Grundloven er grundstenen for det danske demokrati. Ved indførelsen af Grundloven den 5. juni 1849 blev enevælden afskaffet og demokratiet indført.
Forside af Grundloven fra 1849. Kilde: Public domain via Wikimedia Commons.
Grundloven
Den danske grundlov blev indført den 5. juni 1849. Grundloven har siden fastlagt de overordnede regler for demokrati og retsstat i Danmark.
Grundloven bestemmer, hvem der kan lovgive, hvordan der kan lovgives og hvilke grænser, der gælder for lovens rækkevidde.
Hvad er Grundloven
Grundloven er den danske forfatning.
Danmarks Grundlov
Danmarks Riges Grundlov er Kongeriget Danmarks forfatning. Den danske Grundlov gælder for Danmarks Rige herunder Danmark, Grønland og Færøerne.
Grundloven blev indført den 5. juni 1849 og er blevet ændret fem gange siden. Grundloven er den højeste lovgivning i Danmarks Rige.
Der er flere love i Danmark, som har grundlovsrang. De andre love, som indgår i Kongeriget Danmarks forfatning, er Tronfølgeloven, nogle tilbageværende dele af Kongeloven og en vis grad af selvstyreordningerne for Færøerne og Grønland.
Grundlovens betydning
Grundloven har stor betydning for demokratiet. Nogle af de vigtigste bestemmelser ri grundloven er om befolkningens frihedsrettigheder og om magtens tredeling i den lovgivende, udøvende og dømmende magt.
Den danske grundlov begrænser politikernes magt. Den er samtidig med til at sikre, at nogle af de vigtigste spørgsmål i den demokratiske retsstat ikke kan bestemmes af et snævert flertal i Folketinget.
Hvilke love er der i grundloven
I den gældende grundlov fra 1953 har 89 paragraffer. Den danske Grundlov kan inddeles i følgende grupper:
Paragraf 1-11 Regeringsformen
Paragraf 12-27 Kongen og ministrene
Paragraf 28-58 Folketinget og lovgivningen
Paragraf 59-65 Domstolene
Paragraf 66-70 Folkekirken
Paragraf 71-85 Borgernes rettigheder og friheder
Paragraf 86-87 Færøerne, Grønland og Island
Paragraf 88-89 Ændring og ikrafttræden af Grundloven.
Hvad er magtens tredeling
Magtens tredeling bliver fastlagt af Grundloven. Magtens tredeling er mellem Folketinget, regeringen og domstolene.
Folketingets medlemmer varetager lovene. Regeringen sørger for, at de bliver ført ud i livet. Det er så domstolens rolle at afgøre, hvordan lovene skal fortolkes, og om nogen bryder lovene.
Tredelingen af magten er almindelig ved demokratiske stater, det er med til at hindre magtmisbrug.
Herunder i videoen får du en forklaring af magtens tredeling.
I Danmark har vi et repræsentativt demokrati. Det vil sige, at vi har folkestyre. Det er dog ikke danskerne som direkte er med til at bestemme, hvordan landet skal styres. Det bliver besluttet ved valget, hvor befolkningen vælger repræsentanter til Folketinget, som udformer og vedtager landets love.
Det er dog ikke Folketinget, som har magten alene. Den er delt mellem Folketinget, regeringen og domstolene.
Er Danmark et monarki
Ja Danmark er et monarki. Danmark er et indskrænket monarki, hvor kongehuset i praksis har noget magt. Det vil altså sige at selvom Danmark er et monarki, så er det først og fremmest et demokrati.
Grundloven 1849
Grundloven 1849 afløste enevældens forfatninger fra 1665. Den første Grundlov kaldes Junigrundloven. Med Junigrundloven blev Danmark et konstitutionelt monarki med demokratisk styreform.
Junigrundloven gav Danmark en tredeling af magten: 1. Den udøvende magt – Kongen og regeringen 2. Den lovgivende magt – Landstinget og Folketinget 3. Dømmende magt – Domstolen
Ved den første Grundlov fik 15 % af Danmarks befolkning stemmeret.
Grundloven 1866
Den første revision af Grundloven skete i 1866. Efter 2, Slesvigske Krigs afslutning i 1864 bestod monarkiet kun af Danmark. Der fandtes dog to forfatninger: Junigrundloven og Novemberforfatningen. Der henholdsvis bestemte, hvordan de indre anliggender skulle administreres og fællesanliggender. Der var ikke længere brug for Novemberforfatningen, men der var uenighed om, hvorvidt den skulle afskaffes.
Der blev indgået et kompromis imellem de konservative og de liberale. Junigrundlovens regler blev bibeholdt, mens valgretsreglerne til Landstinget kom til at ligne dem i Novemberforfatningen.
Grundloven 1915
I 1915 blev der indført lige valgret i Danmark. Kvinder og tyende får deres egen stemme. Derudover kan kvinder også vælges til Folketinget.
Grundloven af 1915 var et oprør med husbondretten. Husbondretten var, at det mandlige overhoved repræsenterede alle i sin husstand – herunder børn, kone og ansatte.
Den nye Grundlov træder dog først i kræft i april 1918 på grund af 1. Verdenskrig.
Grundloven 1953
Grundloven 1953 afskaffer Rigsdagens andetkammer og Landstinget. Det danske parlament består nu kun af Folketinget.
Valgretsalderen sættes også ned til 23 år. Derudover blev bestemmelser om valgretten flyttet over i Valgloven, så det kan ændres uden en grundlovsændring.
Der blev også efter folkeafstemning indført betinget kvindelig arvefølge i Kongehuset.
Den gældende Grundlov
Den nuværende (2021) gældende Grundlov stammer fra 1953. Grundloven fra 1953 blev stadfæstet af Frederik 9. på Grundlovsdag og trådte i kraft samme dag.
Den gældende Grundlov svarer i opbygning og hovedindhold til den første danske Grundlov – Junigrundloven, som blev stadfæstet i 1849.
Hvorfor blev grundloven indført i Danmark
Grundloven blev indført med målet om at give frihed og lighed til alle. Og dermed sikrer at ingen mand i fremtiden kunne tage magten alene.
Grundlovens historie
I 1700-tallet udtænkte filosoffer to vigtige principper. Disse principper præger stadig den danske Grundlov.
Det første princip er Montesquieus tanke om en tredeling af magten. Det skulle være med til at forhindre, at en diktator tager magten fra folket.
Det andet princip er Jean-Jacques Rousseaus idé om en samfundspagt. Denne samfundspagt indebærer, at borgerne afgiver magt til de folkevalgte mod til gengæld at blive beskyttet mod overgreb ved fastsættelsen af frihedsrettigheder.
Oprørerne i Paris i 1848 og kongeskiftet samme år i Danmark var med til at fremtvinge en dansk forfatningsændring.
Hvem skrev grundloven
Den danske politiker og teolog Ditlev Gothard Monrad skrev det første udkast til den Grundlov, der blev vedtaget af Den Grundlovgivende Rigsforsamling.
Ditlev Gothard Monrad - D. G. Monrad Kilde: Constantin Hansen, Public domain, via Wikimedia Commons Folketinget, Christiansborg.
Ditlev Gothard Monrad
Ditlev Gothar Monrad (1811-1887) var en dansk teolog, biskop, politiker og minister.
D. G. Monrad skrev den første Grundlov, og var derfor med til at udforme Junigrundloven af 1849
Grundloven igennem tiden
Den første Grundlov, Junigrundloven var meget liberal. Og indtil 1915 havde kun ca. 14 % af befolkningen valgret.
De efterfølgende år skete der en del revideringer af Grundloven.
Hvad er formålet med grundloven
Formålet med grundloven er at sikre demokratiet. Grundloven er Danmarks forfatning. Hvor forfatningen beskriver de grundlæggende regler for et samfund. Grundloven opstiller nogle overordnede spilleregler ofr samfundet.
Grundloven er Danmarks vigtigste lov, og alle andre love skal overholde den.
Grundloven fakta: Kan man se grundloven
Alle de danske grundlove findes i Rigsarkivet
Hvad står der i Grundloven
I Grundloven står der en række menneskerettigheder, som for eksempel Ytringsfrihed, Foreningsfrihed og Forsamlingsfrihed.
Hvem underskrev den danske Grundlov
Den første danske Grundlov blev underskrevet af Fredrik 7. den 5. juni 1849. Hermed var styreformen i Danmark ændret fra enevælde til konstitutionelt monarki.
Kong Frederik 7. af Danmark Kilde: August Schiøtt, Public domain, via Wikimedia Commons
Kong Frederik 7.
Fredrik 7. (1808-1863) var konge af Danmark og hertug af Slesvig, Holsten og Lauenborg fra 1848 til 1863.
Frederik 7. var søn af Christian 8. Kong Frederik 7. underskrev Danmarks Riges Grundlov fra 1849. Han var derfor den sidste enevældige danske konge og den første konstitutionelle konge.
Hvad er et konstitutionelt monarki
Et konstitutionelt monarki er et regeringssystem, hvor statsoverhovedet er bundet af en forfatning. Hvorimod i et absolut monarki, hvor monarken har uindskrænket politisk magt.
Grundloven kan godt ændres, men det skal ske ud fra den beskrevet paragraf 88. En ændring af Grundloven skal fremlægges af Folketinget, som vedtager forslaget til den nye Grundlov. Herefter skal der så udskrives valg til Folketinget. Det nye valgte folketing skal så vedtage Grundlovsforslaget. Til sidst skal der så afholdes en folkeafstemning. Der skal så være et flertal for lovforslaget til den nye Grundlov, og dette flertal skal mindst udgøre 40 % af de stemmeberettigede. Først efter disse steps kan Grundloven ændres.
Den danske Grundlov er kun blevet ændret fire gange siden den blev vedtaget. Det skyldes at Grundloven er skrevet så generel.
Grundlovsdag
Grundlovsdag i Danmark er den 5. juni. Det var her den første grundlov trådte i kraft i 1849.
Hvert år bliver Grundlovsdag fejret med mange politiske taler rundt om i landet. Hvor man hylder det danske demokrati.
Hvornår er det Grundlovsdag
Det er Grundlovsdag den 5. juni.
Enevælde i Danmark
Danmark havde enevælde fra 1660-1849. Her havde monarken alt magt og myndighed i landet. Enevælden blev afskaffet ved en fredelig revolution efter Christian 8.s død.
En tidlinje over nogle af de ændringer Grundloven har gennemgået siden dens indtrædelse.
5 juni 1849
Grundloven underskrevet af Frederik 7.
28. juli 1866
Gav kongen og de største godsejere ret til flest pladser i Landstinget
5. juni 1915
Kvinder og tjenestefolk får stemmeret
15. juni 1920
Sønderjylland blev genforenet med Danmark.
5. juni 1953
Landstinget blev nedlagt og tronfølgeloven ændret, så en kvinde kan være regent, dog har mænd førsteret. Valgretsalderen nedsat til 23 år. Grønland kolonistatus ophører og grønlænderne fik dansk statsborgerskab.
Tronfølgeloven 2009
En ændring i tronfølgeloven blev gennemført efter en folkeafstemning. Tronen skal fremover overgå til den afdøde regents førstefødte barn uanset køn.
Leksikongen er en database fyldt med en masse interessante artikler om alt mellem himmel og jord. Leksikongen har til formål at inspirere og informere om spændende emner indenfor historie, samfund og kultur. Du kan også læse om nogle af de mest betydningsfulde mennesker igennem historien.
