort. Hvilket medførte kriminalitet og mangel på borgerlige rettigheder.

Kongen og de ledende politikere indgik samarbejdspolitikken. Formålet med samarbejdspolitikken under besættelsen var at beskytte det danske samfund i en usikker tid. Det sikrede i det store hele at skåne Danmark for krigens ødelæggelser. Samarbejdspolitikken holdt også økonomien i gang Danmark, da danske landbrugs-, fiskeri- og industrivarer skulle afsættes til Tyskland.

Augustoprøret i 1943 førte til et brud med samarbejdslinjen, da de danske borgere presserede regeringen til at træde tilbage. Det var også her for alvor at modstandsfolkene vandt frem og gik til modstand imod besættelsesmagten.

Den danske modstandskamp voksede især i efteråret 1943. Det resulterede i, at Tyskerne indførte dødsstraf.

Danmarks befrielse var den 5. maj 1945.

Den 4. maj 1945 oplyses det i radioen, at de tyske styrker i Holland, Nordvesttyskland og i Danmark har overgivet sig. Kapitulationen gjaldt først fra den 5. maj kl. 8. Danmark var hermed befriet. Bornholm bliver først befriet fra de sovjetiske tropper godt et år senere. 

Bornholm fejrer sammen med resten af Danmark befrielsen den 4. maj 1945. Bornholmerne bliver dog uden varsel luftbombardement af de sovjetiske tropper, og de forlader ikke Bornholm før april 1946.