Besættelsen - Danmarksbesættelse 1940-1945

I år 2020 var besættelsen af Danmark under 2. Verdenskrig 80 år siden. Den tyske besættelse varede indtil tyskernes kapitulation den 5. maj 1945. De tyske tropper besatte Danmark den 9. april 1940 næsten uden at møde modstand.

Danmarks besættelse

Regeringen og Rigsdagen så sig nødsaget til at samarbejde med tyskerne. Forhandlingspolitikken varede indtil 29. august 1943, hvorefter den danske regering trådte af. Det skete i kølvandet på Augustoprøret. Den danske flåde sænkede sine skibe. Tyskerne overtog herefter ledelsen i Danmark. Modstandsbevægelsen mobiliseres og vokser.

I oktober 1943 begynder tyskerne at arresterer danske jøder. Mange jøder nåede til det neutrale Sverige inden.

Budskabet om tyskernes kapitulation blev transmitteret fra BBC den 4. maj 1945 om aftenen. Den officielle tyske kapitulation skete næste morgen kl. 8:00 til de britiske tropper.

Danmark under besættelsen

Natten mellem d. 8. og 9. april 1940 trængte tyskerne ind i Danmark. I løbet af formiddagen besætter knapt 34.000 tyske soldater hele Danmark.
Tyskerne neutraliserer flyvevåbnet i Værløse, indtager Allborg Lufthavn og Kastlette i København. Kastlette bliver omdannet til den tyske generalkommandoens hovedkvarter.

Den danske regering indgår den såkaldte samarbejdspolitik med tyskerne, som kommer til at gælde de første år af besættelsen.
Den danske regering var ikke glade for besættelsen. De forsøgte at få det bedste ud af situationen. De ønskede at bestemme så meget som muligt uden lidelser for det danske folk. Den danske regering samarbejdede med tyskerne. Samarbejdet sluttede i august 1943 i forbindelse med Augustoprøret. Der udbryder en kæmpe strejke fra danskerne. De danske arbejderne demonstrerer, og barrikaderer gaderne.

Tyskerne vil have det stoppet demonstrationerne og indført dødsstraf. Regeringen går af. Politiet bliver taget af tyskerne. I oktober 1943 blev general Günther Pancke udnævnt til højere SS og politifører i Danmark. Dermed blev han også chef for hele det tyske sikkerhedsapparat og Gestapo. Til erstatning for det danske politi oprettede besættelsesmagten HIPO-korpset, som bestod af danskere.

Tiden efter augustoprøret til befrielsen i maj 1945 var blodige og farlige i Danmark. Det tyske sikkerhedspoliti bekæmpede den voksende modstandsbevægelse brutalt.

Hvem var Gestapo?

Gestapo er en forkortelse for Geheime Staatspolizei (dansk: Hemmelige Statspoliti). Gestapo var et hemmeligt politi i Det tredje rige før og under 2. Verdenskrig. Gestapos danske hovedkvarter var i Shellhuset i København. Gestapo soldaters rolle i Danmark var at torturere og dræbe medlemmer af modstandsbevægelsen.

HIPO-korpset var et dansk uniformeret korps, som var et tysk hjælpepoliti i 1944-45. Korpset bestod primært af mænd fra Frikorps Danmark og Schalburgkorpset.

Modstandgruppen

Da Danmarks Kommunistiske Parti bliver forbudt i august 1941 går flere medlemmer under jorden. De bliver involveret i den voksende modstandskamp med at udgive illegale blade.

En af de mest kendte og første modstandsgrupperer Churchill-klubben fra Aalborg. Churchill-klubben udførte der første sabotageaktion i foråret 1942.
Der opstår en lang række modstandsgrupper rundt omkring i Danmark. Modstandsfolk udførte en lang række sabotager mod jernbanevogne og fabrikker.

Dagligdagen under besættelsen

Dagligdagen under besættelsen betød mørklægning af vinduer, lys i det offentlige rum og køretøjer, det var for at forhindre britisk bombning.

Derudover var dagligdagen under besættelsen præget af varemangel og rationeringskort. Hvilket medførte kriminalitet og mangel på borgerlige rettigheder.
Tysk propaganda løbesedler, 1940
Tysk propaganda løbesedler, som blev sendt fra tyske militær flyv udover Danmark. 
Sedlerne blev smidt udover Danmark den 9. april 1940, da tyskerne besatte Danmark.

Samarbejdspolitikken under besættelsen

Kongen og de ledende politikere indgik samarbejdspolitikken. Formålet med samarbejdspolitikken under besættelsen var at beskytte det danske samfund i en usikker tid. Det sikrede i det store hele at skåne Danmark for krigens ødelæggelser. Samarbejdspolitikken holdt også økonomien i gang Danmark, da danske landbrugs-, fiskeri- og industrivarer skulle afsættes til Tyskland.

Augustoprøret i 1943 førte til et brud med samarbejdslinjen, da de danske borgere presserede regeringen til at træde tilbage. Det var også her for alvor at modstandsfolkene vandt frem og gik til modstand imod besættelsesmagten.

Den danske modstandskamp voksede især i efteråret 1943. Det resulterede i, at Tyskerne indførte dødsstraf.
Demonstrationer under tyskernes besættelse af Danmark
Barrikader på Nørrebro under folkestrejken i 1944.

Danmarks befrielse

Danmarks befrielse var den 5. maj 1945.

Den 4. maj 1945 oplyses det i radioen, at de tyske styrker i Holland, Nordvesttyskland og i Danmark har overgivet sig. Kapitulationen gjaldt først fra den 5. maj kl. 8. Danmark var hermed befriet. Bornholm bliver først befriet fra de sovjetiske tropper godt et år senere. 

Bornholm fejrer sammen med resten af Danmark befrielsen den 4. maj 1945. Bornholmerne bliver dog uden varsel luftbombardement af de sovjetiske tropper, og de forlader ikke Bornholm før april 1946.

Befrielsesbudskabet fra BBC - 4. maj 1945

Besættelsen

Tidlinje

Besættelsens tidslinje: Nogle af de vigtigste historiske nedslag fra besættelsestiden

1. september 1939

2. Verdenskrig bryder ud

9. april 1940

Tyskland besætter Danmark og Norge

September 1941

Modstandsgrupperne konsolideres

August 1943

August oprøret

19. september 1944

Tyskerne anholder det danske politi

21. marts 1945

Angrebet på Shellhuset i København og fejlbombningen af Den Franske Skole

April 1945

”De hvide” Busser” henter danske og norske fanger hjem fra tyske koncentrationslejre

4. maj 1945

Befrielsesbudskabet lyder fra BBC Radio i London

5. maj 1945

Tyskerne kapitulerer

5. april 1946

De sovjetiske styrker forlader Bornholm

Leksikongen er en database fyldt med en masse interessante artikler om alt mellem himmel og jord.
Leksikongen har til formål at inspirere og informere om spændende emner indenfor historie, samfund og kultur.
Du kan også læse om nogle af de mest betydningsfulde mennesker igennem historien.
starpushpin