Romerriget

Romerriget var et imperie, og det er et af de største imperier i historien med magt i både Europa, Nordafrika og Mellemøsten.

Det antages at Julius Cæsar er grundlæggeren af den romerske republik, han blev i en tid med borgerkrige og politisk ustabilitet udnævnt til livsvarig diktator og myrdedes i 44 f.Kr.

Romerriget startede med Republikken Rom, som eksisterede fra år 509 f.Kr., som blev et kejserrige fra år 27 f.Kr. Romerriget varede frem til dets vestlige fald i 476, hvorimod den østlige del bestod helt frem til 1453.

Romerriget blev etableret efter flere hundrede år med flere konger, hvor romerne var blevet undertrykte. Romerne erstattede kongeherredømmet med to konsuler for at undgå et eneherskerdømme, dette var fødslen på den romerske republik.

Republikkens magt udmøntede sig i en tredeling: folkeforsamlingerne, senatet og embedsmændene.

Romerriget er et oldtidsrige, som tog udgangspunkt i byen Rom, hvorfra det udviklede sig til et verdensrige.

Da Romerriget var på sit allerhøjeste i begyndelsen af 100-tallet f.Kr., hvor Romerriget strakte sig fra Eufrat i øst til Atlanterhavet i vest og fra Sahara i syd til England i nord.

Ifølge romernes traditionelle myter blev Rom grundlagt den 21. april 753 f.Kr. af sagnhelten Romulus. Rom blev i starten styret af etruskiske konger, som herskede over store dele af den italienske halvø. Man antager, at den sidste etruskiske konge blev fordrevet i 509 f.Kr. Herefter blev Rom en republik.

Rom vandt i 338 f.Kr. en stort militær sejr, der resulterede i, at Rom blev leder af en forbundsstat af byer i store dele af Mellemitalien.

I 270 f.Kr. blev hele den italienske halvø underlagt Rom. Roms erobringer gav mod på, at felttogene skulle fortsætte. Hvorefter felttogene fortsatte til Nordafrika.

I løbet af de tre puniske krige mod Karthago i årene 264 til 146 f.Kr. blev Rom til at blive den dominerende stormagt i Middelhavet. Rom havde store besiddelser i Spanien, Nordafrika og på Balkan og dominerede hele Middelhavet.

Romerriget havde meget land og var det mest dominerende imperium i datiden. De havde store landområder i Europa, Nordafrika og Mellemøsten.

Romerne havde de samme guder som de antikke grækere, guderne hed dog ikke det samme, men de mindede i høj grad om hinanden. Kejseren i Romerriget havde også gudelignende status.

Kristendommen var ikke særligt udbredt efter Kristi fødsel. Der blev dog sendt en række missionærer ud til Europa. I 200-tallet begyndte kristendommen at udbrede sig til store dele af Romerriget. De romerske kejsere så kristendommen som en trussel og begyndte at forfølge kristne. De forsøgte at omvende dem til at tro på de romerske guder, det lykkedes at omvende mange, men flere gik i døden for deres tro og blev martyrer.

I 311 beordrede kejser Galeries, at forfølgelsen af kristne skulle stoppe. Året efter besteg Konstantin kejsertronen og gjorde kristendommen til statsreligion.

Man inddeler Romerrigets historie i fire perioder: kongetid, republikansk tid, kejsertid og den senere kejsertid.

Kongetiden strækker sig frem 508 f.Kr., hvor den sidste etruskiske konge, Tarquinius Superbus, blev fordrevet. Det var her den romerske republik blev etableret.

Kongens magt blev delt og uddelegeret, og nu blev den lovgivende magt uddelegeret til folket på folkesamlingen, den udøvende hos de valgte embedsmænd og en rådgivende myndighed med afgåede embedsmænd.
Republikansk tid var fra år 509 f.Kr. til år 27 f.Kr. Kejsertiden var fra år 27 f.Kr. frem til cirka år 250 e.Kr. Den senere kejsertid var år 250-480 e.Kr.

Romerriget blev delt i det Østromerske og Vestromerske rige i 395 e.Kr. Hvor det Vestromerske væltede i 476 e.Kr., hvorimod Det Østromerske Rige stod frem til 1453. Det Østromerske Rige blev erobret af Osmannerriget.

Arkitekturen i Romerriget er karakteristisk og bygger på Romerske arkitektur, som vi kender fra den græske verden.

En af de mest kendte og største arkitektoniske bygninger fra Romerriget er Colosseum. Colosseum er et gammelt amfiteater, hvor der har udspillet sig utallige gladiatorkampe.

Gajus Julius Cæsar var en romerske feltherre og politiker. Han var en af de ledende populares og blev midt i 60øerne betragtet som en kontroversiel, forgældet og dynamisk person.

Det lykkedes Cæsar med hans plyndringer at finansiere sin politiske karriere og etablere og udbygge en veltrænet og loyal hær. En hær, som skulle bruges det til endelige opgør om magten i Rom.

I år 44 e.Kr. blev Cæsar genvalgt til konsul, og modtog samtidig imod titlen diktator på livstid. Cæsar stod før hans død som ubestridte enehersker og et symbol på den romerske republiks undergang