Enevælde og oplysningstiden i Danmark

I Danmark var der enevælde fra 1660-1849. Her havde monarken alt magt og myndighed.

Hvad er enevælde

Den danske enevælde blev indført ved et statskup i 1660 af Frederik 3.

Enevælden blev igen afskaffet i 1848 ved en fredelig revolution efter Christian 8.s død. Det skete i forbindelse med indførelsen af Grundloven.

Danmark er en af Europas ældste monarkier.

Hvorfor fik vi enevælde

Enevælden som et arvekongedømme blev indført efter Svenskekrigene (1657-1660). Krigen havde fået Danmark på fallittens rand. Der blev indkaldt til en stænderforsamling, som skulle sørge for, at statens finanser kom i orden. Frederik 3. fik tilbudt arvekongedømmet den 13. oktober 1660.

Det blev besluttet at gøre tronen arvelig og give kongen enevældig magt på trods af modstand fra adelen.

Den første enevælde konge

Kong Frederik 3. tog imod, og i juni 1661 gav han de tre stænder hver sine privilegier.

Frederik 3. blev den 18. oktober 1660 hyldet som den første arvekonge på pladsen foran Københavns slot.

Det endte med Kongeloven af 1665. Det var en meget detaljeret redegørelse for arvefølgen. Det blev den eneste europæiske forfatning, der legitimerede den nærmest totale enevælde. Kongen i Danmark var kun bundet af tre ting: den lutherske religion, landets udelelighed og kongeloven, der ikke måtte ændres.

Frederik 3.

Frederik 3. (18. marts 1609-9. februar 1670) var konge af Danmark-Norge fra 1648 til 1670. Frederik den tredje tilhørte den oldenborgske slægt og havde som valgsprog: Dominus providebit (Herren vil råde).

Under hans regeringstid blev det meste af Danmark kortvarigt besat af svenske tropper. Han afstod i 1658 Skåne, Halland og Blekinge til den svenske konge som betingelse for fred.

På stændermødet i 1660 udnyttede Frederik uenigheden mellem adelen og borgere og indførte enevælde.
Billede: Frederik 3. af Danmark.
Kong Frederik 3.
Kong Frederik 3. af Danmark

Hvem bestemte under enevælden

Kongen bestemte under enevælden i Danmark. Den enevældige konge havde stort magt. Alle landets borgere var hans undersåtter.

Der blev opbygget et stort statsapparat med loyale embedsmænd, heriblandt mest jurister. Militærtjeneste og skattebetaling blev pålagt undersåtterne, de almindelige danske borgere.

Hvad kendetegner den enevældige styreform?

Enevælde (eller absolutisme eller autokrati) betegner den styreform som herskede i de fleste europæiske stater fra 1600-tallet til begyndelsen af 1800-tallet. 

Enevælde betyder, at landets monark har regeringsmagten i et land.

Hvordan så samfundet ud i enevælden i Danmark?

I teorien var alle undersåtter under enevældige monark ligestillet. Det danske samfund var dog i praksis opdelt i stænder. Her var der stor forskel på de enkelte gruppers levevis.

Øverst i hierarkiet var kongen og hans nærmeste slægt, grever og baroner. Herefter i hierarkiet kommer de adlede embedsmænd, medlemmer af den gamle arveadel, gejstlige og borgere. Allernederst i hierarkiet var bønder og håndværker. 

Tjenestefolk, fattige og hjemløse blev slet ikke opfattet som en del af hierarkiet, og de havde ingen særlige rettigheder.

Stænderne

Stænderne var de fire samfundsgrupper: adel, gejstlighed, borgere og bønder.

Befolkningen var inddelt i stænder, hvor de havde hver deres funktion og tilhørende lovfæstede privilegerer.

Stændernes forskelligheder kunne ses synligt i påklædning. Der var regler for, hvilke materialer de enkelte stænder måtte bruges i der tøj. Bondestanden skulle gå i hjemmeproduceret tøj og derved undgå luksuriøst tøj. Andre højere i hierarkiet havde ret til at bruge perler, silke og guldbroderi på tøjet.

Samfundsinddeling i Stænder blev i løbet af middelalderen den grundlæggende måde at organisere samfundet på i Vest- og Centraleuropa.

Før enevælden

Det danske kongedømme var et valgkongedømme indtil 1660. Det var dog ikke folket, som var vælgerne. Det var de i alt ca. 20 medlemmer af rigsrådet. 

Rigsrådet var blevet udpeget af kongen blandt landets rigeste og mest velansete adel.

Rigsråderne bandt kongen til en formuleret håndfæstning. Det gjordes for at sikre, at den nye konge tilgodeså rigsrådets ønsker. Dette valgkongedømme havde været i flere hundrede år.

Enevældens straffesystem

Danske Lov 1963 som Christian 5. stod for afløste et ensartet grundlag for retssystemet til afløsning for de gamle landskabslove. To af landskabslovene var Jyske og Sjællandske Lov.

Den Danske Lov opsamlede den store, spredte lovgivning og fik det i system.

Kongen i Danmark havde den øverste dømmende myndighed og præsiderede i Højesteret, som var retssystemets øverste instans.

Der blev under den ældre enevælde anvendtes følgende straftype: dødsstraf, frihedsstraf, legemsstraf, bødestraf og skamstraf.

Forbrydelser blev i gamle dage ikke kun opfattede som en krænkelse af samfundet, men også af Gud.

Kongeloven af 1665

Kongeloven var forfatningsloven for den danske enevælde. Frederik 3. underskrev den på hans fødselsdag den 14. november 1665. Den blev først læst op ved Christian 5.s salvning i 1670.

Kongeloven blev udgivet på tryk i 1709. Loven indeholdt forfatningsbestemmelser, regler for formynderstyre, hvis en mindreårig regent skulle overtage tronen og en udførlig arvefølgebestemmelse.

Den danske Kongelov er den eneste historiske eksempel på en forfatningslov for et absolutistisk styre.

Kongeloven fra 1665 udgjorde den danske forfatningsmæssige grundlag for monarken frem til, at den blev afløst af Danmarks Riges Grundlov 5. juni 1849.
Frederik 3. med hans kammersekretær
Her ses Frederik 3. med hans kammersekretær Peder Schumacher. 
De er ved at forbedrede Kongeloven. Tegnet af Christoffer Wilhelm Eckersberg.
På forsiden af Kongeloven ses Frederik 3.s monogram. Du kan i dag se Kongens private eksemplar af loven på Rosenborg Slot. Rigsarkivet har det eksemplar, der blev fremlagt ved de enevældige kongers salving.

Hvad er enevælden og hvornår blev den afskaffet

Enevælden var under afvikling fra 1847/1848. den blev officielt afskaffet som styreform i Danmark med Junigrundloven 5. juni 1849. ifølge grundlovens paragraf 2 blev enevælden erstattet med en indskrænket-monarkisk styreform.


Enevælden blev afskaffet af Frederik den 7. ved Grundlovens underskrivelse i 1849.

Konger under enevælden

Tidslinje

Her ses de otte konge, som sad på tronen under perioden med enevælde.

Frederik 3.

Født: 1609 
Regent: 1648-1670

Christian 5.

Født: 1646
Regent 1670-1699

Frederik 4.

Født: 1671
Regent 1699-1730

Christian 6.

Født: 1699
Regent 1730-1746

Frederik 5.

Født 1723
Regent: 1746-1766

Christian 7.

Født: 1749
Regent 1766-1784/1808)

Frederik 6.

Født: 1768
Regent 1784/1808-39

Christian 8.

Født 1786
Regent 1839-1848

Enevælden og oplysningstiden

Oplysningstiden var i Danmark fra ca. 1750-1800. Oplysningstiden gjorde sit første indtog i 1720’erne i Danmark. Danmark var i denne periode styret af en enevældig konge. Omkring 1930 gennemførte enevælden en lang række tiltag, som der vat til gavn for landet og dets befolkning. Styret i Danmark bevægede sig her fra enevælde til det såkaldte ”oplyst enevælde”.

Oplysningstidens ideer havde det svært i Danmark i 1700-tallets begyndelse. Oplysningen mødte blandt andet modstand fra en religiøs strømning, pietismen. En strømning, som stammer fra Tyskland.

Pietismen var en reaktion på Oplysningens menneskeideal, menneskelige fromhed og ydmyghed. Det var omkring 1750, at Oplysningstidens ideer for alvor vandt frem i Danmark.

Der skete en stor centralisering af magt og mennesker i København under enevælden og den oplyste enevælde. I perioden fra 1660 til 1770 voksede befolkningstallet fra 25.000 til 75.000.

Hvad betyder oplyst enevælde?

Oplyst enevælde er en politisk styreform. Styreformen herskede især i oplysningstiden i slutningen af 1700-tallet.

En række enevældige hersker forsøgte at bruge deres til magt til at indføre reformer, disse reformer skulle være med til at fremme de lavere samfundsklassers lykke og velfærd.

Oplysningstiden

Se her en video om enevælden og oplysningstiden i Danmark.

En tid, hvor én konge bestemmer alt. En fortælling om almindelige dansker i 
1700-tallet, som var afhængige af kongens, kirkens og godsejerens regler. Det er også i denne tid at Oplysningstiden spirer frem og de danske teatre opstår.

Oplysningstiden var en tid med nye tanker om frihed og lighed, hvor der skulle skabes bedre forhold for bønderne, og slaverne i de danske kolonier.

Hvad er oplysningstiden

Det stærke økonomisk opsving var en vigtig årsag til, at Oplysningstiden slog igennem i Danmark. Den stærke økonomi gav det danske borgerskab en magtfuld stilling.

Den internationale handel steg. Statsmagten holdt Danmark fri af tidens krige, og de danske handelsmæng tjente store summer ved at handlede med de forskellige krigsparter under den danske neutralitet. Derudover tjente Danmark også mange penge på at handle med slaver især på De Vestindiske Øer.

1788 er et afgørende år i Danmarks historie. I 1788 blev den omstridt lov, Stavnsbåndet ophævede. Stavnsbåndet var indført i 1733. Loven betød, at de danske bønder var tvunget til at blive på deres hjemegn.

Oplysningstiden kendetegn

Oplysningstiden var særligt kendetegnet ved en meget optimistisk tro på, at det enkelte menneske evner til at begribe sin omverden ved brug af sin fornuft.

Der blev særligt sat spørgsmålstegn ved traditioner for, hvordan samfundet skulle være indrettet.

Oplysningstidens syn på mennesket

Menneskesynet i oplysningstiden lægger afstand til tankerne om mennesket som syndigt og ufuldstændigt. Oplysningstiden har et positivt menneskesyn, hvor man opfatter individet som fornuftigt.

Oplysningstiden religion

Gudsbilledet og religionsopfattelsen blev ændret under Oplysningstiden i takt med det nye tankesæt.

Gud blev her opfattet som det højeste væsen, der har skabt verden. Gud har derefter trukket sig tilbage og overladt verden til at udvikle sig efter sine egne love.

Der blev gjort op imod overtroen, og der blev i stedet operere med forestillingen om en naturlig religion, som var i overensstemmelse med den menneskelige fornuft.

Læs artiklen Kristendom i Danmark – religion igennem tiden og bliv klogere på den danske religionshistorie.

Ludvig Holberg (1684-1754)

Ludvig Holberg (1684-1754) blev født i den norske by Bergen. Han tilbragte dog det meste af sit liv i København, hvor han fik en central skikkelse for Oplysningstiden i Danmark.

Holberg var professor ved Københavns Universitet. Under sine mange rejser til europæiske lande samlede Holberg viden om Oplysningens tænkning. 

Han var igennem hele sit liv tilhænger af oplyst enevælde og anfægtede ikke Kirkens grundlæggende autoritet.
Ludvig Holberg
Ludvig Holberg (1684-1754)

Oplysningstiden i dag

For mennesket i dag betyder Oplysningen forestilling om, at naturen, mennesket og samfundet kan også skal udforskes systematisk.

Oplysningstiden har haft stor betydning for naturvidenskab, religion og politik. En grundlæggende værdi i Oplysningstænkningen var forestillingen om frihed for det enkelte menneske. Hvilket er kerneværdien i liberalismen.

Du kan læse mere om liberalismen og andre ideologier i artiklen: Ideologier – Liberalisme & Socialisme.

Hvad er et monarki

Monarki kommer fra græsk og ordet betyder enestyre. Ordet referer også til en monark og monarkens familie elle en stat, hvor styreformen er monarkisk.
Amalienborg
Slottet Amalienborg i København.

Hvad vil det sige, at Danmark er et monarki?

Det danske monarki er i ifølge vores Grundlov konstitutionelt. Det betyder, at monarken ikke på egen hånd kan udføre politiske handlinger.

Det er monarken, som underskriver alle love. Disse er dog kun gyldige, når de tillige er forsynet med en parlamentarisk ansvarlig ministers kontrasignatur.

Hvad er et konstitutionelt monarki?

Det konstitutionelle monarki blev indført i Danmark i forbindelse Grundloven i 1849. Når et monarki er konstitutionelt, betyder det, at kongen ikke på egen hånd kan lovgive eller regere uden om landets ministre.

Demokrati

Demokrati betyder på græsk folkestyre. Det betyder, at det er folket, der bestemmer og styrer. Man forbinder normalt demokrati med, at borgerne har indflydelse ved at afgive deres stemme. Det er altid flertallet, som der bestemmer. Flertalsafstemning er altså en del af demokratiet.

Der er tilfælde, hvor demokratiske afstemninger ikke er helt fair. Det er et såkaldt flertalsdiktatur. Det vil sige, at en stor gruppe undertrykker en bestemt gruppe eller person. Flertalsdiktatur undgås ved at have indført nogle borgerrettigheder i den demokratiske styreform. Disse rettigheder går blandt andet ud på, at man har tale-, tros- og trykkefrihed.

Læs mere om demokrati i artiklen: Demokrati – Magtens tredeling i Danmark.

Grundloven

Grundloven indeholder de mest grundlæggende regler, der gælder for alle danske borgerne. Der er ingen af de love, der vedtages i Folketinget i dag, må være i modstrid med Grundloven.

Grundloven blev underskrevet af kong Frederik den 7. Den trådte i kraft den 5. juni 1849. Det resulterede i, at der blev indført demokrati i Danmark. I Grundloven står der, hvem der har magten i Danmark og hvilke pligter og rettigheder, den enkelte danske borger har.
Forside af grundloven fra 1849
Forside af Grundloven fra 1849.

Lande med enevælde i dag

Der er ikke mange lande eller stater med en enevældig regering i dag. Nutidens enevælde inkluderer blandt andet Vatikanstaten, Swaziland, Oman og Brunei. Saudi-Arabien er også et enevælde, men der findes ikke en nedskrevet forfatning. Landets statsform bestemmes derfor af shariaen og få andre love.

Leksikongen er en database fyldt med en masse interessante artikler om alt mellem himmel og jord.
Leksikongen har til formål at inspirere og informere om spændende emner indenfor historie, samfund og kultur.
Du kan også læse om nogle af de mest betydningsfulde mennesker igennem historien.
starpushpin