Kroatien - En republik på Balkanhalvøen

Kroatien er en republik på Balkanhalvøen. Kroatien var en del af Jugoslavien og de blev først i begyndelserne af 1990erne et selvstændigt land.

Kroatiens officielle navn er Republikken Kroatien og på kroatisk Rupublika Hrvatska

Kroatiens areal udgør 56.542 km2 . Landet Kroatien udgør dalmatiske kyst, øerne i Adrianterhvet og Slavonien.

Kroatiens befolkning hedder kroatere. Omkring 90 % af befolkningen er kroater. Derudover har de en række etniske minoriteter. Hvor den største minoritetsgruppe regnes som serberne.

Tilbage i 500-tallet i folkevandringstiden vandrede slaverne ind i det sydøstlige Europa. Et område der blev Kroatien. Kroaterne organiserede sig i to hertugdømmer: Pannoniastiske Kroaten i nord og Kyst-Kroatien i syd.

Kroatiens første konge, Tomislav (910-928) blev kronet i 925. Han forenede de o tidligere kroatiske hertugdømmer og dannede en nation.

Det var i London i 1915 at Den jugoslaviske komité blev dannet. Den havde til formål at oprette en sydslavisk stat efter krigen. Her skulle kroater, serbere og slovenere have lige status og rettigheder.

Dette var de allierede stater ikke specielt interesseret i. Italien blev lovet igennem en hemmelig overenskomst mellem Italien, Frankrig og Storbritannien den 26. april 1915 de habsburgske områder og store dele af Dalmatien. Det gjorde de som tak for at erklære aksemagterne krig.

I 1917 blev Den jugoslaviske komité og Serbien enig om Korfu-deklarationen. Deklarationen gjorde oprettelsen af Kongeriget Jugoslavien muligt.

Den 6. april 1941 blev Jugoslavien angrebet af aksemagterne. Den jugoslaviske hær kapitulerede efter ti dages kamp.

Mange dele af lande blev annekteret af nabostaterne. Det der var tilbage, blev to selvstændige stater erklærede: Serbien og Kroatien.

Jugoslavien blev hårdt ramt af 2. verdenskrig. Hvor man skønner at 80.000 mennesker blev myrdet. Efter krigen blev monarkiet afskaffet og Kongeriget Jugoslavien blev afløst af et kommunistisk diktatur.

I 1990 ændrede Kroatien politisk og økonomisk system for at opnå uafhængighed fra Jugoslavien i 1991.

Kroatien blev medlem af Europarådet den 6. november 1995.

Jugoslavien var engang et land på Balkanhalvøen. Landet eksisteret fra 1918 til 2006 i forskellige konstruktioner. Det var først et kongerige fra 1918 til 1945. Herefter blev det en socialistisk republik fra 1945 til 1993. Til sidst var det en føderalrepublik fra 1992 til 2006.

Kongeriget Jugoslavien blev etableret som Kongeriget af Serbere, Kroater og Slovenere ved sammenlægningen af de eksisterende kongedømmer Serbien og Montenegro.

Landet blev dog opdelt under 2. Verdenskrig, da det blev besat af aksemagterne- det lykkedes under ledelse af kommunisten Josip Broz Tito at trænge besættelsesmagten og efter krigen i 1945 blev en socialistisk stat oprettet.

I 1991 og 1992 erklærede fire af seks delrepublikker sig uafhængige, og det førte til en række krige. Det resulterede i, at Serbien og Montenegro proklamerede den Føderale republik Jugoslavien. De skiftede navn i 2003 navn til Serbien og Montenegro.

Ifølge Kroatiens grundlov fra 1990 er Kroatien et parlamentarisk demokrati. I Kroatien er præsidenten statschef og øverstbefalende. Præsidentens vælges for fem år.

Det kroatiske parlament består af et kammer med 160 medlemmer, som vælges for fire år. Regeringen ledes af statsministeren, som består af 2 vicestatsministre og 14 ministre.

Kroatiens retssystem er tredelt, hvor der er en højesteret og regionsdomstole og kommunale domstole.

Kroatiens forfatning er fra 1990. den lovgivende magt ligger hos parlamentet, Sabor, der har 153 medlemmer.

Den udøvende magt ligger hos præsidenten, der vælges for en femårsperiode.

Det var under NATO-topmødet i Bukarest den 3 .april 2008, at Kroatien fik en officiel indbydelse til at komme med i NATO. Kroatien har så siden den 1. april 2009 været medlem af forsvarsalliancen.

Kroatien søgte medlemskab af EU i 2003. De fik så status som kandidatland i 2004. hvorefter de har gennemført flere reformer ofr at tilpasse landets økonomi til EU's.

Der var dog en længe tøven om at lade Kroatien blive en del af EU. Det skyldes, at EU synes, Kroatien længe var uvilig ti lat udlevere generalen Ante Gotovina. Gotovina var mistænkt for krigsforbrydelser under Kroatiens selvstændighedskrig (1991-1995). Deres endelige forhandlinger om at blive optaget i EU startede i 2005 efter, at de havde tippet det spanske politi om, hvor Gotovina befandt sig.

Kroatien havde håbet, at de kunne afslutte deres medlemsforhandlinger i 2009 og derved blive optaget som unionens 28. medlem i 2010. Der skete dog det, at Slovenien lagde veto mod at åbne ti kapitler i medlemsforhandlinger. Denne blokering blev ophævet i 2009, hvorefter forhandlingerne blev genoprettede.

Kroatien blev optaget som det 28. medlem af EU den 1. juli 2013.

Turismen er en rigtig stor del af Kroatiens økonomi. Derudover er landets udenrigshandel rettet mod EU.

Landet har de senere år haft en stigende vækst. Kroatien er derfor det land efter Slovenien, som er det mest formuende land blandt de stater, som førhen udgjorde Jugoslavien.

Kroatiens top tre eksportvarer er olie, maskineri og elektronik. Største delen af Kroatiens eksport går til andre EU-lande. Hvor Kroatiens import også primært stammer fra andre EU-lande.

I Kroatien er næsten alle katolikker. Den romersk-katolske kirke har ærkebispesæde i Zagreb. Der findes dog de fleste religioner og trosretninger i Kroatien.

Det serbiske mindretal tilhører primært den serbisk-ortodokse kirke. Den ortodokse kirke udgør også Kroatiens næst største trossamfund.

Kroatien grænser mod nord op til Slovenien, og mod syd til Bosnien og Hercegovina, Montenegro og Serbien. Mod vest grænser Kroatien op til Serbien og mod øst op til Serbien og Montenegro.

Kroatien ligger i verdensdelen Europa. Den ligger i grænselandet mellem Syd-, Central- og Østeuropa.

Kroatiens vejr og klima varierer meget fra at være tempereret af kontinental type i de nordlige og østlige dele, hvorimod ved kysten til at væres subtropisk af Middelhavstype.

Der er bjergklima i bjergregionerne i Lika, Dalmatien og Zagora.

Kroatiens flag består af tre lige brede horisontale striber. De tre striber har oppe fra en rød, hvid og blå stribe. Midt i flaget er Kroatiens rigsvåben placeret.

Rigsvåbenet gør det muligt at adskille Kroatiens fra Hollands flag, som har helt identiske striber.

Den trefarvede trikolore har været brugt som Kroatiens flag siden 1848.

Den nuværende form blev indført i 1990. her blev den kommunistiske stjerne erstattet af landets gamle rød-hvide våbenskjold. Skjoldet kan muligvis føres tilbage til 1500-tallet. Kroen blev i 1990 tilføjet de fem historiske skjolde for Gammel-Kroatien, Dubrovnik, Dalmatien, Istrien og Slavonien.

Kroatisk er det officielle og modersproget i Kroatien. Kroatisk er et slavisk sprog, som anvender det latinske alfabet.

I Istrien, hvor der er en stor andel af italiensktalende er italiensk også et officielt sprog.

Kroatiens hovedstad er Zagreb, og landets største by. Byen Zagreb ligger på skråningerne af Medvenica-bjergene og på begge reder af Savafloden.

Zagreb har ikke altid været hovedstaden. Dengang Kroatien var en del af Jugoslavien, var Beograd i Serbien hovedstad i hele forbundsrepublikken. Det var først i 1991 efter Jugoslaviens opløsning, at Zagreb blev hovedstad i Kroatien

Zagreb som er nutidens hovedstad i Kroatien blev grundlagt for omkring 1.000 år siden. Den blev første gang hovedstad i Kroatien i 1557. Byen fik sit første universitet i 1669.

I perioden under Jugoslavien var Zagreb ikke hovedstad men derimod det serbiske Beograd. Zagreb blev dog igen hovedstad i 1991 efter opløsningen af Jugoslavien.

Hovedstaden Zagreb er det kulturelle, videnskabelige, økonomiske og administrative centrum for landet.

Byens historie kan dateres tilbage til til 1094, hvor den ungarske Kong Ladislaus grundlagde et kloster.

Her er liste af nogle af de populære seværdigheder i Zagreb.

Kroatiens madkultur afhænger af, hvor man befinder sig i Kroatien. Kysten langs Istrien, Damatien og Primorje er deres mad inspireret af Italien med et kroatisk tvist. Særligt fisk, skaldyr, pasta og pizza præger menukortene i disse områder.

Inde i midt i landet er Kroatiens madkultur inspireret af Ungarn og Østrig. Her er maden præget af kødretter.

Hvorimod i Zagorje er madkulturen inspireret af Østrig. Hvor hovedstad Zagreb har sin egen specialitet, Zagrebački odrezak. Det er en wienerschnitzel fuldt med skinke og ost.

I Det østlige region Slavonien er køkkenet inspireret af Østrig. Her er paprikaretter og gryderetter som Gullas populære.

Kroatien er kendt for deres smukke stande bjerge og øer. Deres gamle byer, som kan dateres tilbage til romertiden.

Kroatien er et populært rejsemål. Hvor man både kan opleve smuk natur, kultur og deres spændende historie.

Den kroatiske nationalsang hedder Lijepa nasa domovino, som betyder vores smukke hjemland. 

Du kan hører den kroatiske national herunder med engelske undertekster.

Istrien er en region i Kroatien. Det er den del af Kroatien som flest turister besøger. Istrien er den største halvø i Adriaterhavet.

Engang var Istrien en del af Romerriget, som også dens bygninger bæger præg af.

Hvar er en ferieø som ligger i Adriaterhavet og ikke langt fra Kroatiens kyst. Hvar er en naturskøn og landlig ø, som er blevet kendt som jetset-rejsemål.

Øen Hvar er næsten formet som en baguette. Den er 70 km lang og ikke meget mere end 5 km bred. Store dele af øen er fyldt med grønne bakker, olivenlunde og lavendelmarker.

Kroatien har masser af spændende seværdigheder, og du kan både opleve en smuk natur og spændende byer med masser af historie. Her er et par af de ting, som du kan opleve i Kroatien.

Middelalderbyen Trogir ved Dalmatinerkysten
Trogir er blevet tildelt titlen ”En del af verdens kulturarv” af FN organisationens UNESCO. Det er den på grund af sin middelalderlige bymidte. Nogle af serværdighederne i byen er Kamerlengo citadellet, Skt. Marks tårn og de mange kristne bygninger.

Placa-strøget i Dubrovnik
Placa-strøget i Dubrovnik har Eurpas ældste apotek med en historie, som går mere end 600 år tilbage. Du finder også den barokke Skt. Blaises kirke og gotiske Rectors Palads fra 14441.

Pula i Istrien
Pula er 3000 år gammel romer by. Her er et amfiteater, som stadig er i brug i dag.

Split
Split er hovedbyen på Dalmatinerkysten og har været beboet i 1700 år. Her finder du mange spændende musser.

Den kroatiske presse havde en stor grad af frihed i slutningen af 1980’erne under det kommunistiske systems sammenbrud.

Med det nye styre, som kom til efter de første flerpartivalg i 1990, gjorde at der kom en mere eller mindre direkte kontrol med alle væsentlige nyheder. Det skete gennem uigennemsigtige privatiseringer, og pressefriheden blev indskrænket.