Kong Frederik 3. - den første danske enevældige konge

Kong Frederik den 3. var konge af Danmark-Norge fra 1648-1670. Frederik den 3. udnyttede uenigheden mellem adelen og borgere på stændermødet i 1660 og indførte enevælde.

Det var derfor Kong Frederik 3. som indførte enevælde i Danmark.

Frederik den 3 (18. marts – 9. februar 1670) tilhørte den oldenborgske slægt. Under hans regeringstid blev størstedelen af Danmark kortvarigt besat af svenske tropper. Han afstod i 1658 Skåne, Halland og Blekinge til den svenske konge for at skabe fred.

Det lykkedes på trods af den ustabile situation at gøre sig selv til enevældig konge og sikre sine efterkommeres arveret til tronen.

Fredrik 3. blev den 18. oktober 1660 hyldet som den første arvekonge på pladsen foran Københavns slot.

 Det endte med Kongeloven af 1665. Det var en meget detaljeret redegørelse for arvefølgen. Det blev den eneste europæiske forfatning, der legitimerede den nærmest totale enevælde. Kongen i Danmark var kun bundet af tre ting: den lutherske religion, landets udelelighed og kongeloven, der ikke måtte ændres.

Frederik 3. var søn af Christian 4. og Anna Cathrine. Han blev gift med Sophie Amalie af Braunschweig-Lüneburg i 1643.

Da Frederik blev født, var hans bror Christian blevet valgt til tronfølger. Christian døde året før sin far, så han nåede aldrig af blive konge.

Stænder og rigsrådet drøftede længe betingelserne for Frederiks valg efter tronfølgeren Christian og kong Christian 4.s død. Frederik 3. blev hyldet som konge den 6. juli 1648 og underskrev sin endelige håndfæstning.

Frederik den 3. fik 8 børn. Han fik Ulrik Frederik Gyldenløve med Margrethe Pape. Han fik syv børn med Dronning Sophie Amalie:

- Christian 5., Konge af Danmark og Norge
- Anna Sophie, Kurfyrstinde af Sachsen
- Frederikke Amalie, Hertuginde af Slesvig-Holsten-Gottorp
- Vilhelmine Ernestine, Kurfyrstinde af Pfalz
- Frederik Jørgen, Prinsgemal af Storbritannien
- Ulrikke Eleonore, Dronning af Sverige
- Dorothea Juliane

Frederik d 3 blev konge efter, at hans bror, som var tronarving, døde året før kong Christian den 4. Kong Frederik 3. blev valgt af stænder og rigsrådet til at blive den næste konge af Danmark.

Frederik 3. var konge af Danmark og Norge fra 1648 og frem til hans død i 1670. Hvorefter hans søn Christian den 5. blev kronet til konge af Danmark.

Frederik 3. blev enevælde konge ved et statskup i 1660. Hvor han udnyttede uenigheden mellem adelen og borgere til at opnå arveret og få annulleret håndfæstningen og indføre enevælde.

Den enevældige konge havde en stor magt, hvor landets borgere var alle hans undersåtter. Enevælden blev afskaffet ved en fredelig revolution efter Christian 8.s død.

I 1665 udarbejdet kongen og Peder Schumacher Kongeloven. Det er verdens eneste nedskrevne enevoldsgrundlov, som fastslår kongens uindskrænkede magt.

Frederik 3. underskrev Kongeloven den 14. november 1665.
Kongeloven indeholdt forfatningsbestemmelser, regler for formynderstyre, hvis en mindreårig regent skulle overtage tronen og en udførlig arvefølgebestemmelse.

Den danske Kongelov var fra 1665 den danske forfatningsmæssige grundlag indtil, at den blev afløst af Danmarks Riges Grundlov 5. juni 1849.

På forsiden af Kongeloven ses Frederik 3.s monogram. Du kan i dag se Kongens private eksemplar af loven på Rosenborg Slot. Rigsarkivet har det eksemplar, der blev fremlagt ved de enevældige kongers salving.

Stænderne var de fire samfundsgrupper: adel, gejstlighed, borgere og bønder.

Befolkningen var inddelt i stænder, hvor de havde hver deres funktion og tilhørende lovfæstede privilegerer.

Stændernes forskelligheder kunne ses synligt i påklædning. Der var regler for, hvilke materialer de enkelte stænder måtte bruges i der tøj. Bondestanden skulle gå i hjemmeproduceret tøj og derved undgå luksuriøst tøj. Andre højere i hierarkiet havde ret til at bruge perler, silke og guldbroderi på tøjet.

Samfundsinddeling i Stænder blev i løbet af middelalderen den grundlæggende måde at organisere samfundet på i Vest- og Centraleuropa.

I 1640 blev Frederik 3. og den 15-årige Sofie Amalie, datter af hertug Georg af Braunschweig-Lüneburg forlovet. De blev gift den 18. oktober 1643. Hun fik stor indflydelse på Frederik, de var meget forskellige personligheder. Hvor Frederik den 3. var indesluttet og havde ikke sans for adspredelser og forlystelser, hvorimod den 20 årig yngre Sofie var livsglad og elskede festligheder og fornøjelser.

Af uægte børn kendes kun Ulrik Frederik Gyldenløve, som Frederik 3. fik før hans ægteskab.

Frederik 3. er kendt for at føre enevælde i Danmark efter et statskup. Frederik den 3 indførte enevælde i Danmark i år 1660 på et stændermøde.

Frederik den 3. døde den 9. februar 1670 efter 3 dages smertefuldt sygeleje. Han blev gravsat den 4. maj 1670 i Roskilde Domkirke.

Det stærke økonomisk opsving var en vigtig årsag til, at Oplysningstiden slog igennem i Danmark. Den stærke økonomi gav det danske borgerskab en magtfuld stilling.

Den internationale handel steg. Statsmagten holdt Danmark fri af tidens krige, og de danske handelsmæng tjente store summer ved at handlede med de forskellige krigsparter under den danske neutralitet. Derudover tjente Danmark også mange penge på at handle med slaver især på De Vestindiske Øer.

1788 er et afgørende år i Danmarks historie. I 1788 blev den omstridt lov, Stavnsbåndet ophævede. Stavnsbåndet var indført i 1733. Loven betød, at de danske bønder var tvunget til at blive på deres hjemegn.