Borgerrettighedsforkæmper Malcolm X

Malcolm X var en borgerrettighedsforkæmper og religiøs leder, som kæmpede for afroamerikanernes rettigheder. Hans liv endte brutalt ved at blev skudt under en af hans taler.

Malcolm X
Den amerikanske borgerrettighedsforkæmper og religiøse leder Malcolm X

Hvem var Malcolm X

Malcolm X (født Malcolm Little) var en amerikansk borgerrettighedsforkæmper, der kæmpede for afroamerikaners rettigheder i USA og i resten af verden.

I forbindelse med, at Malcolm sluttede sig til de sorte muslimer i Detroit, skiftede han Little til X. Hvor X symboliserede det sande afrikanske familienavn, som slaverne havde fået udskiftet af de hvide slaveejere. X var et symbol, som der knyttede de sorte muslimer sammen.

Malcolm X blev skudt i Harlem, New York den 21. februar 1965.

Malcolm X fakta

Malcolm Little
Født: 19. maj 1925
Død: 21. februar 1965 (39 år)
Dødsårsag: Skud i brystet
Kendt for: muslimsk minister, politisk aktivist og menneskerettighedsaktivist

Malcolm X og borgerrettigheder

Malcolm X havde en stor betydning for raceopgøret i USA, og i begyndelsen af 1960’erne holdt han mange berømte taler om sortes kamp for lige rettigheder.
Læs mere her om den amerikanske borgerrettighedsbevægelse

Hvad er Malcolm X kendt for

Malcolm X var kendt for at være en religiøs leder og politisk aktivist, som kæmpede for afroamerikaneres rettigheder. Han var kendt som mere radikal og kompromisløs end Martin Luther King.

Malcolm X har også fået tilskrevet æren for at sprede islam til de sorte samfund i USA. Det gjorde han som medlem af organisationen for sorte muslimer, Nation of Islam, og som selvstændig aktivist efter han brød med organisationen.

Derudover han selvfølgelig også kendt for det brutale mord på ham, hvor i 1965 blev skudt og dræbt under et møde.

Malcolm X dræbt

Malcolm X blev dræbt den 21. februar 1965 under et møde. Han blev myrdet mens han holdt en tale. Det skete ved, at tre mænd på første række rejste sig og skød ham. Han døde på vej til hospitalet, og han blev kun 39 år.

De tre mænd, som var Talmadge Hayer, Norman Butler og Thomas Johnson blev efterfølgende arresteret. Alle tre var medlem af Nation of Islam, det lykkedes dog ikke at kede lederen sammen med mordet på Malcolm X.

Malcolm X følte sig konstant i livsfare, og han var ikke i tvivl om, at de sorte muslimer ville ham til livs.

Hvor døde Malcolm X

Malcolm X døde i Harlem, New York, hvor han blev skudt.

Malcolm X opvækst

Malcolm X blev født i Omaha i Nebraska, men han voksede op i Lansing. Han var nummer fire i en søskendeflok på otte. Malcolm X’s far var baptistpræst og var samtidig politisk aktiv. Malcolms far agiterede især for den mest indflydelsesrige sorte bevægelse i 1920’erne, Universal Negro Improvement Association.

Faderens engagement smittede af på Malcolms kamp for borgerrettigheder. En række racistiske hændelser, som han og hans familie blev udsat for var også med til at påvirke. Det hele endte med, at hans far blev myrdet.

I en del af hans ungdom var Malcolm X kriminel og tilbragte flere år i fængsel.

Malcolm X og fængslet

Malcolm X ændret sit liv i forbindelse med sin fængsling. Han fik genoptaget sine glemte skolegenskaber og han blev muslim i kraft af, at han fik interesse for organisationen Nation of Islam.

Han blev prøveløsladt i 1952, hvorefter han deltog ivrigt i Nation of Islam. Han begyndte at missionærer blandt de unge i ghettoen med stor succes. Han blev udnævnt til præst og åbnede et tempel i Roxbury.

Hvad er Nation of Islam

Organisationen Nation of Islam blev stiftet i 1931. Wallace D. Fard, der er kendt som Farrad Muhammad, er stifteren bag, men han forsvandt på mystisk vis i 1934. Herefter blev organisationen ledet af Elijah Muhammed, hvilket han gjorde frem til sin død i 1975. Organisationen har siden været uden for en del turbulens med mange ideologiske ændringer og navneskift.

Bevægelsens lære adskilte sig markant fra andre former for islam, hvor de sorte muslimer betragtede de første mennesker som sorte. Man så Farrad Muhammed var en reinkarnation af Allah, og Elijah Muhammed var hans sendebud.

Nation of Islam havde meget strenge moralbud. Alt sex uden for ægteskab var forbudt og ville føre til udelukkes. Det var samtidig forbudt at spise svinekød, anvende tobak, spiritus og narkotiske stoffer. Hvis man ville følge Elijah, så skulle man stoppe med blandt andet med at danse og gå i biografen.
Organisationens formål var at adskille sig fra de hvides syndige liv.

Malcolm X’s brud med Nation of Islam

Malcolm X’s brød med Nation of Islam i kølvandet på mordet på præsident John F. Kennedy. Han var lige blev udnævnt til bevægelsens første ledende præst, og han skulle tale på et stort pressemøde.

Elijah havde forbudt medlemmerne af organisationen at kommentere på præsidentmordet. Malcolm X fik det uundgåelige spørgsmål om hans syn på mordet, svarede han, at mordet var en naturlig konsekvens af udviklingen. Hertil mente han, at de hvides had havde fået lov til at brede sig, indtil det i sidste ende ramte landets leder.

Elijah pålagde ham 90 dages tavshed, men Malcolm fandt hurtig ud af, at der var planer om at myrde ham. Han brød derfor med organisationen. Ved hans brud bekendtgjorde han, han ville danne en sort nationalistbevægelse og ville samarbejde med andre borgerrettighedsforkæmpere, hvilket han sagde Elijah havde forhindret ham.

Malcolm X og raceopgøret i USA

Efter Malcolm meldte sig ud af Nation of Islam i 1963, tog han på pilgrimsrejse til Mekka i foråret 1964. Det var her, at han fandt ud af, at Nation of Islam havde sin egen hjemmelavede udgave af Islam. Han fandt ud af, at folk fra forskellige racer godt kunne forenes i et religiøst fællesskab. Hvortil han erkendte, at de sortes kamp i USA for ligestilling var en international kamp, og den var for eksempel forbundet med afrikanernes kamp for selvstændighed.

Malcolm X oprettede sin egen moské og skabte Organisationen for Afro-Amerikansk Enhed.

Malcolm betydning og eftermæle

I sin egen tid blev Malcolm X beskrevet som en af de mest indflydelsesrige afroamerikanere, hvortil han tilskrives æren for at spredt islam til de sorte samfund i USA.

Han var en fortaler for afroamerikanernes frustrationer over raceuligheden.
I dag ser de fleste afroamerikaner positivt på Malcolm X, selvom de afviser hans idé om sort separatisme. Der er dog også mange, som ser skeptisk på Malcolm X, og det han stod for.

Malcolm X har haft en stor betydning for Black Lives Matter og deres kamp for sortes rettigheder.

Hvem blev inspireret af Malcolm X

Black Panthers-bevægelsen og Black Lives Matter er inspireret af Malcolm X

Malcolm X’s familie

I 1958 giftede Malcolm X sig med en sygeplejerske Betty, de fik sammen seks børn. Betty var gravid med tvillinger, da Malcolm blev dræbt i 1965.

Malcolm X tidslinje

Malcolm X's liv

En række vigtige årstal i Malcolm X's liv

Malcolm X blev født

19. maj 1925

Malcolms far blev dræbt

1931

Malcolm bliver fængslet første gang

1944

Malcolm bliver fængslet og skal sidde bag tremmer indtil 1952

1946

Malcolm stifter bekendtskab med Nation of Islam

1948

Malcolm bliver prøveløsladt og tilslutter sig Nation of Islam. Malcolm ændrer sit efternavn fra Little til X.

1952

Malcolm har tredoblede medlemsantallet på under et år

1953

Malcolm udtaler sig i forbindelse med mordet på Kennedy, hvilket fører til, at han bryder med Nation of Islam

1964

Malcolm bliver skudt og dræbt under en tale

21. februar 1965

logo
Leksikongen er en database fyldt med en masse interessante artikler om alt mellem himmel og jord.
Leksikongen har til formål at inspirere og informere om spændende emner indenfor historie, samfund og kultur.
Du kan også læse om nogle af de mest betydningsfulde mennesker igennem historien.
SitemapSponsorerede artikler
chevron-down