NATO blev oprettet i 1949 som en militæralliance med fokus på kollektivt forsvar. I dag er krisestyring og konfliktforebyggelse NATOS primære opgave.

NATO er en international organisation for politisk og militært forsvarssamarbejde omkring den nordlige del af Atlanterhavet Alliancen blev oprettet i 1949 af de allierede krispartnere USA, Storbritannien og Frankrig.

NATO betyder på dansk Den Nordatlantiske Traktatorganisation som er den direkte oversættelse af North Atlantic Treaty Organization.

En forskel på FN og NATO er, at FN arbejder mod at lette samarbejdet internationalt og NATO er en militæralliance. De er begge to internationale organisationer. Hvor FN arbejder mod at lette samarbejder i international ret og sikkerhed, menneskerettigheder og verdensfred. Hvorimod NATO er militæralliance.

NATO er en del af en række europæiske lande samt USA og Canada. Der er i alt 30 medlemslande af NATO.

Begyndelsen på NATO anses for at være Bruxelles-Traktaten. Bruxelles-Traktaten blev underskrevet den 17. marts 1948 af Belgien, Holland, Luxembourg, Frankrig og Storbritannien. Traktaten etablerede en militær alliance, der kaldes Vestunionen.

USA blev anset som en nødvendig at deltage i unionen for at man kunne matche Sovjetunionens militære styrke. Derfor startede arbejdet med at forberede en ny militær alliance.

Den nye militæralliance blev Den Nordatlantiske Traktat – NATO. Den blev underskrevet den 4. april 1949 i Washington D.C. Udover de fem lande fra Bruxelles-Traktaten underskrev USA, Canada, Portugal, Italien, Norge, Danmark og Island også traktaten.

I 1954 forslog Sovjetunionen, at de også skulle indgå i NATO. Det ville de for at bevare fred i Europa. Dette nægtede NATO-landede dog, da de så det som et forsøg på at oplæse Nato indefra.

Vesttyskland blev medlem af NATO den 9. maj 1955. Dette var et afgørende vendepunkt for historien. Allerede den 14. maj 1955 blev Warszawapagten oprettet af Sovjetunionen og dens satellitstater. Hermed var de to alliancer under Den Kolde Krig etableret.

NATO blev oprettet på baggrund af den kolde krig mellem USA og Sovjetunionen. Hvor de vesteuropæiske lande følte sig truet af Sovjetunionens hær og magt. Initiativet til alliancen blev taget af den daværende britiske udenrigsminister Ernst Bevin og embedsmænd i det amerikanske udenrigsministerium i foråret 1948.

Den vigtigste del af Atlantpagten er artikel 5, som bliver kaldet musketereden. Musketereden siger, at angreb mod et af medlemslandene vil blive betragtet som et angreb mod alle medlemslandene af NATO. Denne artikel har kun være i brug en gang under angrebet på World Trade Center.

NATO’s primære modstander forsvandt i forbindelse med afslutningen på den kolde krig, da Warszawapagten gik i opløsning i 1991. Der blev derfor lavet en strategisk revaluering af NATO’s formål og opgaver.

Det medførte, at NATO ligeså stille blev udvidet til Østeuropa. Og den første udvidelse af NATO efter den kolde krig skete med Berlinmurens fald i Tyskland den 3. oktober 1990. Hermed blev det tidligere Østtyskland en del af Tyskland og NATO alliancen.

NATO sikrede en sovjetisk godkendelse af sammenlægningen af Tyskland med, at udenlandske tropper og atomvåben ikke måtte udstationeres i Østtyskland og NATO ikke ville udvide længere østpå.

Terrorangrebet 11. september 2001 har haft en stor betydning for NATO. Herefter blev Nato Chartrets artikel 5 taget i brug. Artiklen siger, at et angreb på en af NATOs medlemslande bliver anset som et angreb på alle alliancens medlemmer.

Angrebet på World Trade Center førte til de første militære aktioner begrundet med artikel 5 i NATO’s historie: Operation Eagle Assist og Operation Active Endeavour.

NATOS operation Operation Eagle Assist forgik fra den 9. oktober 2001 til den 16. maj 2002. Der blev sendt NATO AWACS fly afsted til USA, som hjalp med at overvåge luftrummet. Det skulle være med til at sikre, at der ikke skete flere terrorangreb efter 9/11.

Operation Active Endeavour er en NATO flådeopreation. Denne operation forgik I Middelhavet. Formålet med flødeoperationen var at forhindre terrorister og masseødelæggelsesvåben i at blive transporteret til søs.

Operationen foregik fra 2001 til 2004, hvor den har overvåget over 79.000 skibe.

Formålet med NATO er en forsvarsalliance. NATOs medlemslande er forpligtet til at forsvare hinanden, hvis et land bliver angrebet.

NATO arrangerer også større, militære øvelser for medlemslandene. Og NATO har deltaget med styrker i krigshærde lande, som fx Afhanistan fra 2001 efter angrebet 9/11.

NATO har en politisk organisation ved siden af den militære organisation. Den ledes af en generalsekretær med NATO-rådet som alliancens vigtigste organ.

NATO-rådet består af NATO-landenes ambassadører ved NATO-hovedkvarteret i Bruxelles. Hvert rådsmedlem har en stemme og alle beslutninger kræver enstemmighed.

NATO generalsekretær er lederen af Det Nordatlantiske Råd, som er det øverste organ i NATO. Derudover er generalsekretæren også NATO’s frontfigur udadtil og varetager medlemslandenes interesser. NATOs generalsekretær er også chef for NATOs ansatte.

Der er en uofficiel tradition om, at NATO’s generalsekretær er europæer. Hvorimod USA udpeger organisationens militære strategiske ledere.

Generalsekretæren i NATO vælges efter uformelle diplomatiske drøftelser mellem medlemslandene. Hvorefter en generalsekretær vælges for en periode af fire år.

Den første generalsekretær var General Hastings Ismay fra Storbritannien, som sad fra 1952 til 1957. Anders Fogh Rasmussen var generalsekretær fra 2009 til 2014 og den eneste danske generalsekretær NATO har haft på nuværende tidspunkt. I skrivende stund (2021) er Jens Stoltenberg fra Norge generalsekretær fra Norge, og det har han været siden 2014.

Anders Fogh Rasmussen er en dansk politiker. Fogh var statsminister i Danmark fra den 27. november 2001 til 5. april 2009. Derefter tiltrådte han som NATO’s generalsekretær fra 1. august 2009 til 30. september 2014.

Fogh blev udpeget til generalsekretær for NATO den 4. april 2009, og dagen efter trådte han tilbage som statsminister. Han blev efterfulgt af Lars Løkke Rasmussen.

Anders Fogh Rasmussen var medlem af Venstre, hvor han var formand fra 1998 til 17. maj 2009.

Det er artikel 10 i traktaten som muliggør, at andre lande kan blive optaget i NATO. Der er er to generelle begrænsninger for kommende medlemsstater. Den første er, at det er kun europæiske lande, som kan opnå medlemskab i NATO. Derudover skal alle medlemslande godkende fremtidige medlemslande.

Det andet krav har betydet, at Cypern ikke er blevet optaget i NATO. DA Tyrkiet ikke vil give deres godkendelse. Og derfor kan et enkelt land blokker et andet lands optagelse i NATO.

Der blev dog i 1999 fastlagt en procedure for optagelsen af fremtidige medlemslande. Her skal et potentielt medlemsland rapportere om sine fremskridt indenfor en række områder en gang om året.

NATO har hovedkvarter i Bruxelles, Belgien. Mange af EU-institutionerne, Kommissionen og det ene af de to Europa-Parlamentets to mødesteder holder også til i Bruxelles.

NATO har et officielt flag for dens international forsvarsalliance. Flaget har en marineblå baggrund med en hvid kompasrose ovenpå. Ud fra kompasrosen udgår fire hvide linjer. Flaget blev indført 14. oktober 1953.

Warszawapagten, som forkortet til WAPA hed officielt Traktaten for Venskab, Samarbejde og gensidig hjælp. Pagten var en officiel militæralliance med en række østeuropæiske lande som medlemmer.

Organisationen blev stiftet den 14. maj 1955 som en modreaktion på, at Vesttyskland trådte ind i NATO.

Warszawapagten blev oprettet grundet NATO, hvor begrundelse for pagten var særligt Vesttysklands indtrædelse i NATO i 1955.

Den nye alliance havde dog også til formål at øge Sovjetunionens kontrol med de østeuropæiske kommunistiske stater. Det skulle være med til at give Sovjetunionen samme status som USA under Den Kolde Krig.

Warszawapagten var en kommunistisk militæralliance, som blev oprettet i Warszawa i 1955. Pagten blev oprettet af Sovjetunionen, Albanien, Bulgarien, Tjekkoslovakiet, DDR, Ungarn, Polen og Rumænien.

Warszawapagten blev opløst igen i 1991, da kommunismens led sit sammenbrud i Østeuropa.

Warswapagten blev opløst i 1991. Rumænien trak sig allerede ud i 1964, hvor Albanien forlod alliancen i 1968 og DDR i 1990.