Tortur og torturredskaber

Tortur er, når en person påføres stærk smerte eller lidelse, det kan både påføres fysisk og psykisk. Formålet med tortur er ofte at fremtvinge en tilståelse, få information eller straffe vedkommende.

Torturen efterlader som ofte varige mén, det kan både være i psykiske og fysiske form.

Tortur består af at tilføje fysisk eller psykisk smerte som et udtryk for trussel, afskrækkelse, straf eller for at skaffe information eller en tilståelse.

Det er ofte i krigs- og konfliktsituationer, at man anvender tortur som et redskab.

Formålet med tortur er at nedbryde ofrets krop og/eller sind. Et formål med tortur kan være at straffe eller hævne. Ofte er formålet også at opnå information eller tilståelse og endda en falsk tilståelse.

Tortur kan også have en samfundsmæssigformål, hvor tortur bruges til at skabe frygt blandt befolkningen. Hvor formålet kan være at undertrykke og kontrollere politisk opposition og frihedsbevægelser.

Der findes både fysisk og psykiske torturmetoder, og mange af metoderne går igen i flere verdensdele. En af de mest udbredte er ophængning i forvredne og belastende stillinger, gentagne slag, elektrisk stød, kvælning og seksuel tortur.

Af mere specifikke torturmetoder kan nævnes stokkeslag under fodsålerne kaldet falanga, ophængning i håndled med armene bag ryggen kaldet palæstinensisk hængning og vandtotur såsom undervandsbåden, hvor man får hoved sænket ned gentagne gange i vand lige indtil før drukning.

Fysisk tortur er tortur påført direkte på et menneske. Fysisk totur kan være følgende:

Psykisk tortur er totur påført menneskets psyke og sind. Her bliver offeret også ofte ydmyget og latterliggjort. Psykisk totur kan udspille sig på følgende måder

Der findes mange forskellige torturinstrumenter, som der er blevet brugt op igennem historien. Herunder ses en række eksempler på nogle af historiens forskellige torturinstrumenter.

Spansk kappe bestod af en tønde med hul i bunden, som var stor nok til, at man kunne få hovedet igennem. Personen skulle så gå med tønden rundt i byens gader til offentlig skue. Dette strafferedskab blev brugt frem til 1770’erne i Danmark.

Jernjomfruen er en kasse af metal eller træ med pigge eller spyd på indersiden.

Der er faktisk ikke kilder på, at jernjomfruen faktisk er blevet brugt til tortur. De begyndte at blive fremstillet til salg til museer og samlere, hvorfor alt tyder på, at jernjomfruen blev sammensat for en dramatisk effekt for at tiltrække kunder.

Ved torturmetoden waterboarding tvinger man vand ned i lungerne på en fastbundet person. Personen bliver tvunget til at holde munde åben, og ansigtet er dækket med et klæde, så man ikke har mulighed for at spytte vandet ud.

Dette skal give følelsen af en drukning (hvilket det egentlig også er), men processen stoppes umiddelbart før personen drukner.

Torturmetoden er blevet brugt siden den spanske inkvisition og formentlig også tidligere.

En kag er en skampæl, som oftest blev stillet på byens torv. Her blev småtyve og ”letlevende kvinder” bundet fast til og pisket offentligt. Kagstrygningen var en meget anvendt straf i middelalderen og blev anvendt helt op i 1800-tallet.

I Danmark blev kagstrygningen udført af bødlen og bestod af 27 slag med 9 forskellige ris, tre slag med hver. Piskene blev givet på den dømtes ryg.

Hjul og stejle er en vanærende straf, som man brugte efter henrettelser og særligt efter halshugning. Her blev hovedet sat på en stejle/pæl og kroppen på et hjul efter selv henrettelsen.

Denne form for straf blev frem til 1866 brugt i Danmark, hvor denne metode med et supplement til dødsdommen.

Dette var også en metode, som havde til formål at skræmme og advare en befolkning.

Imapling eller spidning er, at man stikker en spids pæl igennem en person. Herefter lider de en lang og smertefuld død, det kan tage flere dage.

Offeret blev ofte hængt til offentligskue, mens det stadig var i live, som et afskrækkelse metode.

Man bruger stadig i dag tortur i mange lande fordelt over hele verden. De internationale menneskerettighedsorganisationer mener, at der findes totur sted i over halvdelen af alle verdens lande, det sker enten sporadisk systematisk.

Det menes især at finde sted i en række udemokratiske stater i Mellemøsten, Asien og Afrika, hvor tortur bruges i fængsler, arresthuse, politistationer og flere andre steder.

Der findes også tortur i vestlige demokratier. Selv Danmark er blevet anklaget for at brug af isolationsfængsling og for at tvangsudsende afviste asylsøgere og udenlandske statsborgere til lande, som der bruger totur. Danmark er ellers et af de lande, som går forrest i kampen mod tortur.

Krigen mod terror menes også til at være en årsag til stigende brug af tortur. Her bruges truslen fra terrorisme som en legitim begrundelse for at udsætte fanger for tortur.

Tortur er et brud og overtrædelse af menneskerettighederne. Selvom mange tilslutter sig dette, så anslår menneskerettighedsorganisationer stadig, at der er en lang række lande, som ikke lever op til det.

Tortur er en metode, som bruges til at nedbryde et menneske både fysisk og psykisk. Det bruges altså som et redskab med det formål at få noget ud af det menneske, som man torturerer såsom information.

Totur blev officielt forbudt i Danmark under Struensees styre i 1771, der var stor modstand til det. Derfor blev tortur som genindført af de nye magthavere efter Struensees fald i 1772.

Det var dog først i 1837, at tortur endelig blev fjernet som redskab i retsplejen i Danmark.