Den amerikanske borgerrettighedsbevægelse

Borgerrettighedsbevægelsen er bevægelsen om kampen mod flere hundrede års diskrimination og vold mod USA’s afroamerikanske borgere. Den blomstrede særligt frem i 1950’erne og 1960’erne, hvor der var massedemonstrationer, boykots og ikkevoldelige protester for lige rettigheder og muligheder for alle.

Martin Luther King tale
Martin Luther King under sin tale I Have a Dream i Washington
Kilde: W. & D. Downey, Public domain, via Wikimedia Commons

Den amerikanske borgerrettighedsbevægelse

Borgerrettighedsbevægelsen er en amerikansk græsrodsbevægelse. Bevægelsen har udgangspunkt i USA’s grundlæggelsesidealer, og Forfatningen kæmper for afroamerikanernes lige rettigheder som amerikanske statsborgere og samtidig racemæssig diskrimination.

Den amerikanske borgerrettighedsbevægelse voksede frem fra midt 1950’erne og frem til midten af 1960’erne under ledelse af Martin Luther King, Jr.

Bevægelsen er blomstret frem igen i forbindelse med Black Lives Matter blev etableret i 2013.

Fakta: Hvad er borgerrettigheder

Borgerrettigheder er de rettigheder, borgerne har i den stat, som de er tilknyttet/bor i. et lands borgerrettigheder er som oftest en del af landets forfatning eller grundlov.

Borgerrettigheder og menneskerettigheder er ikke det samme, hvor ens borgerrettigheder kan ændre sig efter, hvor man bor. Menneskerettigheder er alle menneskers rettigheder uanset statsborgerskab.

Borgerrettighedsbevægelsen

Afroamerikanerne har rent juridisk de samme borgerrettigheder som hvide, og i 2009 fik USA sin første sorte præsident, Barack Obama. Der er dog stadig lang vej til, at afroamerikanerne har lige så gode levevilkår som majoritetsbefolkningen af hvide.

Dette har været med til at drive bevægelsen Black Lives Matter frem i 2013. Kampagnen er drevet af hashtagget #BlackLivesMatter, som startede som protest mod frifindelsen af en politibetjent, som skød og dræbte en afroamerikansk teenager.

Hvordan startede Civil Right Movement

Civil Right Movement har sine rødder i starten af 1900-tallet, hvor der blev dannet borgerretsorganisationer og de mest betydningsfulde afroamerikanske intellektuelle og politiske leder trådte i forgrunden. De fleste af os forbinder den dog med 1955-68, hvor Martin Luther King var hovedfigur i bevægelsen.

Borgerretsbevægelsen er en fællesbetegnelse for de mange organisationer og enkeltpersoner, som kæmper for de sortes rettigheder.

Hvad betyder civil rights

Civil Right betyder borgerrettigheder.

Hvorfor startede borgerrettighedsbevægelsen

Borgerrettighedsbevægelsen skal ses i lyset af ophævelsen af slaveriet i 1865, som var resultat af Den Amerikanske Borgerkrig (1861-1865).

Den afroamerikanske har igennem århundrede levet med diskrimination, dårlige levevilkår og begrænset rettigheder - hvilket borgerrettighedsbevægelsen vil gøre op med.

Jim Crow-lovene

Jim Crow-systemet blev etablerede af det hvide befolkningsflertal i sydstaterne fra 1890’erne. Dette var baseret på en racistisk ideologi om hvidt overherredømme.

Rent praktisk gik Jim Crow-systemet ud på tre elementer. Det første element var raceadskillelse i det offentlige rum, som opdelingen af sorte og hvide i busser, cafeer og lignende. Det andet element var at fratage de fleste afroamerikaneres stemmeret. Det tredje element lynchninger og vold mod afroamerikanere og andre mistænkt for at overtræde de skrevne og uskrevne regler.

Helt frem mod midten af 1960’erne sikrede Jim Crow-systemet et omfang for statsmagtens beskyttelse i sydstaterne.

Det lokale politi og retsvæsen i syden var domineret af hvide borgere, som bakkede op om Jim Crow-systemet. Der blev derfor vendt det blinde øje til alle de voldelige overgreb begået af Ku Klux Klan og andre hvide racister mod afroamerikanere.

2. Verdenskrigs betydning

Allerede i begyndelsen af det 20. århundrede startede kampen mod Jim Crow-systemet. De første grupper blev dannet i 1909. Det var dog først ved udbruddet af 2. Verdenskrig, at der skete et vendepunkt for borgerrettighedskampen i USA.


2. Verdenskrig har haft en stor betydning for borgerrettighedskampen. USA gik ind i 2. Verdenskrig i december 1942, hvor de gik til kamp mod racistisk nazisme og fascisme, men de havde selv et raceopdelt militær.

Det var særligt efter 2. Verdenskrig at borgerrettighedsbevægelsen blomstrede frem, hvor Jim Crow-systemet pludselig virkede forældet og ikke tidssvarende.

Ophævelsen af raceadskillelsen i uddannelsesvæsenet

Borgerrettighedsbevægelsen vandt en stor sejr i maj 1954, hvor Højesteretten ophævede raceadskillelsen i uddannelsesvæsenet. Der blev dog ikke sat nogen deadline for implementeringen af denne proces.

Dette skabte en del protester, hvor de var nødsaget til at indsætte føderale tropper til at beskytte afroamerikanske elever mod de mange hvide protester. Det blev derfor en lang sej proces med ophævelsen af raceadskillelsen i uddannelsesvæsenet.

Fakta: Brown v. Board of Education

Den 17. maj 1954 ophævede Højesteretten raceadskillelsen i forbindelse med sagen Brown mod Board of education i Topeka.

The Little Rock Nine

The Little Rock Nine dækker over, da ni afroamerikanske studerende deltog i deres første dag på Little Rock Central High School i 1957.

High Schoolen havde hidtil kun været for hvide. Da de ni afroamerikanske studerende mødte op blev de mødt af en stor hvid folk og soldater fra Arkansas National Guard, som blokererede indgangen til skolen.

De fik først adgang, da de blev beskyttet af amerikanske soldater. De ni studerende blev konstant mødt af chikane, men otte af de ni afsluttede det akademiske år.

Affæren fik stor international opmærksomhed, hvor det ikke kun handlede om borgerrettigheder i USA, men også kampen mellem føderal og statsmagt.

Borgerrettigheder Fakta: The Little Rock Nine

Den 17. maj 1954 ophævede Højesteretten raceadskillelsen i forbindelse med sagen Brown mod Board of education i Topeka.

Busboykotten i Montgomery

Den kendte busboykot i Montgomery, som fandt sted den 1. december 1995, stod borgerrettighedsaktivisten, Rosa Parks, bag. Hun nægtede her at opgive sit sæde for en hvid passager i en bybus. Hun blev herefter arresteret og idømt en bøde.

Dette førte til en busboykot, hvor afroamerikanere i over et år ikke benyttede bybusserne. Denne boykot endte med, at Højesteret i december 1956 ophævede raceadskillelsen i bussen.
Rosa Parkers
Rosa Parks der fået taget fingeraftryk efter, at hun ble arresteret under Montgomery bus boykotten.
Kilde: Associated Press; restored by Adam Cuerden, Public domain, via Wikimedia Commons
Læs meget mere om busboykotten og Rosa Parker her.

Studenteraktivisme

Den 1. februar 1960 gik fire afroamerikanske mandlige studerende på en cafe og forlangte at blive betjent. Dette skete ikke, men de blev siddende indtil lukketid og de vendte tilbage de følgende dage. Disse fire blev kendt som Greensboro Four

De blev ikonerne for ”sit-in-bevægelsen”, hvor omkring 70.00 sorte og hvide studenteraktivister tilsluttede sig denne bevægelse i løbet af 1950.

Fakta: Sit-In-Bevægelsen

Sit-in bevægelsen handlede om at gøre op med de såkaldte ”hvide” område, hvor det kun var tilladt at side, hvis du var en hvid amerikaner.

Sit-in bevægelsen voksede, hvor når en demonstrant blev anholdt stod en ny klar til at overtage ens sæde.

Protesten blev spredt til flere byer heriblandt Atlanta og Nashville.

Freedom Rides

Freedom Rides startede den 4. maj 1961, hvor en gruppe på syv afrikanske amerikanere og seks hvide bordede to busser på vej til New Orleans.

Freedom Rides var en folk aktivister, som i 1960’erne arrangerede ikkevoldelige demonstrationer mod raceadskillelsen i USA.

Aktionen handlede om, at de stod på helt almindelige busser, også skulle de tjekke ved alle stoppene om faciliteterne stadig var raceadskilte. Hvis det stadig var raceadskilt, skulle de frivillige bruge de ”forkerte områder”. Det vil sige, at de sorte skulle bruge de hvide områder og omvendt. For selvom på dette tidspunkt at raceadskillelse var ulovlig, så var det stadig ikke ført ud i praksis.

Da bussen nåede til Alabama, gik det helt galt, her stod vrede hvide og primært medlemmer af Ku Klux Klan og ventede. De smadrede bussen og satte ild til den med brandbomber. Da aktivisterne flygtede ud af den brændende bus, blev de gennemtævet. Disse episoder blev sendt på tv.

Freedoms Riders projektet endte med, at Martin Luther King ringede til præsident Kennedy for at få ham til at gøre noget. Præsident Kennedy satte soldater ind for at dæmpe de voldsomme sammenstød, og han endte med at sætte en stopper for raceadskillelse på stationer, i busser og i toge.

Martin Luther King

Martin Luther King gjorde sig særligt bemærkede, da han stod i spidsen for busboykotten i Montgomery. Hvorefter han var med til at stifte Southern Christian Leadership Conference i 1957, en borgerrettighedsorganisation, der skulle organisere borgerrettighedsaktivismen.

Han er særlig kendt for sin tale og de berømte ord ”I Have a Dream”. Han førte borgerrettighederne gennem ikkevold og civil ulydighed. Det stod i stor kontrast til de hvides modstand, som var præget af vold, trusler og overgreb. Martin Luther King modtog i 1964 Nobels fredspris for hans resultater uden at have anvendt vold.

King blev myrdet den 4. april 1968 på en hotelbalkon
Martin Luther King
Martin Luther King
Kilde: Nobel Foundation, Public domain, via Wikimedia Commons

I Have a Dream tale

I Have a Dream talen holdt Martin Luther King I forbindelse med marchen mod Washington. Talen handlede om hans drøm om, at USA ville leve op til Uafhængighedserklæringens idealer.

Denne march var med til at øge et politisk pres på Kongressen for at vedtage en borgerrettighedslov. Det hele endte med, at præsident Johnson den 2. juli 1964 underskrev borgerrettighedsloven, der ophævede raceadskillelsen i det offentlige rum.

Civil Rigths Act

Præsident Lyndon B. Johnson underskrev Civil Rights Act den 2. juli 1964. Handlingen bemyndigede den føderale regering til at forhindre racediskrimination ved en lang række handlinger såsom afstemning, brug af offentlige faciliteter.

Borgerrettighedsbevægelsen 1964

I 1964 var Mississippi Freedom Summer, hvor der borgerretsaktivister kørte kampagner i Mississippi for reel stemmeret for afroamerikanere. Kampagnen hed Freedom Summer. Afroamerikanerne havde ifølge den 15.

 forfatningsændring stemmeret, men de blev i syden forhindret at bruge den.
Afroamerikanere blev nægtet adgang til stemmelokalerne eller nægtet muligheden for at tage den læsetest, man skulle bestå for at få lov til at stemme. Alt dette blev gjort for at afholde afroamerikanerne ude af stemmelokalerne.

Under kampagnen Freedom Summer mødte mange sorte grupper af afroamerikanere op foran den lokale retsbygning for at registrere sig som vælgere. Der var stor uenighed om, hvorvidt man skulle lade hvide studerende fra nordstaterne være en del af protesterne. Det endte med, at de fik lov til at være med, da det ville øge mediedækningen med hvide middelklassestuderende iblandt sig.

Freedom Summer opnåede gode resultater i form af, at der blev etableret flere Freedom School. Her blev der undervist i afroamerikansk historie og racerelationer i USA. Flere sorte blev også organiseret i bevægelsen. Samtidig var det dog også den mest blodige somre i borgerrettighedsbevægelsens historie. Ku Klux Klan var brutale og myrdede aktivister.

Hvornår sluttede borgerrettighedsbevægelsen

Borgerrettighedsbevægelsen i USA er aldrig rigtig stoppede, den har blomstrede op af flere omgange igennem tiden. Hvor den seneste opblomstring af borgerrettighedsbevægelsen er med bevægelsen Black Lives Matter i 2013.

1950'erne og 1960’erne

Borgerrettighedsbevægelsen tidslinje

En række vigtige begivenheder og protester under borgerrettighedsbevægelsen i 1950'erne og 1960'erne.

Brown v. Board of Education

1954

Montgomery Bus Boykott

1955

The Little Rock Nine

1957

Sit-In-Bevægelsen

1960

Freedom Rides

1961

Washington marchen og “I Have a Dream” tale

1963

Civil Rights Act

1964

Mordet på Martin Luther King, Jr.

1968

logo
Leksikongen er en database fyldt med en masse interessante artikler om alt mellem himmel og jord.
Leksikongen har til formål at inspirere og informere om spændende emner indenfor historie, samfund og kultur.
Du kan også læse om nogle af de mest betydningsfulde mennesker igennem historien.

Sitemap
chevron-down