Hvidstengruppen - en dansk modstandsgruppe

Hvidstengruppen var en dansk modstandsgruppe under besættelsen. De modtog britiske våben, ammunition, sprængstof og faldskærmsagenter indtil de blev opdaget og fanget af Gestapo i 1943

Marius Fiil
Anton Marius Pedersen Fiil, lederen af Hvidstengruppen
Kilde: Ukendt, Public domain, via Wikimedia Commons

Hvem var Hvidstengruppen

Hvidstengruppen var en dansk modstandsgruppe under besættelsen. Gruppen var aktiv fra marts 1943 til marts 1944.

Hvidstensgruppens arbejde forgik fra Hvidsten Kro. Her modtog de britiske våben, ammunition og sprængstof, som blev nedkastet fra engelske fly. De modtog og indlogerede også nedkastet danske agenter i britisk tjeneste med faldskærm.

Hvornår var Hvidstengruppen aktiv

Hvidstengruppen var aktiv fra 1943-44

Hvad lavede Hvidstengruppen

Hvidstengruppen deltog i modtagelsen af våben, ammunition, sprængstof og faldskærmsfolk, som blev kastet ned af engelske bombefly på en mark udenfor Hvidsten.

Det var godsejer Flemmings Juncker, som opfordrede Marius Fiil til at lede gruppen og modtage sendinger fra England.

Hvad bestod Hvidstengruppens arbejde af

Hvidstengruppen fik en kode fra den engelske radiostation BBC: ”Hilsen til Elias – Lyt igen”. Når Hvidstengruppen hørte dette signal, vidste de, at de skulle være klar til at modtage nedkastninger omkring midnat.

Herefter skulle gruppen arbejde hurtig for at tømme containerne og slette alle sporene for Gestapo. Hvidstengruppen sendte så forsyningerne videre, hvor de endte hos sabotagegrupper i Jylland. Sabotagegrupperne brugte sprængstoffet til at sabotage mod jernbaner, broer og fabrikker, der arbejdede for tyskerne.

Hvidstengruppens medlemmer

Hvem bestod Hvidstengruppen af

Hvidstengruppen bestod af følgende personer, listen viser også, hvad deres skæbne blev i forbindelse med deres arbejde i modstandsbevægelsen

Anton Marius Pedersen Fiil

Henrettede

Kirstine Fiil idømt

Tugthus på livstid

Gerda Fiil

Tugthus på to år

Niels Fiil

Henrettede

Peder Bergenhammer Sørensen

Henrettede

Johan Kjær Hansen

Henrettede

Niels Nielsen Kjær

Henrettede

Søren Kristensen

Henrettede

Henning Andersen

Henrettede

Albert Carlo Iversen

Henrettede

Jens Stenz

Tugthus på livstid

Niels Nielsen Kjær

Tugthus på livstid

Knud Peter Buchhorn Christensen

Tugthus på fire år

Anders Venning Steensgaard

Tugthus på fire år

Andreas Stenz

Flygtede til Sverige

Niels Nielsen Kjær

Flygtede til Sverige

Hvem afslørede Hvidstengruppen

Hvidstengruppen blev afsløret af en nedkastet faldskærmsagent. Gestapo anholdt to af de nedkastede faldskærmsagenter den 13. december 1943. Under totur røbede de deres forbindelse til Hvidstengruppen. Den 11. marts 1944 anholdte Gestapo 12 medlemmer af Hvidstengruppen på Hvidsten Kro.

De anholdte blev kørt til Gestapos hovedkontor på Aarhus Universitet. Herefter blev de resterende medlemmer anholdt. 31. marts 1944 blev alle mændene fra Hvidstengruppen ført til Horserødlejren på Sjælland. Først i slutningen af maj blev Gerda og Kirstine overført til Vestre Fængsel i København.

Hvidsten Kro

Hvidsten Kro er fra 1643 og er en kongelig privilegeret kro. Familien Fiil har ejet kroen siden 1884, hvor den i dag bliver drevet af Christina og Søren Fiil.

Hvor mange døde i Hvidstengruppen

Otte mænd fra Hvidstengruppen blev dødsdømt. De blev henrettet den 29. juni 1944 om morgen ved skydning. De otte mænd, som blev dømt til dødsstraf, var Anton Marius Fiil, Niels Fiil, Peder Sørensen, Johan Kjær, Niels Nielsen, Søren Kristensen, Henning Andersen og Albert Iversen.

Hvidstengruppen henrettelse

De otte dødsdømte Hvidstengruppe medlemmer blev skudt i Ryvangen i København. Det blev de tidligt om morgenen den 29. juni 1944.

Efter befrielsen blev de otte medlemmer bragt hjem, hvor de blev nedsat i Mindelunden i Hvidsten den 16. juli 1945.

Anton Marius Pedersen Fiil

Anton Marius Pedersen Fiil (1893-1944) var lederen af Hvidstengruppen. Han blev henrettet sammen med syv af gruppens andre medlemmer 29. juni 1944.

Marius arvede kroen fra 1600-tallet af sine forældre, kroen blev også kaldt ”Kro-Line”. Han blev gift med Gudrun Margrethe Kjuel Kristensen i 1917.

Marius Fiil blev i marts 1943 anmodede om at medvirke ved modtagelsen af våbennedkastninger og faldskærmsagenter. Herefter samlede han gruppen, som sidenhen er blevet kendt som Hvidstengruppen. Gruppen kom til at bestå af Fiils familiemedlemmer og venner i netværket omkring kroen.

Kirstine ”Tulle” Fiil”

Kirstine Fiil (1918-1983), som også blev kaldt Tulle, var den ældste datter af Hvidstengruppens leder, Marius Fiil. Hun var aktiv i modstandsarbejdet sammen med sin mand Peder Bergenhammer Sørensen.

De boede i et hus ved siden af Hvidsten Kro, som fungerede som hovedkvarter for Hvidstengruppens arbejde.

Tulle var en vigtig del af Hvidsten gruppens arbejde. Hun og hendes søster deltog ikke selve modtagelserne, men de deltog i planlægning og husede modstandsfolk og SOE-agenter.

Tulle blev anholdt sammen med størstedelen af Hvidstengruppen, hvor hun blev dømt til døden, men fik ændret sin dom til livsvarigt tugthus.
Efter krigen nægtede Tulle at modtage erstatning fra staten, da hun mente, at de deltog i modstandsarbejdet af pligt, frivilligt og var klar over risikoen.

Kvindernes dom

Kirstine Fiil var først indstillet til dødsstraf, men hun blev i stedet idømt tugthus på livstid. Gerda Fiil blev idømt to års tugthus.

Det var den 15. juli 1944, at Kirstine og Gerda blev transporteret til den tyske by Bützow sammen med resten af Hvidstengruppen. De to kvinder blev sat i et kvindefængsel. Gerda blev sendt tilbage til Vestre fængsel i starten af august og derefter løslad.

Kirsten blev reddet af de hvide busser den 10. april 1945, hvor hun sad i Waldheim. Gudrun og Gerda hentede hende ved grænsen. I april 1945 var alle de tilbageværende Hvidstengruppe medlemmer vendt tilbage til Danmark.

Den danske modstandsbevægelse

Den danske modstandsbevægelse var et civilt baseret modsvar til den tyske besættelse af Danmark under 2. Verdenskrig. Det var også et militært koordineret modsvar, som var inspireret af engelsk militær.

Modstandsbevægelsen udførte sabotage af industri og jernbaner og likvidering af stikkere.

En af modstandsbevægelsen største bedrifter var redningsaktionen for de danske jøder til Sverige. Det betød, at størstedelen af den dansk/jødiske befolkning overlevede besættelsen.

Danske modstandsgrupper

Nogle af første modstandsgrupper var Thomas Sneum, Churchillgruppen og Hvidstengruppen. De største modstandsgrupper var Holger Danske, Ringen og BOPA. I Sverige var Den Danske Brigade, som kom i aktion i 1945.

Besættelsen af Danmark

De tyske tropper besatte Danmark den 9. april 1940, hvor de næsten ikke mødte modstand. Danmark var besat frem til den 5. maj 1945, hvor Tyskland kapitulerede. Befrielsen blev transmitteret fra BBC den 4. maj 1945 om aftenen. Hvor den officielle kapitulation skete den 5. maj kl. 8:00 om morgen.
Læs mere om tyskernes besættelse af Danmark

Hvidsten Gruppen film

I 2012 blev der lavet en dansk film om den danske modstandsgruppe Hvidstengruppen. Filmen ”Hvidsten Gruppen” er instrueret af Anne-Grethe Bjarup Riis i samarbejde med Anders Refn. Forfatteren bag filmen er Rovald Lervad i samarbejde med Jørgen Kastrup og Ib Kastrup.

Hovedrollerne blev spillet af Jens Jørn Spottag (Marius Fiil) og Bodil Jørgensen (Gudrun Fiil). Se hele castet på IMDb.

”Hvidsten Gruppen” handler om en af de vigtigste grupper i den danske modstandsbevægelse, Hvidstengruppen.

Hvor mange så Hvidsten Gruppen

”Hvidsten Gruppen” solgte 765.531 biografbilletter, og var den mest sete film i Danmark i 2012. Filmen vandt i oktober Publikumsprisen ved én af de største filmfestivaler i Tyskland.

Se traileren herunder for filmen ”Hvidsten Gruppen” fra 2012
Læs mere om de andre danske modstandsgrupper under besættelsen

logo
Leksikongen er en database fyldt med en masse interessante artikler om alt mellem himmel og jord.
Leksikongen har til formål at inspirere og informere om spændende emner indenfor historie, samfund og kultur.
Du kan også læse om nogle af de mest betydningsfulde mennesker igennem historien.
SitemapSponsorerede artikler
user