Rosa Parks - the First Lady of civil rights

Rosa Park var en sort borgerrettighedsaktivist. Den amerikanske kongres kaldte hende “the First Lady of civil rights” og “the mother of the freedom movement”.

Hun blev født den 4. februar 1913 i Tuskegee, Albama, USA og døde den 24. Oktober 2005 i Detroit, Michigan, USA.

Rosa Parks var en borgerrettighedskæmper, som nægtede at følge en buschaufførs ordre. Buschaufføren, James F. Blakes, gav hende ofre om, at hun skulle opgive sin plads til en hvid person. Hun sad i den sektion i bussen, som var for ikke-hvide passagerer. Den hvide sektion var fyldt op.

Rosa nægtede at opgive sin plads og chaufføren tilkaldte politiet, som anholdte Rosa Parks

Rosa Parks arrestation udløste ne 381 dage lang boykot-aktion af Montgomerys bussystem.

Montgomerys bussystem blev kun reddet fra en konkurs af myndighederne. Der blev også ændret i reglerne for raceadskillelse

Rosa Park er kendt for Montgomery Busboykot. Og i dag er hun blevet et symbol på de sortest kamp for borgerrettigheder.

Hun blev ved med at kæmpe for borgerrettigheder frem til sin død, som 92-årig.

Rosa Park indledte borgrettighedsbevægelsens klassiske aktivistiske æra med sin aktion i bybussen.

I 1996 overrakte præsident Bill Clinton Parks præsidentens frihedsmedalje, og hun modtog i 1999 Kongressens guldmedalje.

Kongressen besluttede efter hendes død, at lade Rosa Parks kiste opstille med æresvagt under kongresbygningen rotunde. Det er en særlig hæderbevisning, som aldrig før var givet til en kvinde.

Rosa Parks var syer, og hun var sekretær for Montgomery-afsnittet af borgerrettighedsorganisationen National Association for the Advancement of Colored People (Naacp fra 1943 til 1957.

Montgomery Bus Boycott blev startede af Rosa Parks. Boykotten startede den 5. December 1955 og varede frem til den 20. December 1956.

Afroamerikanerne brite ikke busserne i disse 381 dage. De udgjorde normalt langt over halvdelen af passagergrundlaget.

Der blev derimod organiseret 300 privat biler, som kørte folk rundt omkring. Det var Martin Luther King Jr, som der stod i spidsen for boykotten.

Boykotten endte med sejre til borgerrettighedsbevægelsen. Det blev ved Højesteret i november 1956 stadfæstede, at raceadskillelsen i bybusserne var forfatningsstridig.

Borgerrettighedsbevægelsen er en amerikansk græsrodbevægelse. Det var en bevægelse, som der kæmpede for afroamerkanernes lige rettigheder som amerikanske statsborgere og imod racemæssig diskrimination.

Borgerrettighedsbevægelsens æra var fra midt-1950’erne til midt-1960’erne. Det var under ledelse af Martin Luther King Jr.

Der skete en opblomstring af bevægelsen i 2013 med Black Lives Matter.

Martin Luther King var en amerikansk baptistminister og aktivist. Han viede sit liv til kampen om lighed i USA for alle racer.

Martin Luther King var en fremtrædende talsmand og leder i den amerikanske borgerrettighedsbevægelse fra 1955. Han førte sin bevægelse gennem ikkevold og civil ulydighed.