Ungdomsoprøret 1968 - seksuel frigørelse

Ungdomsoprøret i Danmark var en antiautoritær strømning, som var højaktuel fra 1965 til 1975. Ungdomsoprøret udspillede sig i Vesteuropa og USA, tiden blev også kaldt for hippietiden.

De unge mennesker gjorde oprør mod de gældende normer både igennem deres handlinger og påklædning. Oprøret var med til at sætte store spor på samfundet inden for områder såsom musik, kunst, litteratur og familie.

Ungdomsoprøret gik ud på og handlede om atommarch, seksuel frigørelse, besættelse af universitet, modstand mod Vietnamkrigen, kvindekamp og helt nye familieformer og levemåder.

Ungdomsoprøret forbindes oftest med 1968, men oprøret strækker sig igennem både 60’erne og 70’erne.

Ungdomsoprøret kæmpede blandt andet for ligestilling, fri abort, miljøet, borgerrettigheder, seksuel frigørelse, at stoppe krigen i Vietnam og alternative leveveje.

Ungdomsoprøret skete i kølvandet på den økonomisk vækst som skabte stigende velstand i Vesten efter 2. Verdenskrig. Det betød at flere unge startede på universitet og samtidig en længere ungdom. Det var også i 1950’erne at ordet teenager opstod.

Der skete også et stort babyboom under og efter 2. Verdenskrig, hvilket betød at ungdommen i 1960’erne var en stor gruppe og de var samtidig økonomisk bedre stillet.

Ungdommens voksende antal gjorde også, at de fik større indflydelse end tidligere.

Den kolde krig og ungdomsoprøret foregik på samme tid. Her blev stormagternes våbenkapløb en trussel om en 3. verdenskrig, og mange unge mennesker blev meget bevidste om at passe på Jorden.

Der kom derfor en stigende interesse for at dyrke og spise økologisk og leve i og med naturen. Der blev også fokus på genbrug og overforbrug, som de unge mente, at deres forældregeneration ikke tog sig af.

De fleste var også imod krigen, hvorfor USA var meget upopulær på grund af deres Vietnamkrigen.

Ungdomsoprøret i Danmark startede med demonstrationerne mod atomkraft i starten af 1960’erne. Oprøret havde sin storhedstid i 1967-70.

Ungdomsoprøret i Danmark opstod i forbindelse med stigningen i antallet af studerende på både ungdomsuddannelserne og universiteterne.

De tidligere klasseskel blev udvisket i forbindelse med at velstanden voksede, og det gjorde flere pludselig kunne forholde sig kritisk til samfundet. Ungdomsoprøret kom til udtryk gennem de mange politiske og sociale bevægelser og samtidig også gennem musikken, litteratur og påklædning.

Ungdomsoprøret bestod af en lang række forskellige grupper, grupperne betød ikke nødvendigvis, at de var adskilt og ikke boede samme.

Ungdomsoprøret forbindes også med studenteroprøret. Her gjorde studenterne oprør mod blandt andet professorvældet på universitet og hele den vestlige verden. Særligt år 1968 står centralt for studenteroprøret, den er så central i Danmark, at en generation er opkaldt efter den: 68’erne.

Det der skete i 1968 var, at de psykologistuderende i København besatte deres fakultet. En psykologistuderende erobrede også talerstolen fra rektoren til universitets årsfest, en fest hvor kun de kongelige og eliten var inviteret.

Studenteroprøret startede i USA. Sortes rettigheder var også en stor del af studenteroprøret, da det mange steder i Syden i USA var svært for sorte at komme på universitet. 1968 var også året, hvor de sortes forkæmper Martin Luther King blev myrdet.

Hippierne var ikke en gruppe men nærmere en livsstil. En livsstil, hvor man gjorde oprør mod det borgerlige samfund.

Hippierne adskilte sig fra det borgerlige samfund ved at iklæde sig farverigt tøj med inspiration fra Østen, som adskilte sig fra jakkesæt og uniform påklædning.

Et særligt kendetegn ved hippier var også, at mændene lod deres hår vokse først ned omkring ørene – såkaldt Beatles-håret i 1960’erne. Senere hen skulle håret gå helt ned til lænden Dette var et modsvar til de stereotype roller, hvor kvinder skulle have langt hår og mænd kort hår.

Mange hippierne tog euforiserende stoffer og lyttede særligt til syrerock.

Provoerne var en bevægelse fra Holland, em stærkt venstreorienterede politisk subkultur af unge. De udstillede kapitalismens negative siden gennem politisk aktion og provokation. Id Danmark er de særligt kendt for deres modstand mod atomkraft.

Et tiltag fra provoerne var cykler til fr i afbenyttelse som et led i kampen mod bilismen.

Feministerne kæmpede for lige rettigheder for alle køn, hvor de gjorde opmærksom på den store ulighed mellem kvinder og mænd i samfundet særligt ved ligeløn og rettigheder.

Rødstrømperne var en selvstændig gruppe under feminismen, som stod bag Femølejren og kampagner og demonstrationer for ligeløn og fri abort.

Kollektivisterne var folk som valgt nye former for bolig og fællesskab. De fleste boede i kollektiver i form af gamle huse eller patriciervillaer.

Ungdomsoprøret blev et stort kulturelt vendepunkt, hvor den var med til at ændre på strukturer i samfundet. De gamle autoritet blev nedbrudt og den personlige frihed opstod.

Konkrete ændringer ungdomsoprøret stod bag var fristaden Christiania, nye styreformer på universitet med inddragelse af studerende og nye kvinde- og miljøbevægelser.

Ungdomsoprøret konsekvenser var en lang række samfundsændringer, som har præget samfundet og kulturen ligeledes. Seksualiteten blev sat fri med p-pillen og fri abort, og seksualiteten blev forbundet med lyst fremfor skam.
En kæmpe kulturrevolution, hvor kvinderne indtog arbejdsmarkedet.

 Rødstrømpebevægelsen var med til at sætte skub i kvinderne frigørelse og gøre dem økonomisk uafhængig. Hvor mændene også skulle begynde at tage del i børn og husarbejde. Hvorfor der også til dels blev lavet om i den klassiske manderolle.

Den sorte skole blev afskaffet i 1960’erne, hvor der blev eksperimenteret med nye pædagogiske metoder. Eleven blev sat i centrum.

Den seksuelle frigørelse var en bred kulturel og politisk strømning, hvor det handlede om at gøre sex og børn uden for ægteskabet mere acceptabelt.

Der er skete en række lovændringer såsom adgang til p-piller, fri abort i 1973 og frigivelsen af pornoen.

Den seksuelle frigørelse handlede også om at uddanne folk om sikker sex, og i 1971 blev seksualundervisning gjort obligatorisk i den danske folkeskole.

Musikken under ungdomsoprøret i 1960’erne og 1970’erne blev en del af de oprørske unge våben. Sidenhen er musikken også blevet et billede på tidens samfundsmæssige og politiske forandringer.

Steppeulvene er en af de bands, som står som det stærkeste billede og symbol på ungdomsoprøret i Danmark. Bag Steppeulvene stod Eik Skaløe, som også var politisk engageret i kampagnen mod atomvåben. Han begik selvmord i en alder af 25-år på grænsen mellem Indien og Pakistan i 1968.

Der var stor modstand imod Vietnam-krigen blandt den danske befolkning. Iblandt modstanden mødte man ungdomskulturen, som gik til demonstrationer med slogans som ”Make love – not war”. Fred, kærlighed og aktivisme var vigtige dele af ungdomskulturen, hvorfor mange af subkulturerne var engageret i Vietnam-krigen.

I en af de helt store grunde til, at der var en bred folkelig modstand til krigen var, at Vietnam-krigen var den første krig som blev dækket så massivt igennem tv’et.

Christiania opstod i 1971 som en ulovlig besættelse af et forladt kasserne område. Mange af de første tilflyttere til Christiania ønskede at leve, arbejde og bo alternativt til normalen. Christiania er også et sted for stor hashhandel igennem årene og huset mange slagsmål mellem christianitter, politi og kriminelle.

I dag er Christiania lovliggjort.