Kong Christian den 9.

Christian den 9. var konge af Danmark fra 1863 til 1906 og hertug af Slesvig, Holsten og Lauenborg fra 1863-1864.

Han blev udset til konge, da Frederik 7. ikke havde nogen arving.

Starten af Christian den 9.’s regeringstid blev præget af nederlaget i den anden slesvigske krig i 1864 og tabet af Hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg. Dette gjorde ham til en meget upopulær konge.

Hans regeringsår var domineret af forfatningskampen, hvor Christian 9. stod fast på, at monarken selv måtte vælge sine ministre uden hensyn til Folketingets flertal.

Det var først ved systemskiftet i 1901, at kongen lod sig overtale til at anerkende folketingsparlamentarismen som statsform, hvilket betød, at regeringen ikke måtte have et flertal i Folketinget imod sig.

Med tiden blev kong Christian den 9. en populær konge. Dette gjorde han særligt gennem sine døtres giftermål og hans søns overtagelse af den græske trone i 1863. Heraf fik han navnet ”Europas svigerfar”, og Fredensborg blev i mange år mødested for Europas kongehuse.

Otto von Bismarck erklærede Danmark krig, da folketinget i november 1863 vedtog en forfatning, som indlemmede Slesvig i det danske rige. Christian den 9. var betænkelig ved at underskrive forfatningen, da han forudså problemer med Otto von Bismarck.

Christian den 9. endte med at underskrive på grund af det store folkekrav. Som forudset erklærede Bismack krig. Preussiske og østrigske styrker gik over Ejderen med en overlegen styrke natten til 1. februar 1864. Efter en måneds bombardement stormedes Dybbøl den 18. april 1864. Det lykkedes at holde stand mod den knusende overmagt, og der blev sluttet våbenstilstand. Danmark tilbød at afstå strimlen mellem Ejderen og Dannevirke ved London-konferencen, dette var ikke tilstrækkeligt, hvorfor kampen blev genoptaget, hvorefter Als faldet. Kampen var umulig og der sluttes våbenhvile.

Ved freden i Wien den 30. oktober måtte Danmark afstå Slesvig, Holsten og Lauenburg.

Christian 9. var kendt som ”Europas Svigerfar”, da fire af hans børn kom til at sidde på europæiske troner. Hans ældste søn Frederik, blev kong Frederik 8. af Danmark. Datteren Alexandre blev dronning af England, da hun blev gift med Edvard 7. Datteren Dagmar blev kejserinde af Rusland og sønnen Vilhelm blev Kong Georg 1. af Grækenland.

Det var hans hustru, dronning Louise, som der sørgede for de mange strategiske giftmål rundt om i Europa. De gik derfor under navnet ”Europas svigerforældre”.

Louise af Hessen-Kassel var en tysk-dansk prinsesse af Hessen-Kessel, hun var dronning af Danmark fra 1863-1898. Hun blev gift med prins Christian af Glücksburg i 1842, som senere blev kong Christian 9. af Danmark.

Louise dedikerede en stor del af sit liv til velgørenhed og oprettede flere asyler, Diakonissestiftelsen og Dronning Louises Børnehospital.

Kong Christian den 9. var den danske konge fra 1863 til 1906. Han var søn af hertug Vilhelm af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg, og han var derved en fjern linje af det danske kongehus, som der nedstammede fra Christian 3.

Christian den 9. blev konge, da Frederik den 7. ikke havde nogen arving.

Christian den 9. underskrev Novemberforfatningen på trods af sin modvilje. Frederik 7. havde ikke nået at underskrive den. Christian 9. underskrev på grund af den udbredte stemning blandt politikerne og i befolkningen.