De danske modstandsgrupper under besættelsen

Under tyskernes besættelse af Danmark under 2. Verdenskrig voksede modstandsbevægelsen frem. En lang række modstandsgrupper blev oprettet, som stod bag sabotage, likvideringer, efterretningstjeneste og samarbejde med briterne.

To modstandsfolk som passer på en butik med skiltet "Lukket paa Grund af Glæde". 
Butikken er lukket på grund af befrielsen af Danmark den 5. maj 1945
Kilde: Ukendt fotograf, Public domain, via Wikimedia Commons ( {{PD-1996}})

Hvem var modstandsgrupperne

Modstandsgrupperne og modstandsbevægelsen var de civile danske modsvar til den tyske besættelse af Danmark under 2. Verdenskrig.

Modstandsbevægelsen foretog sabotage af industri, jernbaner og likvidering af stikkere. Derudover var der også et militært modsvar, som særligt var inspireret af engelsk militær.

Selvom modstandsgrupperne aldrig fik overtag eller kontrol af nogen områder fra tyskerne, havde deres arbejde stor betydning. En af de største bedrifter var redningsaktionen for de danske jøder, som blev hjulpet til Sverige af modstandsbevægelsen. Det resulterede i, at størstedelen af de dansk/jødiske mennesker overlevede besættelsen.

Hvilken indflydelse havde modstandsbevægelsen

Modstandsbevægelsen havde en stor betydning og særligt efter krigen.

Hvad gjorde den danske modstandsbevægelse

Den danske modstandsbevægelse gjorde en lang række sabotage mod den tyske besættelsesmagt. Derudover stod de også for udgivelser af illegale blade, samarbejde med de britiske tropper og likvidering af stikkere og folk som samarbejdede med den tyske besættelsesmagt.

Hvad betyder frihedskæmpere

Frihedskæmpere betyder en person, som kæmper og gør modstand mod en okkupationsmagt. Dette kan for eksempel være modstandsfolk fra modstandsbevægelsens under tyskernes besættelse af Danmark under 2. Verdenskrig.

Modstandsgrupper i Danmark under 2. Verdenskrig

Modstandsgrupper i Danmark under 2. Verdenskrig opstod ikke lige med det samme. Befolkningen sluttede generelt op om regeringens samarbejdspolitik i den første tid efter besættelsen.

Det var først efter aktionen med Danmarks Kommunistiske Parti, DKP, den 22. juni 1941, der opstod en egentlig modstandsbevægelse i Danmark.

Modstandsbevægelsen 1940-1942

De første år af besættelsen var modstandsbevægelsen ustruktureret. En af de første modstandsgrupper, som blev dannet, var Churchill-klubben. Churchill-klubben blev dannet i 1940 af gruppe drenge i Aalborg. Deres sabotage bestod af ildspåsættelse, hærværk og våbentyveri.

Modstandsbevægelsen voksede frem i forbindelse, at Danmarks Kommunistiske Parti blev forbudt i Danmark i 1941. Hvor partiet begyndte at organisere væbnede modstandsgrupper, som et angreb mod den tyske besættelsesmagt og den danske regerings samarbejdspolitik.

Danmarks Kommunistiske Parti (DKP) stod også bag udgivelsen af ”Land og Folk”, som var det største illegale blad under besættelsen.

Hør en modstandsmands erindringer

Modstandsbevægelse

Modstandsbevægelse betegner de aktiviteter der sker i et besat land, som er rettet mod besættelsesmagt eller et lokalt styre, som samarbejder med en besættelsesmagt.

Særligt under 2. verdenskrig opstod der modstandsbevægelse i de lande, som var besat af Tyskland eller Italien.

Modstandsbevægelsen og -kampene havde både en politisk og militær side. Det politiske udspillede sig igennem illegale organisationer, udgivelse af illegale blade og bøger, demonstrationer og strejker. Hvor det militære arbejde bestod af sabotage, oprettelse af en underjordisk hær, efterretningsvirksomhed, likvidering og fremskaffelse af våben og sprængstof.

Kendte modstandsgrupper i Danmark

Kendte modstandsgrupper i Danmark under besættelsen var Holger Danske, Ringen, Hvidstengruppen, Churchill-klubben og BOPA.

I Sverige blev der også oprettet en dansk modstandsgruppe, Den Danske Brigade, der kom i aktion i maj 1945.

Herunder kan du læse om de forskellige store og kendte modstandsbevægelser i Danmark under den tyske besættelse.

BOPA 1942-45

BOPA, Borgerlige Partisaner eller KOPA, Kommunistiske Partisaner var en dansk sabotagegruppe. Gruppen opererede under den tyske besættelse af Danmark under 2. Verdenskrig.

Gruppen udførte mere 1.000 af aktioner. De udførte særligt angreb på tyske militære anlæg.

Churchill-klubben 1940-42

Churchill-klubben eller også kaldt Churchill-gruppen var den første danske organiserede sabotagegruppe under den tyske besættelse af Danmark.

Medlemmerne af gruppen bestod primært af elever fra Aalborg Katedralskole. Gruppen blev dannet, da de var frustreret over, at de voksende ikke gjorde modstand – hvorfor de tog opgaven i egen hånd.

De udførte 25 mindre aktioner, hvilket førte til, at gruppens medlemmer blev anholdt. De lavede ildspåsættelse, hærværk og våbentyveri mod tyskerne. De forsatte med at lav e sabotage i arresten, og det lykkedes dem også at slippe væk flere gange.

Hør om Churchill-klubben og deres aktioner herunder fortalt af en af de tidligere medlemmer.

Holger Danske 1943-45

Holger Danske var en af de absolut største modstandsgruppe i København under den tyske besættelse. Gruppen stod bag omkring 200 likvidereringer stikkere og over 100 sabotageaktioner.

Flere vigtige medlemmer blev henrettet, hvor blandt andet 11 modstandsfolk blev dræbt ved massakren ved Osted den 9. august 1994.

To medlemmer af Holger Danske er to helt særlig kendte modstandsfolk. Det var Jørgen Haagen Schmidt alias Citronen og Bent Faurschou Hviid alias Flammen. De var begge med til flere sabotager i forskellige Holger Danske-undergrupper, og de gennemførte sammen en lang række likvideringer i 1944.

Citronen og Flammen døde med en uges mellemrum i oktober 1944. Citronen blev skudt under en åben kamp af en tysker, hvor Flammen tog sit eget liv under en razzia i et hus ved Gentofte.

Modstandsgrupper Fakta: Hvem var medlem af Holger Danske

*= Døde under besættelsen

Tage Love Andersen (Steen) *
Erik Crone (Husum)
John Mogens Arentoft (kadetgruppen)
Niels Arnstedt (Tykke Niels
Cato Bakman (Jens Hansen) *
Egil Barfod
Jørgen H. Barfod (Bjørn)
O. B. Bertelsen (Jønsson)
Jørgen Haagen Schmith (Citronen) *
Bent Faurschou Hviid (Flammen) *

Se flere medlemmer på Wikipedia.

Hvidstengruppen 1943-44

Hvidstengruppen er en af de mest kendte modstandsgrupper under den tyske besættelse. Medlemmerne af Hvidstengruppen modtog våben, ammunition, sprængstof og britiske agenter, som var nedkastet fra engelske fly.

Gruppen hørte til Hvidsten Kro og var ledet af kroejer Marius Fiil.
Læs mere om modstandsgruppen Hvidstengruppen

Abraham Lincoln fakta

Embedsperiode: 4. marts 1861 - 15. april 1865
Foregående: James Buchanan
Efterfulgt af: Andrew Johnson

Politisk parti: Whig (1832-1854)
Republikaner (1854-1864)
National Union (1864-1865)

Ringen

Ringen var en dansk modstandsgruppe, som eksisterede under den tyske besættelse af Danmark under 2. Verdenskrig.

Organisationen blev oprette ti slutningen af oktober 1941 og eksisterede frem til oktober 1945. Gruppen blev først grundlagt som en oplysende forening, den udviklede sig dog til at blive en aktiv modstandsgruppe i 1943.

Den Danske Brigade

Den Danske Brigade var en militær enhed, enheden blev oprettet i Sverige i november 1943. medlemmerne var danske modstandsfolk og militærpersoner, som var flygtet til Sverige under besættelsen.

Den Danske Brigade var en del af den danske modstandsbevægelse, og den var under kommando af Frihedsrådet.

Den Danske Brigade går i land i Helsingør den 5. maj i forbindelse med befrielsen.

Sabotage

Modstandsbevægelserne udførte sabotage mod den tyske besættelsesmagt. Sabotagen var mod fabrikker, vognparker og jernbaner. Formålet med sabotagen var at skade tyskerne og hjælpe de allierede i krigen mod Tyskland.

Der blev gennemført omkring 1526 jernbanesabotager under besættelsen, og de fleste blev udført i Jylland. Formålet med sabotage mod jernbanerne var at sinke tyske troppebevægelser til og fra Norge.

Stikkerlikvidering

Stikkerlikvidering var drab på stikkere og andre, som hjalp tyskerne. Det var særligt modstandsgrupperne BOPA og Holger Danske, som foretog likvideringerne i København.

Hvor det var de omrejsende L-Grupper (likviderings-grupperne), som udførte likvideringerne i Jylland.

Stikkelikvidering voksede i forbindelse med indførelsen af dødsstraf og risikoen for at blive sendt i en koncentrationslejr i Tyskland. Det var blevet mere farlig at være modstandsfolk, hvorfor likvidering af stikker blev vejen frem.

Den første stikkerlikvidering finder sted den 6. oktober 1943. Modstandsbevægelsen stod bag flere hundrede likvideringer, de fleste fandt dog sted i den sidste halve år af besættelsen.

Den illegale presse

Den illegale presse havde også en stor rolle i den civile modstandsbevægelse under besættelse. Der blev bådet udgivet landsdækkende og lokale blade og sendt radioudsendelser fra BBC.

Tre af de større illegale blade var ”Land og Folk”, ”Frit Danmark” og ”De fire Danske”.

Redningsaktionen af de danske jøder

Det var natten mellem 1. og 2. oktober 1943, at aktionen mod jøderne i Danmark startede. Det havde været varslet dagene op til.

Omkring 6000 danske jøder og tyske jødiske flytninger flygtede til Sverige i slutningen af september. Transporten af jøderne forgik i kanoner, fiskerkuttere og private både.

Aktionen for at rede jøderne er en af de største bedrifter, den danske modstandsbevægelse stod bag.

Dødsstraf under besættelsen

Den tyske besættelsesmagt gennemførte deres første henrettelse i Ryvangen den 28. august 1943. Det var henrettelsen af den kommunistiske modstandsmand Paul Edvin Kjær Sørensen.

Der blev gennemført utallige massehenrettelser af modstandsgrupper og -folk under besættelsen. Heriblandt henrettelsen af otte medlemmer af Hvidstensgruppen og syv medlemmer af Holger Danske.

Den tyske besættelsesmagt gennemførte også uofficielle henrettelser såsom massakren ved Osted, hvor 11 modstandsfolk fra BOPA og Holger Danske blev skudt.

Deportation til KZ-lejre

Den 29. august 1943 skete sammenbruddet på samarbejdspolitikken og herefter begyndte den tyske myndigheder at deportere danskere til koncentrationslejre.

De fleste dansker blev sendt til Kz-lejrene i Neuengamme, Sachsenhausen og Dachau.

Augustoprøret 1943

Utilfredsheden med den tyske besættelse voksede efter folketingsvalget i marts 1943. Dette førte til en omfattende landsstrejke og civile uroligheder. Det hele startede i Odense med strejker, demonstrationer og uro, som spredte sig til de resterende store byer i Danmark.

Augustoprøret ved med til at føre til ophævelsen af samarbejdspolitikken. Samlingsregeringen trådte tilbage 29. august 1943, da ikke ville følge den tyske besættelsesmagts krav om undtagelsestilstand og dødsstraf for sabotage.

Kaj Munk

Den danske præst og dramatiker Kaj Harald Leininger Munk blev likvideret på Hørbylunde Bakke ved Silkeborg den 4. januar 1944.

Det er en af de mest kendte likvideringer af danske modstandsfolk. Han var en af de første til at afvise samarbejdspolitikken, og i forbindelse med regeringens fratrædelsen i 1943 blev Kaj Munk en af de samlende figurer i modstanden mod den nazistiske besættelsesmagt.

Den 4. januar 1944 blev Kaj Munk hentet af fem Gestapofolk i hans præstegård i Vedersø. De førte ham til en plantage ved Silkeborg, hvor han blev skudt af tre skud.

Kaj Munk blev fundet i Hørbylunde bakker næste morgen i en vejgrøft. Der lå en seddel ved siden ham med et budskab om, at han arbejdede for tyskerne. Det var gjort for at lade likvideringen ligne modstandsbevægelsen. Dette var dog de færreste, som troede på det.

Gestapo

Gestapo var en forkortelse for Geheime Staatspolizei (da: Hemmelige Statspoliti), som var et hemmeligt politi i Tyskland under 2. Verdenskrig.

Under den tyske besættelse af Danmark blev der oprettet en afdeling af Gestapo. Det hemmelige politi Gestapo stod bag tortur og drab på medlemmer af modstandsbevægelsen.

Gestapos arbejde gik særligt hårdt ud over modstandsgruppen Holger Danske. Her blev en lang række medlemmer dræbt, da de blev angivet af stikkere. Holger Danske slog igen, hvor de stod bag en lang række likvideringer af stikkere med særligt Flammen og Citronen i front.

Der var også en lang række danske statsborgere, som tilsluttet sig Gestapo arbejde. Her blev en lang række henrettet eller fik lange fængselsstraffe efter befrielsen.

Angrebet på Shellhuset i København

Gestapo havde beslaglagt Shellhuset i København, og det var deres hovedkvarter. Det var her, de havde gemt alle arkiver om modstandsbevægelsen. Modstandsbevægelsen havde længe bedt det britiske lufvåben om at bombe bygninger, så de kunne få ødelagt arkiverne. Ligesom Gestapos hovedkvarter på Aarhus Universitet var blevet ødelagt den 31. oktober 1944.

Gestapo havde dog for at forhindre angrebet anbragt flere danske fanger på øverste etage af Shellhuset.

Angrebet på Shellhuset slog dog fejl. Den første angrebsbølge rammer Shellhuset, men et fly styrter ned på Frederiksberg. Hvorfor den næste bølge af piloter tror, at målet er det sted, hvor flyet er styret ned på grund af røgen. De bomber derfor Den Franske Skole, hvor 86 børn og 18 nonner omkommer.

Befrielsen

Befrielsen af Danmark skete den 15. maj 1945. De tyske tropper i Holland, Nordvesttyskland og Danmark kapitulerede med undtagelse af i Bornholm, som var besat fem til den 4. maj 1945.

Kapitulationen af Tyskland blev meldt i den danske radioudsendelse fra London den 4. maj om aften. Befrielsesbudskabet medførte fejring, hvor man hev mørklægningsgardinerne ned og brændte dem på bål i gaderne.

De hvide busser

De hvide busser var en svensk redningsaktion, som hentede de danske og norske fanger hjem fra tyske koncentrationslejre i slutfasen af 2. Verdenskrig. Aktionen forgik i hvide busser med røde kors på alle sider, så de ikke blev forvekslet med militærkøretøjer.

De sidste og største aktion med de hvide busser skete den 20. april 1945. Her blev 5000 danskere og nordmænd reddet til Sverige fra Kz-lejren Neuengamme.

Der blev hentet omkring 15.000 fanger hjem inden den tyske kapitulation med De hvide Busser.
De hvide busser
De hvide busser, som hentede danske og norske fanger hjem.
Kilde: Udgivet af Svenske Røde Kors, Public domain, via Wikimedia Commons

Tidslinje over modstandsbevægelsen

Modstandsbevægelsen tidslinje

En tidslinje over nogle vigtige begivenheder i forbindelse med den danske modstandsbevægelse under den tyske besættelse af Danmark under 2. Verdenskrig.

2. Verdenskrig bryder ud

1. september 1939

Tyskland besætter Danmark og Norge

9. april 1940

Første organiserede sabotageaktion

April 1942

August-oprøret

August 1943

Samarbejdsregeringen træder tilbage

28. august 1943

Besættelsesmagten indfører undtagelsestilstand

29. august 1943

Kaj Munk bliver myrdet

4. januar 1944

Generalstrejken i København

1944

Tyskland anholder det danske politi og deporter flere tusinde til Tyskland

19. september 1944

Angrebet på Shellhuset i København og fejlbombningen af Den Franske Skole

21. marts 1945

De hvide Busser henter nordmænd og danskere hjem fra de tyske KZ-lejre.

April 1945

Befrielsesbudskabet lyder fra BBC Radio i London

3. maj 1945

Befrielsen

5. maj 1945

Stikkere og værnemagere bliver anholdt

Maj 1945

De Sovjetiske styrker forlader Bornholm

5. april

logo
Leksikongen er en database fyldt med en masse interessante artikler om alt mellem himmel og jord.
Leksikongen har til formål at inspirere og informere om spændende emner indenfor historie, samfund og kultur.
Du kan også læse om nogle af de mest betydningsfulde mennesker igennem historien.

Sitemap
star