Påskeæg
Æg er forårsmad, som samtidig symboliserer opstandelsen, hvorfor vi pynter med æg og kyllinger til påske. Det er en gammel tradition at pynte sine æg. Hvor man i gamle dage bar æg til kirke påskesøndag for at få præsten til at velsigne sine æg.
Trille æg
En anden skik er også at trille æg. Hvor man triller et hårdkogt æg ned af en bakke, når skallen så var knækket spiste man ægget.
Påske symboler
Påskens symboler er blandt andet ægget, som symboliserer opstandelsen.
Påskedagene
Påsken er forbundet med en række helligdage, som knytter sig til kristendommen. Herunder kan du læse om de forskellige helligdage i Påsken.
Palmesøndag
Palmesøndag er søndagen før påskeugen. Palmesøndag var den dag, hvor Jesus red til Jerusalem på et æsel. Her blev han modtaget som en konge af det jødiske folk.
Der blev lagt palmegrene på vejen foran ham for at fejre ham, hvoraf navnet palmesøndag.
Skærtorsdag
Skærtorsdag er dagen, hvor Jesus spiste den sidste nadver og vaskede sine disciples fødder rene. Det var dagen før hans korsfæstelse.
Skær betyder ren, som i udtrykket ”ren og skær”.
Skærtorsdag er en helligdag i forbindelse med Påsken.
Langfredag
Langfredag er den dag, hvor vi markerer Jesus korsfæstelse, død og begravelse.
Påskedag
Påskedag fejres Jesus genopstandelse fra de døde. Det er en af kirkens største gestdage. Her bliver der læst op fra påskeevangeliet. Her hører vi om tre kvinder, som finder Jesus grav tom. En engel fortalte dem, at Jesus var opstået fra de døde
2. Påskedag
Anden Påskedag er en fortsættelse af fejringen af Jesus’ opstandelse. 2. Påskedag er en helligdag i Danmark.
Påskelammet
Lammekød er i dag en tradition på mange danske påskeborde. Men hvad er symbolikken omkring lammet
Lammet er et billede på Jesus, hvor han i Det Nye Testamente bliver kaldt ”Guds Lam”. Hvor han ofrer sig selv for menneskenes skyld.
Læser man Det Gamle Testamente, så er lammet også forbundet med påsken. I en beretning om de egyptiske plager fortælles, hvordan Gud sagde til jøderne, at de skulle smøre dørstolperne til deres huse med frisk blod fra et lam. Det vil sikre dem imod at miste deres førstefødte.
Påskeharen
Påskeharen stammer fra Tyskland. Den dukkede for alvor op i Danmark i starten af det 20. århundrede, hvor man primært så den som dekoration på påskeæg og -kort. I dag kan man få chokolade påskeharer.
Påskeharen er også særlig kendt for, at den kommer med påskeæg lørdag morgen. Hvor børnene skal ud og finde de gemte påskeæg rundt i haven.
Påskens mad
Påskens mad har ændret sig gennem tiden, hvor vi i dag mødes om det store påskefrokostbord. Hvor man i gamle dage på Skærtorsdag spiste søbekål eller kålsupper kogt på flæsk eller fårekød.
Langfredag spiste man byg- eller rugmelsgrød, hvor man lørdag spiser skidne æg, som er hårdkogte æg i sennepssovs.
I dag har æg og lam en stor plads på påskebordet.
Gækkebreve
Gækkebrevene stammer fra bindebreve, som man har set helt tilbage i 1600-tallet. Modtageren af brevet skulle gætte afsenderens identitet eller løse en gåde.
I dag er gækkebrevet en dansk tradition for påsken. Hvor man sender et gækkebrev med et lille rim eller gåde, hvor man skal gætte afsenderen. Gætter man afsenderen skal afsenderen give et påskeæg og omvendt, hvis man ikke gætter det, så skal modtageren give afsenderen et påskeæg.
Fabergé-æg
Nogle af verdens fineste påskeæg er de berømte Fabergé-æg. Det var første gang i 1885, at den russiske zar Alexander 3. gav et særligt påskeæg til sin kejserinde, den danskfødte prinsesse Dagmar.
Æggene er smykkeæg som er lavet af huset Fabergé blev blevet op til 1969, hvoraf flere af dem stadig er bevaret.
Påskeliljer
Påskeliljer er en staude, som der overvinter via sine løg. Man kan genkende påskeliljen på den gule farve. Hvor hver stængel kun bærer en blomst, som består af seks blade.
Det danske navn Påskeliljen til blomsten Narcissus Pseudonarcissus kommer af, at den netop springer ud omkring påsken.